Skifte, Silkeborg Gods år 1804

Startet af Lise Eskildsen, 19 Okt 2017 - 15:47

Forrige emne - Næste emne

Lise Eskildsen

Hej.

Jeg vil gerne, bede om hjælp til at få tydet et skifte.

Det drejer sig om:

Jens Madsen Krag enkemand efter Johanne Jensdatter.

Skanderborg Amt, Godsskifter, Silkeborg Gods
Skifteprotokol opslag 264 og 265 i Sall Data.

Det fylder lidt meget, så jeg kan sende min Mail.

Med venlig hilsen
Lise Eskildsen

Poul F. Andersen

Det er meget nemmere at hjælpe dig, hvis du
leverer et link til din kilde.

Du laver et link således:

Når du er på det aktuelle opslag, venstreklikker du en gang med musen i den
linje øverst, der starter med: https......
Linjen bliver derved blå.
Derefter højreklikker du i samme linje, og vælger "Kopier" fra den rullemenu,
der dukker op.
Derved bliver linket gemt i din computers hukommelse.

Derefter placerer du musemarkøren i dit indlæg til forum (venstreklikker een gang),
der hvor du vil have det til at stå og højreklikker derefter een gang.

Derefter vælger du "Indsæt" fra rullemenuen,
hvorved linket dukker op i dit indlæg.

Bemærk at det først bliver blåt, når du sender det,
eller hvis du inden afsendelsen kontrollerer det i forhåndsvisningen.

Dernæst kan du sende dit indlæg indeholdende
et klikbart link til din kilde.
Venligst
Poul F. Andersen

Jørgen Thue Pedersen

#2
Hej!

Hvis det var fordi du ikke kunne finde ud af at sætte link ind (det lyder også meget indviklet!), vil jeg her sende det for dig:

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=197140&side=264

Men der er det ikke Jens Madsen Krag, men Mads Madsen Kragh, der er enkemand.
Det er således skiftet efter hans afdøde kone Johanne Jensdatter.
Hvis det er den rigtige (det tror jeg), så sig til!

-----
tilføjet:


Her får du lige de første vanskelige linier (siden ned):

An(n)o 1804 d 10de Juli indfandt sig underskrevne
Anders Stabel fra Silkeborg paa sit Herskabs -
Høiædle og Velbaarne Hlr LandsDommer Hoff til
Silkeborg hans Vegne for i Anledning af
anmeldt Dødsfald Effter Johanne Jens Datter
Huusfæster Mads Madsens Kraghs Hustrue at frem-
holde Skiffte efter Hende til Registering, Wurdering
til videre Skifte og Deeling imellem Enkemanden
bemte (=bemeldte) Mads Madsen Kragh og deres i fælleds Ægteskab
sammenavlede Børn, som ere Een Søn Jens Madsen
17 Aar, Matthiis Madsen 7 Aar, og en Datter Anne


Det er ikke så langt, og det er betydeligt lettere at læse end de omkringliggende sider.

Prøv om du selv kan gå lidt videre, og giv i hvert fald lyd fra dig om det er helt umuligt (dvs hvordan du har det med det p.t.).

Du skal ikke begynde at kæmpe med kolonnerne (i hvert fald ikke at prøve at stille dem op ved siden af hinanden og sende det her i forum.
Så vil der gå kage i det, hvis der skal rettes. Stil dem hellere op efter hinanden.
Men prøv kun de første linier på højre side.
Jeg skal nok hjælpe dig videre, hvis jeg hører fra dig.
mvh
Jørgen


Lise Eskildsen

Hej Jørgen.

Du havde ret, jeg kunne ikke finde ud af, at sætte linket ind. Og det var Mads Madsen Krag. Tak for din store hjælp er meget taknemmelig. Jeg vil prøve om jeg kan klare de næste linier.

Kolonnen er mere svær.

Med venlig hilsen
Lise Eskildsen

Lise Eskildsen

Hej Jørgen.

Her er de næste linier, men ikke det hele.

Kirstine Madsdatter 14 aar. For ???? på egen ?? Mads Madsen Krags mor til stede. Til ?? efterher at vurdere??? Gårdmand Jons Christensen af Wirklund og husmand Christen Erichsen item. og ?????

Det har jeg ikke helt styr på, så jeg vil gerne fortsat bede om din hjælp

Med venlig hilsen
Lise Eskildsen

Jørgen Thue Pedersen

Hej Lise!

Ok.
Jeg ser på det og kobler det sammen med det, jeg har sendt,
og sender så noget senere.
mvh
Jørgen

Jørgen Thue Pedersen

Hej!

Som jeg skrev:

Skiftet findes også her:

https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QS7-99W8-3JN1?i=268&wc=M52V-HZY%3A333467001%2C333836101%2C333694201&cc=2015318

og slutter her:

https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QSQ-G9W8-3N16?i=273&wc=M52V-HZY%3A333467001%2C333836101%2C333694201&cc=2015318

Jeg bruger ovenstående links, da jeg synes teksten dér står en anelse klarere, når man får forstørret.
Forfra:
----------

An(n)o 1804 d 10de Juli indfandt sig underskrevne
Anders Stabel fra Silkeborg paa sit Herskabs -
Høiædle og Velbaarne Hlr LandsDommer Hoff til
Silkeborg hans Vegne for i Anledning af
anmeldt Dødsfald Effter Johanne Jens Datter
Huusfæster Mads Madsens Kraghs Hustrue at frem-
holde Skiffte efter Hende til Registering, Wurdering
til videre Skifte og Deeling imellem Enkemanden
bemte (=bemeldte) Mads Madsen Kragh og deres i fælleds Ægteskab
sammenavlede Børn, som ere Een Søn Jens Madsen
17 Aar, Matthiis Madsen 7 Aar, og en Datter Anne
(næste side) :
Kirstine Mads Datter 14 Aar, for hvem som Formynder
saavelsom paa egne Vegne Mads Madsen Kragh var tilstæde.
Til Boens Effecter at Wurdere havde ieg til mig taget
Gaardmand Jens Christensen af Wirklund og Huusmand Christen
Erichsen ibdm. og hvor da blev forefunden og forrettet saaledes:

