modelskibe

Startet af Kirsten Domino, 21 Jul 2017 - 13:16

Forrige emne - Næste emne

Kirsten Domino

Hej!

Er der en der ved, om det er muligt at finde oplysninger om hvilke fartøjer der har stået "model" til de forskellige kirkeskibe.

Venlig hilsen
Kirsten.

Mikkel Eide Eriksen

#1
Hej Kirsten

Det fremgår (i hvert fald for Gilleleje Kirkes vedkommende) af Nationalmuseets Danmarks Kirker:

http://danmarkskirker.natmus.dk

CitatKirkeskibe. 1) 1829—30. »Anna«, brig, 70 cm. Bygget og skænket af styr­mand, senere lods Hendrik Larsen, Gilleleje, da han lå indefrosset i S. Peters­borg. Ophængt 30. febr. 183030. I midtgangen, tredie skib fra øst.
2) Før 1870. »Argus«, skonnert, 65 cm. Model af krydstoldvæsenets »Argus« (I), bygget 1854. Bygget og skænket af Svend Esmann, Gilleleje. Ophængt o. 187030. I midtgangen, længst mod vest.
3) O. 1870. »Ferdinand Larsens Minde« (oprindelig »Laura« efter bygmeste­rens datter), tremastet fuldskib (oprindelig barkrigget), 65 cm. Bygget og skæn­ket af sømand, senere sejlmager Ferdinand Larsen. Ophængt o. 187030. I midt­gangen, længst mod øst.
4) O. 1924. »Henry«, bark, 75 cm. Bygget og skænket af fisker og tømrer Niels Clausen, Gilleleje, til minde om en søn. Ophængt 192430. I midtgangen, andet fag fra øst.

Der henvises iøvrigt her til note 30:
Henningsen: Kirkeskibe i Frborg. amt, i ÅrbFrborg. 1952, p. 98, jfr. note 14; 1830 ophængtes to nye skibe foræret af beboerne.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Gitte Johansen

Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Kirsten Domino

Hej Mikkel og Gitte!

Mange tak for oplysningerne. Jeg kan finde fregatskibet Neptun i Middelfart kirke, det er skænket af Marsvinelauget i Middelfart, men der står ikke yderligereoplysninger om skibet.

Igen tak, og god Week-end.

Venlig hilsen
Kirsten.

Mikkel Eide Eriksen

#4
Der står ellers en hel del synes jeg:

CitatKirkeskibe. 1) (Fig. 119), 1845, 108×142 cm, »Neptun«, skænket af Marsvinlavet.320 Tremastet fregat med 16 kanoner. Sort skrog med røde kanonluger samt rød og gylden dekoration af såvel galion, spejl og låring, der er prydet af en  akt ørn, mens skibets navn er malet med forgyldte versaler såvel på stævnen som agterspejlet. redningsbådene er hvidmalede. 1923 blev skibet nedtaget og  k ny rigning af  sker Christensen, og 1960 blev det restaureret af Marsvinlavet.321 i midtskibets 2. fag i en sortmalet jernstang.
2) (Fig. 120), 1857, 110×112 cm, »Freia«, udført af skipper Lars Hansen og skænket af næringsdrivende borgere i Middelfart.322 Tremastet fregat med 36 kanoner fordelt på to dæk samt to hækkanoner. Galions guren forestiller en kvinde med hat, der med højre hånd skygger for øjnene. Agterpartiet har udskåret spejl med to vinduer,hvor imellem skibets navn er sat. Sort skrog med enkelte røde og forgyldte detaljer og sandfarvet bund; redningsbådene er hvide med sandfarvet bund. i midtskibets 3. fag i en sortmalet jernstang.
3) (Fig. 121), 1984, tremastet barkentine, ca. 120 ×80 cm, »Saga«, skænket af det nye Marsvinlav.323 Sort skrog med enkelte hvide og gyldne detaljer samt rød bund. Under orgelpulpituret i en sortmalet jernstang med en enkelt blåmalet kugle.
et tremastet †kirkeskib, nævnt 1823, blev bortauktioneret 1852.29

Se evt. nærmere på noterne (320+321 for Neptun):

Citat
29: 29 LAFyn. Stiftsøvr.ark. rgsk.

