Medicolegalt ligsyn i 1954 i København.

Startet af Aase Madsen, 10 Okt 2017 - 16:27

Forrige emne - Næste emne

Aase Madsen


Er der nogen der ved hvor, hospital elle andre steder, der blev fortaget medicolegalt ligsyn i 1954.

For en af min morfars brødre, Niels Peter Jensen, blev kørt ned af en lastbil, d. 12. juni 1954, imens han krydsede en vej på sin cykel.
I følge avisen, der efterlyste vidner, døde han på Bispebjerg hospital d. 13. juni 1954.

Så i hvilken kirkebog skal jeg lede efter hans død og begravelse?
Hans adr. var Orions Allé 14. i Kastrup, men jeg kan ikke finde ham hverken i Kastrup eller Taarnbys kirkebøger.
Venlig hilsen.
Aase Madsen

Jakob Ramlau

Principielt kan det medico-legale Ligsyn afholdes paa et lokalt Hospital. Men i København vilde man sandsynligvis have ført Afdøde til Retsmedicinsk Institut paa Frederik V´s Vej.
Det medico-legale Ligsyn skal jo ikke bekræfte at han faktisk er død, men afklare evt. Tvivl om Dødsmaade. Saa Lægerne paa Bispebjerg fastslaar at han er død, men at der aabenbart kan være Grund til at afholde Ligsyn.
Men han døde jo saa paa Bispebjerg. Jeg vil antage (men ogsaa kun antage) at Dødsanmeldelsen kommer derfra------------
Men han bør vel ogsaa optræde i Kirkebogen for Begravelseskirken? Som du tilsyneladende ogsaa har søgt i. Men han kan have haft familiær Tilknytning til maaske sin Fødeby. Hvor han saa er begravet?

Aase Madsen


Jeg har ved et dødsfald og medicolegalt ligsyn i København i 1911, fundet det i, Sankt Johannes Stiftelse, Sokkelund, København.

Men heller ikke der kan jeg finde det i 1954.

Dødsfaldet i 1911 var en drukneulykke i Københavns Havn, så det må være retsmedicinisk, der dengang hørte under, Sankt Johannes Stiftelse.

Derfor regner jeg med at retsmedicinsk i 1954 hører under et bestemt kirkesogn og kirkebog.
Venlig hilsen.
Aase Madsen

Jakob Ramlau

Skt. Johannes Stiftelse laa jo ned til Søerne og var en større Institution, vel i det væsentligste for sociale Klienter. Og vistnok ogsaa med et Element af Plejehjem.
Jeg mener, at de havde et Kapel. Man har her kundet foretage medicolegalt Ligsyn. Dette er intet andet eller mere, end at en specielt sagkyndig Læge gaar Afdøde grundigt igennem i afklædt Stand (Liget, altsaa). Hvis f.Eks. din Person fra 1911 havde hængt sig vil Lægen se efter Hængningsfurens Udseende og Retning og konkluderet at Afdøde næppe er blevet stranguleret og senere hængt op.
Rejses der derimod Mistanke om kriminel Handling, kan man fortsætte med Obduktion. Her er Faciliteterne paa Retsmedicinsk Institut nyttige. Men jeg har ikke Instituttets Oprettelse present. Det ligger jo nu norden for Rigshospitalet. Det foregaaende Institut var en smuk, palæ-agtig Bygning. Men jeg kan ikke huske hvornaar den blev opført. Men som separat Fag med egen Lærestol er Retsmedicin ret ny ---- saa Aarstallene kan drille.
     

Aase Madsen


Jeg må på Stadsarkivet og prøve at finde ham i begravelsesprotokollerne.
Venlig hilsen.
Aase Madsen

Per Sprøgel

Omkring år 1900 var der på Skt Johannes stiftelsen Morgue for hele København, Jvf
https://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?4,355004

Aase Madsen

Venlig hilsen.
Aase Madsen