Søskende til aner - hvor meget forsker I i dem?

Startet af Marianne Kiel Hein, 04 Jun 2017 - 11:00

Forrige emne - Næste emne

Marianne Kiel Hein

Lige et lille spørgsmål:

Hvor meget kigger I på søskende til aner?

Det kan jo hurtigt blive til rigtig mange mennesker - men omvendt ved jeg også godt, at der kan "gemme" sig information
(fx arv, hvis de er døde uden at have været gift; breve, hvis de er udvandret etc.)

Så jeg kunne godt tænke mig nogle input :)
(Og eventuelt eksempler på oplysninger fundet via søskende til aner)

God pinse.

/Marianne

Kate Nielsen

Hej Marianne

Så jeg kunne godt tænke mig nogle input Smiley
(Og eventuelt eksempler på oplysninger fundet via søskende til aner)


Når vi bare er 50 år tilbage var det almindeligt, at forældre 'blev gamle' hos et børnene, og så er det jo praktisk at vide, hvor børnene bor, hvis man ikke lige kan finde dødssted på forældrene. Faddere ved børnebørnenes dåb kan også give et fingerpraj om, hvor bedsteforældrene og/eller søskende bor. Finder man en ane født i x-sogn, kan ældre søskendes konfirmation give deres fødested.

Jeg registrerer søskendes fødsel/dåb, og har jeg brug for det (ifølge ovenstående) registrerer jeg også konfirmation og vielse.

Med venlig hilsen
Kate Nielsen


Eli Lothardt Dahl

Hej Marianne

min tip-3 oldefar kom muligvis fra Jylland. Han er født 1726 og død 1802 i København.

Ved dåben af det sidste barn i 1782 er en af fædrene værthusholder Mouritzen fra Bagsværd.

Bingo - det er en broder, og tip3 oldefar er fra Jylland.

Dåben er her: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17119863#158936,26710280
Venlig hilsen

Eli-Grenaa


Else Skovbo Jensen

Jeg synes også der er en anden grund til at finde søskende. Der er da stor forskel på at vokse op som enebarn eller som medlem af en søskendeflok på måske 8-10 børn.
Går vi 100 år eller mere tilbage, var der mange børn, der voksede op med både stedmoder og stedfader. Kvinderne døde ofte i barselseng, manden giftede sig igen, fik flere børn, og så afgik han måske ved døden. Hans 2. kone giftede sig igen. Børnene blev boende på gården, men nu sammen med en fremmed far og mor.
Min ane 402 Mads, tip5, blev gift 1708 med Kirsten, der var enke med to små børn. Kirsten og Mads fik 3 børn, min tip4oldemor født 1717 og Kirsten døde da i  barselseng .Mads giftede sig samme år med Anne og fik med hende 5 børn. Da Mads dør 1742  gifter Anne sig igen med en enkemand .

mvh
Else

Mik Severinsen

#6
Det er rigtigt nok et stort arbejde at skulle skrive alle søskende på. Så det gør jeg ikke konsekvent. Men de første 3-4 generationer har jeg gjort det, fordi så kan jeg jo ud fra diverse søskende hurtigt finde frem til en masse nulevende ikke alt for fjerne slægtninge. F.eks. hvis man har navnet på ens tipoldefars bror eller søster og arbejder frem i tiden fra dem, så når man jo frem til nulevende fætre og kusiner af 2-3 grad. Det er da meget sjovt at få sat navn på dem. På denne måde har jeg fundet ud af, at der er nogle personer, jeg i forvejen kendte, som jeg er i slægt med - men hvor jeg aldrig havde vidst det. F.eks. i den fodboldklub, hvor jeg spillede som dreng, der var der en flink mand, der var stadioninspektør. Jeg har lige fundet ud af, at han er min farmors halvfætter (han lever endnu og er over 80 nu). Det anede jeg ikke dengang. Så der er meget sjovt at opdage.

Det var også ved at arbejde ud fra mine aners søskende, at jeg fandt ud af, at jeg er fjernt beslægtet med A.P. Møller, da jeg ved et tilfælde opdagede at hans ene tipoldemor var søster til min ene 5 x tipoldemor. Så man kan få interessant info ved også at give sig tid til at undersøge søskende. Men det er sådan lidt tilfældigt, hvornår jeg har gidet tage søskende med. Fordi det fylder meget, hvis de skal med alle sammen, især i gamle dage, hvor folk ofte fik 8-10 børn.

Nogle gange er jeg også lidt selektiv og kan godt finde på at udforske bestemte søskende, mens jeg springer andre over. Hvis f.eks. der er en bror eller søster til en ane, der har haft en speciel skæbne, bliver jeg nysgerrig og følger sporet. F.eks havde min oldefar en bror, der rejste til Argentina. Så blev jeg da nysgerrig for at finde ud af hans skæbne. Det var dog svært, men jeg fandt da ud af, at han endte sine dage i Californien. Dog har jeg ikke kunnet opspore, om han fik børn. Kunne da ellers være interessant at vide, om man har fjerne slægtninge i USA eller Argentina....

Marianne Kiel Hein

Hej Else og Mik.

Tak for jeres svar også.

Det er ud i baner, som jeg slet ikke selv havde tænkt på.

Niels Andersen

Hej Marianne, rigtig godt indlæg. Har delt min slægtsforskning op i flere ting, bl.a. slægtsforskning og slægtshistorie, det ene en forudsætning for det andet.

Først et afsnit der hedder aner, så et afsnit der hedder anernes søskende, der er flere opdelinger.

Og at disse søskende selv et par generationer tilbage kan være spændende, i form af billeder og samværd, har lige haft besøg af fjerne slægtninge fra Chicago.

Det giver mulighed for at fortælle om udvandring, slægtsgårdshistorie, demografi o.ma.

mvh Niels Andersen.


