Forbjærger

[Jørgen Madsen]

Tak til dem, som kan fortælle mig noget om en Forbjærgers arbejde.
Jeg har læst, at han leder arbejdet ved strandinger og er en slags myndighedsperson.
Er han derfor udnævnt af Amtmanden? Hvor mange har der været i Amtet?
Med venlig hilsen
Jørgen Madsen

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Jørgen

Hvilken periode drejer det sig om?

Jeg kan ikke sige så meget generelt, men om Gilleleje er jeg stødt på følgende i min forskning:

I Kronborgs amtsregnskaber fra 16-1700-tallet ses flere år at drivgods, -tømmer, mm. blev auktioneret blandt beboerne. Der dukker også metalgenstande op, som jeg ikke kan regne ud hvordan er drevet i land. Måske er de bjerget fra et grundstødt skib eller vrag? Dengang var strandfogeden den ansvarlige myndighed, og hvert af de større fiskerlejer havde en strandfoged.

Gilleleje Havn blev bygget i 1872 (før dette blev fiskerbådene trukket op på stranden når de ikke var i brug), og samme år stiftedes Gilleleje Havne- og Bjergelaug. Farvandet nord for Gilleleje blev inddelt i 4 distrikter som hver bemandedes af 40 fiskere og valgte en formand = forbjærger iflg. ODS. Når et skib strandede i et distrikt, blev det respektive distrikts folk kaldt ud. Bjergningens fortjeneste/bjergelønnen deltes efter et parts-system. Det kan der læses mere om i Gilleleje Museums Årbog 1992 (kan bestilles hjem på biblioteket), hvor også vedtægterne fra 1909 gengives.

Prøv også at læse om Em. Z. Svitzers Bjergningsenterprise (stiftet 1833, købt af Mærsk 1979), som indgik aftaler med mange lokale bjergelaug om at dele arbejdet og bjergelønnen.

mvh
Mikkel

[Jakob Ramlau]

Hvad det anbelanger Metalgenstande: hvordan kommer Sten i Land? --- de har jo ogsaa en Vægtfylde større end Éen!, Naah, undskyld, men alligevel. Naah, her i Vendsyssel havde man Strandfogeder, der holdt Opsyn med hvad der generelt drev i Land og indsamlede Godset til Strandingsauktioner. Gods, der derimod var identificérbart fra en given Ladning eller Forlis, kunde ikke uden videre bortauktioneres (og slet ikke "organiseres" i Nattens Mulm og Mørke).
Ved Strandinger kunde først Redningsbaaden med sit Mandskab og Redningsbaadsformand redde Menneskeliv uden Udgifter for Søfolk, Skipper eller Rhederi. Herfor nød Redningsfolkene et beskedent Honorar. Nar Vejret saa stilnede af kunde Bjergelauget  gaa ud med Fladbaaden og bjerge Last, enten for at lette Havaristen eller simpelthen bjerge Lasten med Henblik paa Salg. Det kunde blive juridisk bøvlet: Lasten tilhører jo Afsenderen og Rhederiet har paataget sig et Ansvar under Transporten. Og 200 Sække saltvandsvaade Kaffebønner er jo ikke synderligt værdifulde. Bjergelauget oprettede en Aftale med Skipperen --- eller Rhederens Befuldmægtigede, om en saadan dukkede op, evt. hjulpet af en Strandingskommissionær. Hvis Schwitzer saa skulde prøve at trække Havaristen, fik de saa ogsaa en Aftale med Bjergelauget om Hjælp og evt. senere Udskibning af den bjærgede Last -- som jo saa i Mellemtiden skulde opbevares forsvarligt, beskyttet mod Væde, Dyr ---- og Mennesker.
Disse Forhandlinger kunde blive noget kantede. Jeg mener at Schwitzer tog 1/3 af Skibs og Ladnings Værdi. Det var en fed Luns, som Bjærgelauget jo gerne vilde være med i.
Saa jeg opfatter Forbjærgeren som Formand i Bjærgelauget -- i Tversted delte de Menige Bjærgere saa ligeligt. Omend dem, der havde Søstøvler til Skridtet, fik en større Lod end dem  i almindelige Gummistøvler.

[Jørgen Madsen]

Tak til Jakob Ramlau og Mikkel Eide Eriksen for jeres input og alle andre der har læst mit indlæg.
Jeg arbejder videre med sagen.
Med venlig hilsen.
Jørgen Madsen