Indgåelse af ægteskab

[Helle Jespersen]

Jeg læste en tråd for nylig, hvor der blev nævnt noget om, at man skulle have en vis alder for at måtte gifte sig før i tiden.

Kunne forstå, at mænd skulle være i mindten eller slutningen af 20'erne, hvor kvinden skulle være i starten af 20'erne for at man kunne indgå ægteskab.

Nu til det gyldne spørgsmål...... Hvorfor??

De unge mennesker kom jo tidligt ud at tjene, allerede med 14 år. Men gifte sig måtte de først lang langt senere.

[K. Thidemann]

https://da.wikipedia.org/wiki/Myndighedsalder

[Ole Westermann]

Chr. 5. lov af 15.april 1683 siger i 3. bog 16. kapitel stk 5:
Trolovelse skal ikke holdes, som skeer i Drukkenskab, eller i nogens umyndige Aar, som agtes
i Mandsperson under tyve fulde Aar og i Qvindesperson under sexten fulde Aar, ei heller om en
ikke er ved sin rette Fornuft og Forstand.

Citat fra Encyklopædien:
Alderen for indgåelse af ægteskab blev i 1922 hævet til 21 år for kvinder og 23 år for mænd.
I 1969 nedsattes den til 18 år for begge køn svarende til myndighedsalderen. Er man under 18 år,
kræves forældrenes og statsamtets tilladelse; dog kan statsamtet alene give tilladelse, hvis forældrene
ikke har rimelig begrundelse for at sige nej.

Så der var før 1969 ikke nogen sammenhæng mellem myndighedsalder og 'ægteskabsalder'.

mvh Ole

[Helle Jespersen]

Men hvorfor den høje ægteskabsalder.
Hvad hang den høje ægteskabs alder sammen med i forhold til samfundet.

Jeg forstår ikke helt sammenhængen mellem at man er myndig med 18. Bliver sent ud at arbejde med 14. og først må gifte sig med hhv 23 og 21 år.

[Inger Toudal]

Her er en fordordning vedr. ægteskab fra 1824: https://mhenriksen.dis-danmark.dk/Kirke-Religion/Pr_opg_v_Vielser.pdf

"1mo)  at Mandspersonen ikke er under 20, og Qvindespersonnen ikke under 16 Aar;  
- - - - - - - - - -
6to)  at Bruden, hvis hun ikke er Ænke, har Forældres eller andre Vedkommendes
Samtykke, eller i alt Fald disses Indsigelse er af Øvrigheden funden ugyldig; - Det
samme gjelder og om Brudgommen, saafremt denne ei er fuldmyndig;"  

http://denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Jura/Personret/myndighed

"Ifølge Christian 5.s Danske Lov af 1683, der byggede på ældre ret, var mænd under 18 år umyndige, mellem 18 og 25 år mindreårige og over 25 år fuldmyndige. Den mindreårige bestyrede selv sin formue, dog under tilsyn af en kurator, og hans retshandler vedrørende formuen var kun gyldige
med kurators samtykke. Danske Lovs myndighedsregler var gældende indtil Myndighedsloven af 1922."

http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Personret/umyndighed

"Ifølge middelalderens landskabslove blev mænd myndige i alderen 15 år, fra 1619 25 år. Før 1857 var ugifte kvinder, uanset alder, underlagt nærmeste mandlige slægtnings værgemål. Fra slutningen af 1600-t. kunne de dog opnå myndighed ved kongelig bevilling. Gifte kvinder var underlagt ægtemandens værgemål. Hustruen var ikke umyndig på samme måde som mindreårige, men kunne ved særaftale, eller hvis manden var forhindret, opnå råderet over fællesmidler.

Enker havde fra middelalderen myndighed, fra begyndelsen af 1800-t. også fraskilte og fraseparerede kvinder. I 1857 blev ugifte kvinder myndige ved det fyldte 25. år; gifte kvinder blev formelt myndige i 1899. Myndighedsalderen for mænd og kvinder blev i 1922 fastsat til 21 år, i 1969 til
20 og i 1976 til 18 år.

Ved lov af 1880 fik gifte kvinder ret til at råde over selverhvervede midler. Ved Ægteskabsloven af 1925 fik begge parter i ægteskabet lige ret til at råde over egne midler."

http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Organisationer_og_institutioner/%C3%A6gteskab/%C3%A6gteskab_(Retshistorie)

"Alderen for indgåelse af ægteskab blev i 1922 sat til 18 år for kvinder og 21 år for mænd. I ægteskabsloven af 1969 blev aldersgrænsen for mænd nedsat til 20 år, og i 1976 ændredes loven, således at grænsen for begge køn nu er 18 år svarende til myndighedsalderen."

- der er en uoverensstemmelse med Oles citat ??

Venlig hilsen
Inger Toudal

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej

Manden skulle kunne forsørge kvinden og eventuelle børn (hun var ikke selv personligt myndig), det har de nok ikke ment han var i stand til før en vis alder.

Disse tråde er relevante:
https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,128730.0.html
https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,128063.0.html

mvh
Mikkel

[Helle Jespersen]

Det her synes jeg faktisk forklarer det rimelig godt.