Hans Chr. Baagøe

Hej

Ved at gå ud til at finde fætre og kusiners fødsel, kan ens egne aner i nogle tilfælde også bedre bekræftes, især fra starten af 1800-tallet og tidligere, hvor der ofte er sparsomt med oplysninger i kirkebøgerne. Det er ikke altid at anerne kommer fra sognet, som de bosætter sig i og får børn, og hvis der er en nogenlunde jævnaldrende person, født i sognet, et det jo nemt at antage, det er den rigtige. Hvis "farbror Hans Mikkelsen's kone" hedder noget andet end forventet, og de ikke bor, hvor de skulle, så er det også noget galt! Dette er et konkret eksempel fra en slægtsbog om min egen slægt, så der måtte lige kasseres nogle måneders arbejde med nævnte Hans Mikkelsens aner, fordi jeg ville se, hvar der skete med hans søskende. Det der formodentlig har forvirret slægtsforskeren, er at skoleholderens forgænger skyldte penge til den anden Hans Mikkelsen, så derfor var han nævnt i skiftet.

Som der er andre, der har nævnt, kan der jo godt være nogle hændelser, som nære slægtninge til anerne har været involveret i, som kan være med til at give en læseværdig fortælling.

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

Ole Munk

Man skal også huske, at dine aners søskende også er dine aners børn. Forstå det på den måde, at skal du lidt bagom dine aner, så er det også vigtigt, at have styr på deres børn. Hvem blev de gift med og hvad blev de til?

Var der nogen af børnene, der fik embeder som skriver, foged eller lignende, så kom de nok fra en familie, hvor der var råd til at børnene lærte at læse, skrive og regne. Blev de alle gift med indsiddere og husmænd, så var det sikkert en familie, der kom samme kår.

Jeg synes det vil være svært, for ikke at sige umuligt, at kunne sige noget om ens aner (ud over nøgne facts som fødsel, vielse og død), hvis man ikke får styr på deres børn. Det tager tid, men slægtsforskning behøver jo ikke være et 100 meter løb.

vh Ole

Marianne Kiel Hein

Tusind tak for svarene til jer, Niels, Hans Chr. og Ole.
Det gav lige lidt mere at tænke over.

Tine Susanne Olsen

jeg søger også i søskende de hører jo med familierne, og  er jo flettet ind i hinanden ude på landet så det er man nød til
ha en god dag
venlig hilsen
Tine Olsen
er medlem af DS-Faxe  det koster 150kr
medlem af Danske Slægtsforskere er du  det koster kun 290.kr

Susanne Riis

Jeg har altid fulgt søskende. Det har bl.a. vist sig specielt effektivt i perioden, hvor der ikke var folketællinger (1802-1833). Der kan ens forfædre let "forsvinde" i den periode og en del af historien forsvinder tillige med.

Ved at følge en søster (som var langt nemmere at finde, fordi hun giftede sig til et specielt efternavn), og arbejde mig baglæns fandt jeg hendes vielse i 1820, hvor min ane var forlover. Her kunne jeg se, hvor han boede i perioden. Ved dåben til søsterens første barn i 1821, var han der igen som fadder, sammen med sin hustru.

På denne måde fandt jeg ud af, at han var blevet gift i 1816, var blevet foderkarl i en helt anden landsdel, og havde fået 2 børn, som begge døde som børn, begge i drukneulykker i en mergelgrav, han blev enkemand i 1829, inden han flyttede hjem til fødelandsbyen, som karl på en gård.

Her fik han en uægte datter (min ane), inden han døde i 1834, af tuberkulose.

Hans liv i perioden 1815-1832 havde jeg alrdig vidst, hvis ikke jeg havde fulgt hans søster. Så man ved aldrig hvad der gemmer sig af spændende historier, hvis ikke man løfter stenene.

God jagt

mvh
Susanne Riis

forsker i slægterne Riis, Kagstrup, Kolding, Pedersen,Brøchner og Gjørup

Søren Agersnap

Nogle gange giver det virkelig bingo at søge efter aners søskende. Det er, hvis en af dem er død barnløs. Så kan man i et skifte få hele slægten udfoldet i flere generationer.

Vh. Søren

Helle Jespersen

Jeg bakker de andre op.
Jeg tager også søskende med til mine aner.
Det er bl.a derfra jeg har fået kontakt til både USA og Australien. :) Da to brødre til min tipoldefar begge udvandrede.

Ægtefælder, da tager jeg gerne deres forældre med, men lader den som oftest ende der.
Forsker i området omkring Skibby, Horsens, Als & Sundeved, og lidt syd for Viborg. Har afstikkere til København, USA og Australien, samt enkelte indgifte fra Sverige og Polen.

Marianne Kiel Hein

1000 tak for svarene Tine, Susanne, Søren og Helle.
Jeg må på jagt efter nogle søskende.

Christian Konstmann Autzen

Husk også altid at få dødfødte børn med -for ellers "mangler" der jo een i rækkefølgen.

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Peter Kyhl

Når jeg er kørt fast i mine aner, og det er jeg i stort set alle grene, så laver jeg gerne en lille efterslægtstavle, hvor jeg prøver at finde, børn, børnebørn og oldebarn af et anepar. Det er spændende at følge de forskellige grenes udvikling gennem 4 generationer.

Jeg har altid søskendeflokken med både de halv og hele søskende. En af mine aner havde 2 hel søskende men med halvsøskende er hun oppe på omkring 20 søskende. Det siger jo meget om familiens daglige forhold.

Mvh. Peter

Marianne Kiel Hein

Christian - det gør jeg også :) Skriver altid alle søskende ned. Men ofte kun med navn og fødselsår.

Peter - det lyder også som en god idé :)