Blev Karen Thorsdatter nogensinde gift

Startet af Bente Larsen, 19 Okt 2017 - 14:18

Forrige emne - Næste emne

Bente Larsen

Karen Thorsdatter døde den 13 januar 1861 i kirke Skensved opsl 155.
Hun opholdt sig åbenbart hos broderen Hans Thorsen.

Når man i kirkebogen ser i årene 1814-1832 opsl 75 under vielser, står hun angivet som blivende gift med ungkarl Peder Larsen fra Snoldelev, men der er ingen vielsesdato, så blev hun egentlig gift dengang. Der er angivet nogle bemærkninger ved vielsen, men jeg er i tvivl om, hvad der står, om de kun bliver forlovede eller simpelthen fortrød giftermålet.

Da hun dør bor hun åbenbart hos broderen Hans Thorsen den 13 januar 1861 opsl 155. Der står også nogle bemærkninger som jeg ikke rigtig kan tyde.

Jeg håber nogen kan hjælpe mig. På forhånd tak.

Venlig hilsen
Bente Larsen

Mette Lund

Hej Bente

Der står "Vielsen blev ei foretaget" (tror jeg). I kontraministerialbogen er den simpelthen streget over uden yderligere bemærkninger: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=152717#152717,25428632.

Af FT-1850 fremgår det, at hun var "Berøvet forstanden, fra 24. år".

Mvh.
Mette

Bente Larsen

Hej

Mange tak for din hjælp, det var dejligt. Det var jo ingen spøg dengang. Men hvor har du fundet det, da der ikke i Kirke Skensved er en folketælling i 1850.

Er der et andet sted, hvor man kan se den folketælling, som jeg åbenbart ikke kender til?

Venlig hilsen

Bente


Mette Lund

Hej Bente

I folketællingerne skal du kigge efter Skensved (altså Roskilde amt, Tune herred, Skensved sogn), så får du dem alle fra 1834 til 1860 (dog undtaget 1855).

Mvh.
Mette


Bente Larsen

Hej Mette

Endnu engang tak for din hjælp. Jeg kikkede bare ikke langt nok ned.

Venlig hilsen
Bente