Jeg var ikke klar over, at der far 3 faser i det at blive myndig.
Vores aldersgrænser har jo ændret sig en del siden dengang.

"Ifølge Christian 5.s Danske Lov af 1683, der byggede på ældre ret, var mænd under 18 år umyndige, mellem 18 og 25 år mindreårige og over 25 år fuldmyndige. Den mindreårige bestyrede selv sin formue, dog under tilsyn af en kurator, og hans retshandler vedrørende formuen var kun gyldige
med kurators samtykke. Danske Lovs myndighedsregler var gældende indtil Myndighedsloven af 1922."

[Helle Jespersen]

Hej

Manden skulle kunne forsørge kvinden og eventuelle børn (hun var ikke selv personligt myndig), det har de nok ikke ment han var i stand til før en vis alder.

Disse tråde er relevante:
https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,128730.0.html
https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,128063.0.html

mvh
Mikkel

Tak Mikkel
Var ikke klar over, at man heller ikke måtte gift sig, hvis man havde modtaget fattigydelse 5 år før giftemålet.

[Ole Westermann]

Til dit indledende spørgsmål:
Nu til det gyldne spørgsmål...... Hvorfor??

Fordi det hele var lovbestemt og ikke bestemt af, hvad man kunne synes var rimeligt set fra den enkeltes side.
Og det fremgår jo tydeligt af de efterfølgende svar.

mvh Ole

[Helle Jespersen]

Men tit udpringer loven jo af noget Ole.
Og det var det jeg mente med mit spørgsmål.

Det må jo have været en grund til, at man først var fuldmyndig efter man var fyldt 25 år.
Og det var grunden jeg ligesom efterlyste. Ikke kun, at det var på grund af en lov.

[Inger Toudal]

Jeg forsøger mig med et sammendrag:

Før 1922 måtte mænd godt gifte sig, selvom de ikke var myndige. De skulle dog have samtykke fra forældre eller værge.
Aldersgrænsen for ægteskab var 20 år indtil 1922, hvor den blev hævet til 21 år. 1969: 20 år. 1976: 18 år.

Myndighedsalder fra 1683: 25 år. 1922: 21 år, 1969: 20 år, 1976: 18 år.

Før 1976 måtte kvinder godt gifte sig, selvom de ikke var myndige. Der krævedes dog samtykke fra forældre eller værge.
Aldersgrænsen for ægteskab var 16 år indtil 1922, hvor den blev hævet til 18 år.

Myndighedsalder fra 1857: 25 år. 1922: 21 år. 1969: 20 år. 1976: 18 år.

Før 1922 var der ikke sammenhæng mellem myndighedsalder og aldersgrænsen for mænds indgåelse af ægteskab.
Kvinder måtte dog fortsat gifte sig uden at være myndige indtil 1976, men skulle vel have samtykke som ovenfor.

(Ovenstående med forbehold for, at oplysningerne på denstoredanske.dk er korrekte.)

Bestemmelsen om fattighjælp findes faktisk allerede i forordningen fra 1824: https://mhenriksen.dis-danmark.dk/Kirke-Religion/Pr_opg_v_Vielser.pdf

"10mo)  at ingen af dem, som agte at indgaae Ægteskab, nyder eller, fra den Tid
deres Forsørgelse som Børn ophørte, har nydt nogensomhelst urefunderet
Understøttelse af Fattigvæsenet; da, i modsat Fald, Ægteskabet ikke kan tilstædes,
med mindre den administrerende Direction for Fattigvæsenet, naar Mandspersonen
er forsørgelsesgelsesberettiget i Kiøbenhavn, og ellers Sogne-Commissionen for
det Fattigvæsen, hvori Manden er forsørgelsesberettiget, erklærer, at der, for
Fattigvæsenets Vedkommende, intet findes mod samme at erindre."  

Venlig hilsen
Inger

[Mikkel Eide Eriksen]

Tak Mikkel
Var ikke klar over, at man heller ikke måtte gift sig, hvis man havde modtaget fattigydelse 5 år før giftemålet.

Man måtte såmænd godt gifte sig, hvis bare man havde betalt understøttelsen tilbage

mvh
Mikkel

[Inger Toudal]

Tilføjer lige et link til Fattigloven 1891: https://mhenriksen.dis-danmark.dk/Fattigv/Fattiglov_1891.pdf

§ 42:       "Naar en Mandsperson i Løbet af de sidste 5 Aar her i Landet har nydt
Fattigunderstøttelse, som ikke er tilbagebetalt, er han ikke berettiget til at indgaa
Ægteskab, medmindre Fattigbestyrelsen for hans Forsørgelseskommune dertil
meddeler Samtykke."

En lignende bestemmelse fandtes allerede i Forordningen fra 1824 (se tidligere indlæg).

Venlig hilsen
Inger

[Ole Westermann]

Men tit udpringer loven jo af noget Ole.
Og det var det jeg mente med mit spørgsmål.