320: Middelfart Venstreblad 27. oktober 1984. Skibet optræder første gang i regnskabet for 1845, LAFyn. Stiftsøvr.ark. rgsk. ('skænket af søfolkene'). Fra 1860 anføres anskaffelsesåret i regnskaberne konsekvent som 1848, formentlig på grund af en fejllæsning. For detaljerede oplysninger om skibet se Anngret Pods, Kirkeskibe, rendsborg 1989, 78-79 og Thalund, Kirkeskibe, 71.
321: Middelfart Venstreblad 27. okt. 1984.
322: LAFyn. Stiftsøvr.ark. rgsk. if. en seddel lagt i skibet blev det skænket af købmændene C. Pedersen, e. Thiedemann, skipper J. F. Thuesen, H. C. Tscherning, L. Hansen, H. illum, skipper Poulsen og smedemester P. H. Pedersen. Middelfart Venstreblad 27. oktober 1984. For detaljerede oplysninger om skibet se Thalund, Kirkeskibe 70.
323: Skibet er bygget efter tegningerne til en barkentine af skibsbyggerne rasmussen og Bager, Marstal. Modelbyggerne var kaptajn Hans Albert Pedersen, skibsbygger Mogens Hansen, bager Børge Larsen og kunstmaler K. Krautwald, jf. Middelfart Venstreblad 27. okt. 1984.

Direkte link:
http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Odense_2225-2396_01.pdf

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Kirsten Domino

Hej Mikkel!

Ja der står mange oplysninger om Neptun. Jeg har fundet en tegning af et fregatskib Neptun som jeg er interesseret i, der står oplysninger om skibet. Jeg kan godt se, at Kirkeskibet er noget flottere, men jeg kan ikke se nogle oplysninger der svarer til dem der ses på linket herunder.

http://billedarkiv.mfs.dk/fotoweb/archives/5001-Billedarkiv/archive/Arkiv-33/000038667.jpg.info

Venlig hilsen
Kirsten.

Jakob Ramlau

Hvad er "Kern des Pudels" ? Er det en yderligere Afklaring af Kirkeskibet i Middelfart --- eller Skibsportrættet af Jacob Holms "Neptun"? Skibsnavnet Neptun er næppe sjældent --- saa jeg vil antage at man finde flere! Det er næppe samme Skib. I Ordets stirkte Betydning er en Fregat et Orlogsskib med Kanoner paa øverste Dæk og paa Batteridæk derunder. En Korvet fører kun Kanoner paa øverste Dæk. Men intet Skibstypenavn er blevet saa mis- og fejlanvendt som Fregat. Det benyttedes ikke sjældent ogsaa om Koffardiskibe af lidt bedre Kvalitet. Kanonporte (og ikke "Luger") var meget ofte ren Dekoration. Maaske oprindeligt et billigt Forsøg paa at skræmme Sørøvere --- man gik endda saa vidt som at have Kanonattrapper af Træ. Kaldet "Kvækere" -- da denne religiøse Bevægelse ikke maatte tage Del i Krigshandlinger. Men i 1850 var det nok ren Pynt. Den gennemgaaende hvide Stribe med sorte Porte fremhævede Skibets Linjer ganske udmærket.
"Neptun" i Middelfart har en Rigning, jeg ikke tror paa. Alle Master er fuldriggede, der ses paa Stormasten: Storsejl, store Mærssejl (udelt ---efter 1850 begyndte man at  dele det i Over/Undermærssejl), store Bramsejl og store Røjl. Og saa sidder der en lille Raa over Røjlen, men uden Sejl slaaet under. Det vilde være Skysejl. De var meget sjældne paa Handelsskibe og benyttedes kun i meget flov Vind.       

Kirsten Domino

Hej!

Mange tak for en fin forklaring. Jeg tror heller ikke at det er det samme skib, men kommer nok ikke videre for øjeblikket. 

Mange tak for interessen

Venlig hilsen
Kirsten.