Erfaringer med lensregnskaber – jordebøger contra landgilde/øde huse

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej

Jeg prøver at få styr på Gillelejes beboere i lenstiden, men der er noget der ikke makker ret.

I lensregnskaberne er der årlige jordebøger for perioden 1610-1650 hvori der angives 82 huse. I kancelliets kopi af jordebogen 1651 angives at antallet reduceres til 36 da flere længe har stået øde (afskrift her). Navnene i den 40-årige periode er stort set uforandrede, men en 5-6 stk får dog nye navne/beboere.

I lensregnskabernes indtægter og udgifter angives over årene på forskellig vis øde huse eller indkommen landgilde.

Jeg har derfor forsøgt at sammenholde disse 3 (jordebøger, øde huse, og landgilde) for at se hvilke huse der blev beboet af hvem, i håb om at kunne videreføre dem til amtsregnskaberne. Jeg har lavet et regneark hvor jeg først har opremset de 82 huses beboere (i alt 92 navne, da en række huse er delt imellem flere og angives som "NN og NN"). Dernæst har jeg taget den seneste opremsning af øde huse (1642–43) og markeret navnelisten. Endelig har jeg taget et efterfølgende regnskabs landgilde (1644–45; hvert hus betalte som regel en hel eller halv tønde torsk) og forsøgt at matche disse navne op med de beboede huse.

Regneark på Google Drive:
https://goo.gl/aYvLfH

Som det ses, er det næsten udelukkende nye navne der betaler landgilde, og rækkefølgen på de enkelte navne der passer har ingen relation til rækkefølgen i jordebogen (denne rækkefølge benyttes løbende fremefter i regnskaberne).

Jordebøgerne er tilsyneladende afskrevne år efter år, men de indeholder dog som nævnt ændringer i ny og næ. Hvordan kan det så være at navnene der betaler landgilde er totalt ude af relation til navnene i jordebøgerne?

Har jeg totalt misforstået begrebet landgilde?

mvh
Mikkel

Tilføjet: Glemte at nævne at landgilden 1644–45 og jordebogen 1651 i det store stemmer overens, så rækkefølgen må på een eller anden måde være opstået før reduktionen i antallet af huse...?

[Aase Madsen]

http://scholiast.org/history/pesten-i-danmark/1610a.html

http://scholiast.org/history/pesten-i-danmark/1618a.html

Kan de tomme huse skyldes pesten?

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Aase

Tak for indsparket og link!

Jordebogen 1651 angiver grunden som "fischeriies Misfeyll", men pesten kan helt sikkert også have haft indflydelse.

Det jeg primært undrer mig over er dog hvorfor navnene ikke stemmer overens. Hvorfor er det helt andre personer der betaler landgilde end de som angives at bo i husene?

mvh
Mikkel

[Aase Madsen]

Kan det tænkes at de først navne var på folk FØR pesten, og de næste rent faktisk dem der NU boede der?

[Mikkel Eide Eriksen]

Jo, måske. Men de gamle navne fortsætter i jordebogen helt til 1650, uagtet at landgildet i flere år er blevet betalt af nye navne.

Det er ikke fordi den er 100% afskrift år for år, for der er navne der ajourføres...

mvh
Mikkel

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej!

En hypotese:

Den 2. november 1661 skrives i regnskabet: "effterskr. Gilleleye Fiskere som aldrig thilforn at haffue væerret Maneer, ey heller Nogen aff deris Formænd at haffue fest, efftersom det var ichun Nogen Jordhytter Och Staed paa en Løes [Saand]" hvorefter 32 fæstedesignationer opremses (tydning).

Det vil altså sige at fiskerne på Gilleleje har betalt landgilde, pengeskat mm., men fæsteoverdragelser var så at sige uregulerede og "gratis". Eller med andre ord: Så længe man kunne stille en halv eller hel tønde fisk om året, så kunne man slå sig ned i et vilkårligt ledigt/øde hus og luske af igen når heldet vendte...

Jordebogen er så uden de regulære opdateringer simpelthen blevet forsømt.

Lyder det sandsynligt?

mvh
Mikkel

[Mikkel Eide Eriksen]

Noget kunne tyde på det – det sejlede hvertfald 50 år før...

Sjællandske Registre 24. december 1580:

Aabent Brev, hvorved det — i Anledning af Klager over, at det paa Gyldeleye og de andre Fiskerlejer og de andre Fiskerlejer i Frederichsborg og Kroneborg Len gaar uskikkeligt til med Køb og Salg af de Fiskerne selv tilhørende Huse, idet der undertiden kommer Manddrabere og andre Landløbere, der formedelst deres Misgerninger rømme fra et Sted til et andet, did og købe sig en Part i et Hus, saa der somme Steder er en 2–3 Ildsteder i ét Hus og uden Skovfogdens Tilladelse hugges i Skoven, skønt der ikke svares mere end 1 Td. Fisk i aarlig Landgilde, ligesom ogsaa disse Folk, naar de have været en 2–3 Fjerdingaar paa Fiskerlejerne, sælge Husene den ene Gang efter den anden til andre af deres Selskab, saa man aldrig kan vide, hvem der skal svare Landgilden — forbydes alle Manddrabere, Landløbere og løse Folk at købe Huse paa Fiskerlejerne og bruge Fiskeri dér, før de have fremvist deres Pasbord for Lensmanden og faaet hans Tilladelse dertil, og ligesaa alle Fiskere at sælge deres Huse uden Lensmandens Tilladelse; ligesaa forbydes det strengelig at bruge Købmandskab og Forprang paa disse Fiskerlejer til Skade for Borgerne i Købstæderne. Enhver, der forser sig herimod eller fører ukristeligt Levnet, skal Lensmanden uden al Naade lade straffe. Det befales alle paa Fiskerlejerne boende at adlyde hvad Lensmanden lader forkynde paa Herredstinget. Sj. R. 12, 140b³

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=214514#214514,40527995

Helt styr på det var der så tydeligvis ikke kommet på det i 1640erne, men hvis husene primært i perioden er blevet overtaget af (sviger)sønner, så har lensmanden jo nok ikke haft de store indvendinger.

mvh
Mikkel

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej

Er også stødt på dette i Hvorledes kan man falge sin slægts eller sin gårds historie af Thelma Jexlev (Personalhistorisk Tidsskrift, 1978):

Hovedreglen var, at jordebogen blev omskrevet hvert år, men ofte er der tale om en ret mekanisk afskrift, så at ikke alle personskifter er ført ajour. Derfor kan det tit være svært at få jordebogen til at stemme overens med skattemandtallet for samme år.

http://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=22339

mvh
Mikkel