Udlagt barnefader

Startet af Bjarne Møller, 16 Jun 2017 - 20:54

Forrige emne - Næste emne

Bjarne Møller

Hej

Hvis man finder en udlagt barnefader omkring 1930 og vedkommende erkender faderskabet hvor længe skulle han så betale børnepenge.
Til 18 år eller 21 år?
Op hørte betalingen hvis barnet senere blev adopteret?

Venlig hilsen Bjarne
Venlig Hilsen

Bjarne Møller 8220 Brabrand


Bjarne Møller

Tak for dit svar.

Problemet er at jeg ikke lige ved hvilket sogn jeg skal lede i. Det link du gav gælder vel ikke midt Jylland. Det eneste jeg ved er at betalingen stoppede i 1948. derfra ville jeg kunne regne ud om der ca. var 1930 eller 1927

Hilsen Bjarne
Venlig Hilsen

Bjarne Møller 8220 Brabrand

Helle Jespersen

Fandt det her ved at google.

I 1839 blev bidragsperioden forlænget indtil barnets 14. år, og med "Lov af 20. April 1888 om Underholdsbidrag til Børn, der
ere avlede udenfor Ægteskab" indtil barnets 18. år, hvis det (moderen) fortsat havde brug for økonomisk hjælp. 1888 - loven indførte desuden det nu velkendte normalbidrag, hvis størrelse skulle fastsættes hvert femte år, og som skulle kunne dække mindst
halvdelen af udgifterne til barnets forsørgelse. Stærke røster talte for, at loven også skulle give børnene navne -og arveret efter deres fader; men et flertal anså sådan en regel som et frontalangreb mod ægteskabsinstitutionen og sædeligheden, og forslaget faldt i denne omgang. Den mest betydningsfulde ændring med 1888-loven var, at moderen til et barn født uden for ægteskab kunne få normalbidraget udbetalt forskudsvis af det offentlige uden fattighjælps virkning, hvis faderen ikke kunne betale, og man skønnede, at hun var i trang. Herved havde samfundet forpligtiget sig til i sidste instans at sikre det økonomiske grundlag for mor og barn, hvis bidragene udeblev.

Efter mindre revisioner i 1892 og 1900 blev 1888-loven i 1908 afløst af en ny lov om børn uden for ægteskab.
Loven ændrede ikke grundlæggende på retsstillingen for børn født uden for ægteskab, men fokuserede fortsat på forsørgelsen, som man mente måtte forbedres for at hindre barnemord og sikre børnenes sunde udvikling. Loven forhøjede igen bidragenes størrelse, der nu afhang af prisen på et godt plejehjem. Fædre skulle fremover svare 3/5 af udgifterne frem til barnets 18. år, samt
bidrage til sygdom og begravelse, uddannelse, dåb og konfirmation, og kunne endelig pålægges at bidrage til moderens udgifter i forbindelse med barslen. Loven undergik mindre revisioner i 1913 og 1924.

Ved 1908-loven blev kimen lagt til regler om, at det skulle være obligatorisk at fastslå faderskabet til et barn. Dette var først og fremmest begrundet i det offentliges interesser i faderens deltagelse i udgifter til barnets forsørgelse via børnebidrag. Ved loven blev det pålagt moderen at afgive forklaring om barnets far, når der blev søgt hjælp til barnets underhold af det offentlige. Faderskab kunne i almindelighed kun fastslås ved frivillig anerkendelse, hvorved barnet fik faderens navn. Blev sagen afgjort ved dom, lød afgørelsen blot på, at faderen eller de mulige fædre blev forpligtet til at betale bidrag til barnets underhold.
Der var således ikke arveret efter faderen.

I børnelovene fra 1937 om ægtebørn og om børn uden for ægteskab gennemførtes regler om obligatorisk fastslåelse af faderskab,
herunder om moderens pligt til at oplyse faderen eller de mulige fædre. Der blev i hovedsagen indført ligestilling mellem børn født i og uden for ægteskab. Barnet tillagdes således ret til at bære faderens familienavn, ligesom barnet fik arveret efter sin fader. Loven baserede sig på "det naturlige slægtskab" mellem fader og barn. Man bevarede dog retten til muligheden for at dømme én eller flere mænd som bidragspligtige, da bevismidlerne, herunder muligheden for blodtypebestemmelser, ikke altid gav mulighed for at fastslå faderskabet med tilstrækkelig sikkerhed. Dom til bidragspligt medførte ikke retsvirkninger ud over bidragspligten, og der opstod således ikke ret til arv eller navn
Forsker i området omkring Skibby, Horsens, Als & Sundeved, og lidt syd for Viborg. Har afstikkere til København, USA og Australien, samt enkelte indgifte fra Sverige og Polen.

Aase Madsen


Hvis du kender barnets fødesogn, så må der stå hvilket sogn 10 mdrs. dagen er, så må du gå ud fra dette sogn. Det var moderen der skulle aflevere en ansøgning om børnebidrag, i det sogn barnet hørte til.

Se om du kan finde noget om 10. mdrs. reglen.
Venlig hilsen.
Aase Madsen

Bjarne Møller

Tak for svarene.
Men jeg har ikke hverken barnets fader eller moderens data. Det er bare en formodning om et barn uden for ægteskabet.
Jeg må prøve at lede videre

Bjarne
Venlig Hilsen

Bjarne Møller 8220 Brabrand