Alder for tildeling af borgerskab i beg. af 1800-tallet

Startet af Helle Johanne Landberg, 08 Okt 2017 - 23:54

Forrige emne - Næste emne

Helle Johanne Landberg

Hej

Hvor gammel skulle man være for at få borgerskab i begyndelsen af 1800-tallet?

For at få borgerskab skulle man være myndig og ustraffet, uddannet svend og have aflagt mesterprøve i det relevante håndværks- eller handelslav. Men hvad forstås i denne sammenhæng som myndig?

Ifølge Christian 5.s Danske Lov af 1683 var mænd under 18 år umyndige, mellem 18 og 25 år mindreårige og over 25 år fuldmyndige.

Skulle man være fuldmyndig, altså over 25 år for at få borgerskab? eller kunne man også få borgerskab i alderen 18 - 25 år?

Mvh
Helle





A-M Jørgensen

Hej Helle

Her er bare et hint:

"De personer, der fik borgerskab eller næringstilladelse, er registreret med navn, erhverv, fødested og fra 1824 også fødsels- eller dåbsdato. Men allerede fra 1815 kan du finde oplysninger om personens alder i protokollerne."

Set her: http://www.landsarkivetkbh.dk/hovedst/txt/kilder/borgerskab.htm

mvh Anne-Marie

Helle Johanne Landberg

Hej Anne-Marie

Tak for respons. Jeg har været opmærksom på borgerskabsprotokollerne, men ville gerne vide om det kunne betale sig, at tage den lange tur til København for at kigge i dem. For hvis man ikke kunne få borgerskab som 24-årig, så kan jeg spare mig turen.

Kogt ned til essensen var spørgsmålet om myndig (borgerskabsbetingelsen) = fuldmyndig (loven). Jeg tænkte at det var et nemt spørgsmål for erfarne slægtsforskere, men det er det åbenbart ikke, desværre.

Mvh
Helle

Inger Toudal


Borgerskabsprotokollerne 1860-1932 for København ligger på nettet: https://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/kilder-pa-nettet/borgerskaber

I protokollen for 1860 ses eksempler på personer, der var født i 1836:

https://www.kbharkiv.dk/kildeviser/#!?collection=12&item=242232 - 2. feb. 1860, nr. 5 (f. 25. juni 1836)

https://www.kbharkiv.dk/kildeviser/#!?collection=12&item=242233 - 9. feb. 1860, nr. 2 (f. 29. aug. 1836)

- men vandt de borgerskab i 1860? Der står, at de fremviste prøvestykke som mester i xx-professionen, hvilket antoges.

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Helle Johanne Landberg

Tak, Inger.

Ja, man må gå ud fra, at dem der står i borgerskabsprotokollen fik borgerskab. Borgerskab var en tilladelse til at drive næring, dvs. drive en butik, et håndværk eller en virksomhed.

Men jeg er usikker på, om man kan sammenligne forholdene i 1815 med 1860, fordi der skete nogle ændringer i borgerskabsbegrebet med næringsloven af 1857. Borgerskab havde før næringsloven været noget, der blev en givet, som definerede ens stand, og hvor man aflagde ed på at påtage sig en række civile pligter som borger i København. Med næringsloven forsvandt lidt af denne dimension ved borgerskabet. Borgerskab blev mere en rettighed, som kunne søges af en bredere del af befolkningen og som fokuserede på tilladelsen til at drive det konkrete erhverv. Kravet om at personen skulle være myndig, ser ud til at falde bort i 1857.

Mvh
Helle




Mikkel Eide Eriksen

#5
Hej Helle

FamilySearch har scannet de ældre københavnske borgerskabsprotokoller, inkl. registre og bilag (ansøgninger mv.):
https://www.familysearch.org/search/catalog/533369

Hvad angår alder, så ved jeg ikke andet end at de fleste jo var mestre i et laug, så de er jo hvert fald et stykke oppe i årene.

Jeg har to københavnske aner der vandt borgerskab i årene omkring 1800:

- Ole Pedersen Tofte f. c1761, borgerskab som sadelmager 1797 (udlært svend 1775–81, mesterstykke også 1797) = 36 år gl
- Jørgen Pedersen Lund f. c1765, borgerskab som spækhøker 1802 = 37 år gl

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Helle Johanne Landberg

Hej Mikkel

Tusind, tusind tak for link! Det var helt nyt for mig. Det står ikke rigtig nogen steder. Dem vil jeg glæde mig til at studere nærmere.

Mvh
Helle


Helle Johanne Landberg

Som afslutning på min forespørgsel kan jeg oplyse, at man godt kunne få borgerskab, når man var under 25 år.

Jeg har nu fundet den person, som jeg var interesseret i, og han fik borgerskab som 22-årig.

Tak for hjælpen til jer alle 3, men mest til Mikkel :-)

Mvh
Helle

Mikkel Eide Eriksen

Velbekomme!

Tak for tilbagemelding, det er nyttigt at vide :)

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986