Jacob Faber, Sogneprest i Vår Frue Kirke i København

[gudmund johansen]

Jeg søker opplysninger om Jacob Faber og hans etterkommere.
Jacob Faber var sogneprest i Vor Frue Kirke i København ca. 1650.
Han var sønn til Daniel Faber, geheimråd og kansler hos enkedronning Sophie (Nykøbing slott på Falster).
Daniel Faber var født i Pommern, og var trolig jurist.
Med hilsen
Gudmund Johansen

[Thestrup-Bjørn]

Jeg har, at Jacob Danielsen Faber i 1667 blev præst i Vor Frue, Kbh. og, at han var gift 2 gange:

1. gang med MAREN HANSDTR. WANDAL (dtr. af senere biskop i Viborg: HANS IVERSEN WANDAL)

2. gang den 2 Jun 1668 Nyk. F. med MARGARETA SCHUMACHER, født 20 Aug 1648 (helsøster til Griffenfeld)


MEN - Jeg har ingen notater om hans eventuelle børn

Der står lidt om Faber her:
Personalhistorisk Tidsskrift, 1927
Personalhistorisk Tidsskrift, 1953

[Laila Olsen]

En kvist på mit anetræ er Anna Nickelsdatter Lundt, som blev gift med Daniel Faber før 1621.
Jeg har noteret 3 børn i ægteskabet, nemlig:

Johannes FAber, Prof. ved Sorø Akademi, f. omk 1621

Jacob Danielsen Faber, som iflg. Gether er født 10.10.1629 - men det må være en skrivefejl. på side 261 i samme værk er hans fødselsdata 10.10.1622 - hvilket er mere passende ...

Sophia Danielsdatter Faber
Gift med Henrik Ernst eller Henricus Ernstius
E. havde 1640 ægtet Sophie Faber (f. 1623), Datter
af Dr. jur. Daniel F., Enkedronning Sophies Raad
og Kansler, Søster til Dr. Johan F., Professor i
Sorø, og M. Jacob F., Sognepræst ved Frue Kirke i
Kjøbenhavn. Hun overlevede sin Mand i mange Aar og
døde 27. Marts 1694.
Sognepræst ved Vor Frue Kirke begr sst
Gift 2 med Maren Joachimsdatter Schumacher 02.06.1668
Kilde: Bricka og Worms lexicon o. lærde mænd



Jeg har følgende fra Gether:

Efter Henning Arnisæus' død i Hillerød 01.09.1636 boede Anne indtil 1647 i sin gård i Frisegade i Nykøbing. 1645 fik hun lov til at få lavet en ledning, der skulle forsyne hendes gård med vand, dog kun "hvis vandet kan tåle det".

Gravsat i Vor Frue Kirke i København 06.11.1685 ved siden af sin 3. ægtemand Witzleben. Der findes muligvis et ligvers over hende i det Deichmannske Bibliotek i Oslo, skrevet af Henricus Ernstius (hendes svigersøn), Jacobus Mathesius og P. Hylling

