Daisy - søgning af straffesag i Djurs Sønder Herred

Startet af Anne Marie Holck, 02 Jun 2017 - 23:55

Forrige emne - Næste emne

Anne Marie Holck

Jeg er virkelig på Herrens Mark, og jeg håber, at nogen kan give mig en hjælpende hånd?

Jeg skal finde en straffesag vedr. et mord i Nødager sogn, Djurs Sønder Herred fra 1867/1868. Jeg har et ekstrakt af sagen, men vil gerne se alle sagens akter selv, da jeg gerne vil finde ud af, hvor de anklagede og senere dømte blev anbragt til afsoning.

I ekstraktet anføres, at mordet fandt sted 1. sept. 1867, men første forhør af de anklagede fandt først sted i slutningen af maj 1868. I sagen omtales, at Politiretten var sat på Rådhuset i Ebeltoft, Herredskontoret i Ebeltoft, de anholdte indsat i arrest i Ebeltoft. Sagen kører henover sommeren 1868, og dom afsiges i det sene efterår 1868.

Hvordan søger jeg sagsakterne i Daisy? Lige meget, hvad jeg søger på, så får jeg intet, der bare minder om noget, jeg kan bruge. Og jeg kan jo ikke søge på personernes navne, eller kan jeg?

På forhånd tak :)

Lis B. Jensen

Hej Anne Marie

Du kan prøve at søge her - https://www.sa.dk/find/ - tjek feltet Afskrifter i arkiavlier af.
du kan være heldig vedkommende er indtastet.

på ao findes findes en del stambøger fra Statsfængslet i Horsens.

Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/


Hans Chr. Baagøe

Hej

Kan det være noget af dette, du skal gennemgå:


Arkivserie:

Politiprotokol (1859 - 1921)

Arkivskabere:
Djurs Sønder-Mols Herredsfoged (1859-1919) , Ebeltoft Byfoged (1859-1919) , Grenå Politi (1919-1921)

Arkivseriens navn:
Politiprotokol (Officielt)

Arkivseriens datering:
Dannelse: 1859- 1921

Reference:
Registratur B-055

Bemærkninger:
B-055 lb. nr. 5040-5041 er også ført som ekstraretsprotokoller. B-055 lb. nr. 5967 og 5071 er ført som retsbøger for straffesager fra 01.10.1919.


5041    Retsdato (Retsår, Retsmåned, Retsdag)    1864 01 13    1868 09 21    
5042    Retsdato (Retsår, Retsmåned, Retsdag)    1868 09 21    1872 09 02


Kan årsagen til de sene forhør skyldes, at det var et giftmord, så der har været vedholdende rygter om at dødsfaldet ikke har været naturligt? Der er nemlig ingen bemærkning ved dødsindførslen i Nødager.

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

Anne Marie Holck

Hej, og tak for søgelisten.

Ja, det skulle være den myrdedes enke, der ikke kunne leve med hemmeligheden og derfor havde betroet sig til en nabokone, hvorefter sagen rullede.

Hans Chr. Baagøe

Hej

Man skulle ellers tro, at enken kendte lidt til, hvad der kunne ske efterfølgende:

Den 19. juni 1856 blev den 36-årige Gjertrud Marie Hansdatter fra Ålsø halshugget på Hessel Hede syd for Grenaa by. Forud var gået en retssag, hvis kerne var mistanken om et giftmord på hendes mand, Jens Andersen Møller, og den endte med hustruens tilståelse.

Økse og blok, som skarpretteren benyttede ved henrettelsen, er i dag på fængselsmuseet i Horsens.

Hele historien er i PDF-filen:
http://norddjursarkiver.dk/formidling-2/udgivelser/bog-salg/141-2/

Efter at have set lidt på denne sag, så har jeg søgt lidt mere på Daisy:

------------

Ny søgning:


Arkivserie:

Sager til justitsprotokoller (1788 - 1886)

Arkivskabere:
Djurs Sønder-Mols Herredsfoged (1788-1886) , Ebeltoft Byfoged (1788-1886)

Arkivseriens navne:
Sager til justitsprotokoller (Officielt) , Dokumenter til justitsprotokoller I (Kaldenavn)

Arkivseriens datering:
Dannelse: 1788- 1886

Reference:
Registratur B-055A

Bemærkninger:
Lb.nr. 5072-5103 også Ebeltoft.

5074    Forretningsdato (Forretningsår, Forretningsmåned, Forretningsdag)    1866    1867    
5075    Forretningsdato (Forretningsår, Forretningsmåned, Forretningsdag)    1868    1869    
5076    Forretningsdato (Forretningsår, Forretningsmåned, Forretningsdag)    1870    1871

---


Arkivserie:

Justitsprotokol (1688 - 1919)

Arkivskaber:
Djurs Sønder-Mols Herredsfoged (1688-1919)

Arkivseriens navn:
Justitsprotokol (Officielt)

Arkivseriens datering:
Dannelse: 1688- 14.07.1919

Reference:
Registratur B-055A

Bemærkninger:
Indeholder domme. 07.10.1919-24.05.1923 se B-354, lb.nr. 5007.

5056    Retsdato (Retsår, Retsmåned, Retsdag)    1858 03 01    1868 04 13
5057    Retsdato (Retsår, Retsmåned, Retsdag)    1868 01 20    1873 12 22
5058    Retsdato (Retsår, Retsmåned, Retsdag)    1873 12 22    1877 11 26
(Kan læses online)

------


Arkivserie:
Sager til justitsprotokoller (1788 - 1886)

Arkivskabere:
Djurs Sønder-Mols Herredsfoged (1788-1886) , Ebeltoft Byfoged (1788-1886)

Arkivseriens navne:
Sager til justitsprotokoller (Officielt) , Dokumenter til justitsprotokoller I (Kaldenavn)

Arkivseriens datering:
Dannelse: 1788 - 1886

Reference:
Registratur B-055A

Bemærkninger:
Lb.nr. 5072-5103 også Ebeltoft.

5074    Forretningsdato (Forretningsår, Forretningsmåned, Forretningsdag)    1866    1867    
5075    Forretningsdato (Forretningsår, Forretningsmåned, Forretningsdag)    1868    1869    
5076    Forretningsdato (Forretningsår, Forretningsmåned, Forretningsdag)    1870    1871


Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

Anne Marie Holck

Mange tak, Hans Chr. - ja, man skulle tro, at truslen om halshugning var afskrækkende nok. Jeg har i øvrigt lige været i Horsens og set omtalte økse osv. og jeg har i FT-1870 fundet den for mordet dømte, Lars Christian Lauritzen, i Horsens Tugthus.

Det var min oldefars fætter, der blev myrdet.