Søgning om omsigt - Afvisninger

Startet af Steen Mikkelsen, 13 Jun 2017 - 18:19

Forrige emne - Næste emne

Steen Mikkelsen


Hvis materiale afvises ved ansøgning om at måtte se det, hvilke muligheder er der for at få afklaret hvorfor at materialet afvises ?

Er overrasket over at materiale som der familiemæssigt er direkte relationer til ( far og datter)  bliver afvist, når der er vedhæftet dåbsattester, vielsesattest og mere som dokumentation for slægtskab.


Findes der en guide her i forum, som beskriver workflow fra at finde materiale i Daisy og til at få tilladelse til at se det.



Kirsten Ørum

Hej Peter

Det er ganske utroligt, hvad der bliver afvist - i rigtig mange tilfælde uden saglig begrundelse. Andre gange uden begrundelse.

Jeg er tilbøjelig til at mene, at Rigsarkivet bør ha' "afvisningsknappen" blokeret.

Jeg har gennem længere tid samlet på materiale desangående, og jeg har som første punkt på dagsordenen efter ferien varslet en henvendelse til ministeriet, som bevilger midler til Rigsarkivets drift (midler som helt klart er bevilget til bestemte formål) men som ikke bliver anvendt til formålet.

Rigsarkivets håndtering af bevilgede midler ligner måden, hvor på regioner og kommuner anvender bevilgede midler til at lukke huller i den almindelige drift.

Jeg er klar over, at det bliver en svær opgave, men nogen må jo gøre ministeriet opmærksom på Rigsarkivets håndtering af midlerne.


Mvh
Kirsten Ørum

Jytte Klausen


Jeg har for nylig fået afvist at se et arkiv om Amtspas med begrundelsen "Arkiver fra før 1848 fjernlånes ikke".
Jeg er selvfølgelig med på, at der passes på vores historie og de gamle papirer, men de andre landsarkiver er vel lige så gode til at behandle og passe på disse arkiver som Rigsarkivet er!

Sidste år læste jeg et arkiv fra 1810 - fjernlånt til Viborg!! Så det må da være en ny bestemmelse.

Derudover kunne et skifte fra 1917 og en eksekutor boopgørelse over en person død 1883 ikke fjernlånes - INGEN BEGRUNDELSE!!

Tidligere i år blev der også afvist fjernlån på bl.a. en Dødsanmeldelsesprotokol dækkende perioden 1853-1919 - INGEN BEGRUNDELSE!!

Det er dog irriterende at blive bremset i sin forskning fordi Rigsarkivet holder på vore alles arkiver, og derved tvinger os, der bor udenfor Valbybakke til København >:(


mvh
Jytte





Inger Toudal

#3

https://www.sa.dk/brug-arkivet/bestil/soeg-tilladelse

Citat

KRAV PÅ BEHANDLING AF ANSØGNING - IKKE KRAV PÅ ADGANG

Alle borgere har et retskrav på at få en ansøgning behandlet, men ingen har et retskrav på at få en tilladelse til at benytte arkivalierne, før fristerne er udløbet.

For visse sager, således alle sager, der er yngre end 20 år, og sager vedrørende strafferetspleje, der er yngre end 50 år, skal Rigsarkivet indhente samtykke
til adgang hos den afleverende myndighed. Myndigheden skal svare senest én måned efter, den har modtaget ansøgningen.

Klagemulighed
Klager over afgørelser i dispensationssager kan sendes til Rigsarkivaren på adressen:

Rigsarkivaren
Rigsarkivet
Rigsdagsgården 9
1218 København K


Se også https://www.sa.dk/wp-content/uploads/2015/03/Praksis_p%C3%A5_tilgaengelighedsomraadet_rapport_2013.pdf
- Bilag 4: Register over meddelte afslag på ansøgninger om dispensation i Statens Arkiver (s. 14 - 22)

Flere rapporter på https://www.sa.dk/om/organisation/rapporter-undersoegelser - TILGÆNGELIGHEDSPRAKSIS



https://www.sa.dk/brug-arkivet/bestil/fjernlaan-arkivalier

Citat
UNDTAGET FRA FJERNLÅN – VEJLEDENDE LISTE
...........
Arkivalier der er hyppigt benyttet eller nødvendige for benyttelsen af andre arkivalier
Du kan ikke fjernlåne:
...........
-   Skifteprotokoller og andre skiftearkivalier
...........

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Georg Brandt Christensen

Nedenstående ikke for at forsvare Rigsarkivet men for at orientere jer om nogen af de forhold der er årsag til de forskellige indskrænkninger.

Mht. at arkivalier før 1848 ikke udlånes:
    Beslutningen blev truffet sidste efterår og sat i værk fra 1. januar i år. Begrundelsen er at mange af disse arkivalier er for skrøbelige til at holde til al håndteringen når de skal fragtes rundt i landet.

Afvisning af fjernlån, og lån, kan også skyldes at det pågældende arkivalie er under skanning eller allerede ligger i Daisy, eller at karenstiden endnu ikke er udløbet. Derudover kan det skyldes at arkivalierne generelt ikke udlånes fordi de anvendes i det daglige af diverse myndigheder.
I vil altid kunne få oplyst begrundelsen for afvisningen ved at anvende funktionen Spørg arkivaren:
https://www.sa.dk/om/kontakt/spoerg-arkivaren

Mht. anvendelse af midler vil jeg foreslå at I læser referaterne fra brugerrådsmøderne. F. eks. referatet fra oktober 2016:
https://www.sa.dk/wp-content/uploads/2017/01/Referataf-moede-i-Rigsarkivets-brugerraad-i-Koebenhavn.-Oktober-2016.pdf
I finder referaterne på siden: https://www.sa.dk/brug-arkivet/besoeg/brugerraad

Jeg kan ligeledes anbefale jer at få Rigsarkivets nyhedsbreve. I kan tilmelde jer via siden:
https://www.sa.dk/brug-arkivet/hjaelp-og-vejledning
hvor der derudover er mange oplysninger om hvorledes man anvender RA's faciliteter og får hjælp.

Se også Inger Toudals svar nedenfor.


M.v.h. Georg Brandt Christensen

http://igbc.dk

Slægter: Brandt, Refslund, Lautrup, Kristensen, Christoffersen, Stampe, Tvede

Jytte Klausen

Tak Inger

Jeg kan godt se nu, at "mine" arkivalier hører ind under de undtagne kategorier, men det hindrer mig ikke i at synes, at det er smadder irriterende, man skal til Kbh. for at læse disse arkiver.

Hvorfor arkiver fra før 1848 nu generelt ikke kan fjernlånes, har jeg svært ved at forstå - hvad bliver det næste?

Hej Georg og tak for din udførlige beskrivelse - men den beslutning om generelt "før 1848" synes jeg stadig ikke om, da jeg ikke kan se, at belastningen er større, fordi arkivalierne skal bringes fra Rigsarkivet til Landsarkiverne, det foregår vel i forvejen forsvarligt, end fra Arkivet til læsesalen.
Det lugter lidt af besparelse, og som jeg skrev tidligere, hvad bliver næste step! 

mvh
Jytte


Niels Andersen

Hvis vi lige ser bort fra det følesesmæssige og ser på Steens problem, hvis materialet er over 75 år gammelt må man se det, når man ikke for lov aligevel skyldes det ofte at det er pakket sammen med materiale af nyere dato, og så er det det nyeste materiale der bestemmer tilgængelighedsfristen. Man kan oftest få Rigsarkivet til at pakke om. Et nej er ikke et nej, men et måske.


mvh Niels Andersen.