Fuld tekst:
Anna Nickelsdatter Lundt. Datter af Nicolaus (Nickel) Hansen Lundt og Margrethe Mechlenborg. Gift før 1621 med dr.jur. Daniel Faber (søn af superintendent Jacob Faber i Stettin og NN Runge), om hvem dr. Bernhard Oldermann (dengang i Odense) den 15. deptember 1624 - mens Anna Nickelsdatter var Fabers hustru - i samtale med daværende generalprovst på Gottorp, senere generalsuperintendent i sin faders sted, Jacob Fabricius den yngre, udtalte følgende: "Dr. Faber er en udmærket ung mand, han kan tale med om hvad som helst, man kan vide noget om, og han kan for sportens skyld forsvare en hvilken som helst mening, selv om han ved, den er forkert".
Faber fik 1 november 1619 bestalling som kansler og råd hos enkedronning Sophie på Nykøbing Slot og tog fast ophold i Nykøbing, hvor han fik fri bolig og 1000 dlr i løn. tidligere på året havde enkedronningen ansat rostockeren Christoffer von der Lippe som hofråd med bopæl i Rostock, men denne skulle rejse til Nykøbing, når enkedronningen kaldte.
Efter Daniel Fabers død i 1625, ægtede Anne Nickelsdatter syv år senere i Nykøbing, Christian4 livmedicus Henning Anisæus, der var født i Schlanstadt ved Halberstadt i Prøjsen, og som tidligere havde været gift med borgmester i Soltquelle, NN Götz datter Elisabeth (død 1631), med hvem han havde datteren Elisabeth (Arnisæi), der blev gift med direktør ved Røraas kobberværk i Norge 1651, dr.med. Johannes Jürgens eller Irgens, med hvem hun havde 10 sønner og 3 døtre. Efter dennes død 1659 overtog hendes broder, Christianus Fridericus Arnisæus, der 1641 var blevet immatrikuleret ved universitetet i Leiden hvor han studerede jura, 1663 stillingen som direktør for kobberværket, "til hvilken han just ikke var særlig duelig". En anden bror, Frideicus Arnisæus, der var født 1621, og ligeledes studerede i Leiden, var læge og døde 1654.
Doktor Johannes Jürgens eller Irgens blev stamfader til den endnu (1846) i Danmark og Norge værende Irgenske familie, da hans ældre broder, kammertjener hos Christian 4 senere hovedparticipant i Røraas kobberværk og herre til Gjorslev på sjælland, Joachim Jürgens eller Irgens (adlet 4. oktober 1674 med navnet von Westerwick) (min bem. Vestervig, Thisted ??), ved sin død 1678 kun efterlod een levende søn, Gerhard Bikkers Irgens von Westerwick, der døde 1698, 32 år gammel.
Henning Arnisæus var professor i moral i Frankfurt a.d. Oder og blev i 1613 professor i medicin i Helmsted, hvorfra han 15 august 1619 kaldtes til Danmark som kongens (Christian 4) livlæge. Muligvis tiltrådte han dog først dette embede i 1620. Måske har kongen også følt sig tiltalt af hans politiske anskuelser, men der foreligger intet bevis for, at han havde haft indflydelse hos kongen i denne retning. Kun ganske enkelte gange nævnes han som anvendt i mindre statssager, hvorimod han gjorde megen tjeneste som læge, og det må formodes, at han har gjort sig store anstrengelser for at helbrede den hårsygdom kongen led af, og som var årsagen til at denne bar den lille "marlok" som Molbech i Dansk Ordbog II, side 35 beskriver som en "en uopløselig sammenfiltring af hovedhåret, der undertiden, især i Polen, udartede sig til en ulægelig sygdom". Om Chr. 4 og han "marlok" skriver den engelske kulturhistoriker, Sacheverell Sitwell i sin, Claus ahlefeldt tilegnede bog, "Danmark" på side 35 følgende:.......................og påstår lokken er ved højre øre.
Sitwell tager dog fejl. den sad ved kongens venstre øre.
Muligvis har Arnisæus også været rådgiver for kongen med hensyn til reformer af det medicinske studium, hans anatomiske interesse viste sig ved, at han skænkede et skelet til Københavns Universitet.
Efter Arnisæus død i Hillerød 1 september 1636 boede Anne indtil 1647 i sin gård i Frisegade i Nykøbing. Naboejendom til den gård, der tilhørte prins Christians tidligere livlæge Henrich Küster. 1645 fik hun lov til at få lavet en ledning, der skulle forsyne hendes går med vand, dog kun "hvis vandet kan tåle det".
27 juni 1647 ægtede hun professor dr. theol Jürgen (Georg) Witzleben, der var født 8 august 1616 i rudolfstadt i thüringen af borgerlige forældre. Han havde studeret ved forskellige universiteter, og kom senere i forbindelse med den lærde Holger Rosenkrantz. 1644 blev han kaldet til teologisk professor og tysk præst ved Sorø akademi, tog 1646 i København den teologiske doktorgrad, og ægtede Anna det følgende år. Han døde 11 sept. 1676 6
K. Gether: Middelalderfamilier i Flensborg og Nordfiresland, bind 1 år gammel og blev gravsat i Vor Frue Kirke i København, hvor også anna Nickelsdatter blev gravsat 6. november 1685.
Mindst 3 børn i første ægteskab:
Johannes Faber, prof. v Sorø Akademi f.1621 d.1659
Sophia Faber født 1623 død 27. marts 1694 begr. i sorø kirke Gift med Højesteretsass. Enrik Ernst
Jacob Danielsen Faber, sognepræst til Vor Frue Kirke i København f. 10 oktober 1629 i Nykøb. død 20 februar 1674 gravsat i Frue Kirke gift 1) med Maren Hansdatter Wandal og 2) Maren Joachimsdatter Schumacher

K. Gether: Middelalderfamilier i Flensborg og Nordfiresland, bind 1, side 410ff

[Thestrup-Bjørn]

Hej Laila!

Øh - Gudmund skriver: Jeg søker opplysninger om Jacob Faber og hans etterkommere


Det er således ikke hans søskende, der søges oplysninger om.

[Bente Wanning]

 
hej
Prøv at google "jacob danielsen faber" så kommer der rigtig mange informationer op på skærmen.
God fornøjelse.

[Thestrup-Bjørn]

ja - men ingen børn, som jo er det, der søges!