Enhver lov er gennem århundreder blevet til efter grundigt forarbejde af juridiske eksperter efter ønske fra 'magthaverne'.
Loven 'udspringer' på grundlag af dette forarbejde, hvor f.ex. aldersgrænser for indgåelse af ægteskab, myndighed o.l. fastlægges.
Og så er den sådan set ikke længere, som man siger.

mvh Ole

[Gunnar Lorentsen]

Det har hjulpet mig, at jeg altid prøver at forstå, hvilke interesser (eller hvilke hensyn) man har prøvet at tilgodese gennem forskellig lovgivning til forskellige tider.
Love om myndighedsalder opfattes ofte af især unge som "undertrykkelse" af "frihed".
Jeg tror dog at f.eks. D.L.´s myndighedsalder på 25 år (som afløste landskabslovenes 15 år´s grænse) skulle umuliggøre nogle grimme eksempler på afpresning, franarrelse og snyd med formuer, og herunder især jord og ejendom.
Samfundet var meget anderledes for 400 år siden. Befolkningens størrelse var sandsynligvis langt under i million. Dødeligheden og børnedødeligheden var høj. Befolkningen var hovedsagelig bønder, ejendomsløse og ofte ludfattige. Folk var plaget af sult, sygdom, svenskere, tyskere og andre forbipasserende bevæbnede grupper som plyndrede og stjal. Jeg tror at det store flertal af danskerne i 1683 var ret ligeglade med myndighedsalderen på 25 år, og de beskæftigede sig mere med daglig overlevelse og daglige gøremål.
Myndighedsalderen på 25 år var derimod vigtig, nødvendig og hensigtsmæssig for især adelen, herremændene og de rige slægter, for hvem bevarelse og udbygning af slægtens formue var et af livets vigtige formål. Det har været oplevet som ganske ubehageligt, når en  ung arving i enten ungdommelig uforstand eller som offer for trusler eller søde ord indgik ugunstige bindende aftaler, der medførte tab af slægtens gods og eje.

Med hensyn til alder ved ægteskabs indgåelse, tror jeg, at der har været et bredere sigte mod hele befolkningen. Som oftest har der været et beskyttelsesformål, der har været forsøgt tilgodeset. Beskyttelse af det enkelte individ, men også undertiden beskyttelse af familiens værdier.

Mvh/Gunnar

[Ole Westermann]

Det er jeg sikker på, at du har helt ret i, Gunnar.
Disse aldersgrænser blev primært lavet for at beskytte de unge mod udnyttelse af enhver art.
I tidligere tider var skolelærdommen middelmådig, ringe eller næsten ikke-eksisterende.

[Helle Jespersen]

Det har hjulpet mig, at jeg altid prøver at forstå, hvilke interesser (eller hvilke hensyn) man har prøvet at tilgodese gennem forskellig lovgivning til forskellige tider.
Love om myndighedsalder opfattes ofte af især unge som "undertrykkelse" af "frihed".
Jeg tror dog at f.eks. D.L.´s myndighedsalder på 25 år (som afløste landskabslovenes 15 år´s grænse) skulle umuliggøre nogle grimme eksempler på afpresning, franarrelse og snyd med formuer, og herunder især jord og ejendom.
Samfundet var meget anderledes for 400 år siden. Befolkningens størrelse var sandsynligvis langt under i million. Dødeligheden og børnedødeligheden var høj. Befolkningen var hovedsagelig bønder, ejendomsløse og ofte ludfattige. Folk var plaget af sult, sygdom, svenskere, tyskere og andre forbipasserende bevæbnede grupper som plyndrede og stjal. Jeg tror at det store flertal af danskerne i 1683 var ret ligeglade med myndighedsalderen på 25 år, og de beskæftigede sig mere med daglig overlevelse og daglige gøremål.
Myndighedsalderen på 25 år var derimod vigtig, nødvendig og hensigtsmæssig for især adelen, herremændene og de rige slægter, for hvem bevarelse og udbygning af slægtens formue var et af livets vigtige formål. Det har været oplevet som ganske ubehageligt, når en  ung arving i enten ungdommelig uforstand eller som offer for trusler eller søde ord indgik ugunstige bindende aftaler, der medførte tab af slægtens gods og eje.

Med hensyn til alder ved ægteskabs indgåelse, tror jeg, at der har været et bredere sigte mod hele befolkningen. Som oftest har der været et beskyttelsesformål, der har været forsøgt tilgodeset. Beskyttelse af det enkelte individ, men også undertiden beskyttelse af familiens værdier.

Mvh/Gunnar

Tak Gunnar. Det var noget i den her stil jeg søgte.
En forklaring på, hvad der har spillet ind på myndighedsalderen og ægteskabsalderen.

Loven som sådan kan jeg godt forstå, men det var mere netop hvorfor?
For at kunne forstå en lov til fulde, eller andre ting for dne sags skyld, så er det jo vigtigt at vide, hvad der har spillet ind.
Det er det i hvert fald for mig. Jeg har det svært med, at sådan er det bare.
I visse situationer kan jeg acceptere det, men jeg vil så vidt muligt gerne vide årsagen, netop hvorfor. For at forstå bedst muligt.