[ Beløbene er hhv. Rdr (Rigsdaler), mk (mark) og sk (skilling).
Jeg skriver 0 i stedet for ", fx. 1 Rbd 2 mk og " (0)  sk sådan:  1-2-0,
og sætter det umiddelbart efter genstanden, da jeg ved, at det er omsonst at sætte søjler pænt op.
Når de bliver sendt her i forum, kommer de alligevel ikke til at stå under hinanden.]
[mine kommentarer er i [....]


[venstre spalte] :
   I Stuen. -
  Et Viisværk [standur]  1-0-0
1 Dragkiiste af Fyhr  3-0-0
1 Ditto mindre  0-4-0
1 Ditto Madskab  0-5-0
1 Ditto Bord  0-3-0
1 Ditto mindre  0-1-0
1 Ditto Thin Ramme  0-0-8
1 Ditto Pyramide  0-0-6  [se ods: http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=Pyramide , pkt. 3.5]
1 Ditto Sængestæd  1-0-0
1 Træestoel  0-0-12
1 Ditto med Halmbaand  0-0-4
1 Ditto Lenstaal  0-0-4  [lænestol, se ods: http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=l%C3%A6nestol ]
2de Ditto Skamler  0-0-4
6 stk hvide Porcellains Tallærk
   a 6 sk stk  0-2-4
4 par Ditto Theekoppe(r) a 6 sk  0-1-8
5 stkr under Ditto  0-0-8
2 Ditto Thee Potter  0-0-8
1 grøn Glarfiske  0-0-6  [måske skrivefejl for Glarflaske, Glasflaske ?]
1 Ditto Hviid Flaske  0-0-10
3 stkr mindre Ditto  0-0-8
3 stkr Leerskaaler  0-0-6
1 Ditto Fad  0-0-1
2 Ditto Tallærkener  0-0-2
2 Blikplader  0-0-4
1 Jern Pande  0-0-8
1 Ditto Ildklemme  0-0-6
1 Messing Kiedel  1-2-0
1 Ditto mindre  0-3-0
2 smaae Speile  0-0-8
1 Messing Lysestage  0-1-0

   I den store Dragkiiste
nogle Fruentimmer Gangklæder
som Moderen havde paa Begiæring
tillagt Hendes Datter. -
   
I den mindre Ditto -
1 Gammel Testamente i Papiir
   Bind  0-0-8
1 do Psalme Bog  0-0-2

[højre spalte] :

   I bemelte Dragkiiste -
1 Spigerboer  0-0-4
1 Hammer  0-0-6
1 Tællekniv  0-0-2

   I Sængen. -
1 Rød og Hvidstribet Gammel Olmerdug(s)
   Overdyne  1-2-0
1 gl. stribet Underdyne  0-4-0
1 Ditto Brissel  0-1-0  [det giver ingen mening at slå "Brissel" op; det kunne være et Brysseler tæppe,
                         http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=Brysseler- ; men jeg ved det ikke]
1 Hoved Pude med Blaae
   Tavlet [ternet] Overtræk  0-3-0
1 Ditto blaaestribet Bolster Pude  0-3-0
1 Ditto mindre Ditto  0-1-0
1 Hørgarns Lagen  1-0-0
1 Blaargarns Ditto  0-3-0
1 Trykket Cattuns Omhæng  1-2-0

Og da ey viidere forefandtes
saa forespurgte Skifteholderen
sig hos Enkemanden og øvrige
tilstædeværende om de vidste meere
enten at være forglemt, tilgodehaven-
de eller hvad som bør komme Boen
til Indtægt, de da samme vilde angive
da mand i saa Fald, om noget siden skulle
opdages, man da vilde være uden
Ansvar. Mænd de svarede de vidste
indtet viidere end hvad anført er, alt-
saa er Boens Indtægt efter Wurdering
den Summa.............16 rd 2 mk 3 sk.
Enkemanden erklærede ey at kunde
undvære sin liden Boe, saa meget mere
som den eene af hans Børn endnu ey
kunde undvære hans Pleye og Tilsyn.
Altsaa ei forlangte samme til Auction
det han og forsikrede hans faae Creditore
ei heller forlangede.-
Derimod bliver Boens Udgift saaledes:
1. Enkemanden var vel til Afvigte
Paaske blevet Fæster af Huuset

[næste side]  :                                                                         

[jeg sender videre senere]



mvh
Jørgen

Jørgen Thue Pedersen

Hej!

videre:
.....Paaske blevet Fæster af Huuset
[næste side]  :
Og dertil liggende Haugelod, men da den befalede Syn paa
Huusets Bygning uagtet dertil var skeet Udmældelse ikke
forinden Dødsfaldet var skeet, saa kunde Herskabet ingen
Bygfæld paastaae og altsaa bliver indtet for den Post at anføre. -
      [Bygfæld = Brøstfældighed, se ods:http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=br%C3%B8stf%C3%A6ldighed ]
2det. Følgende Fordringer blev an(ni)meldt
   Til Christian Jensen Skoeleholder i Wirkl...... 1 rdr
    " Erich Nielsen i Them........................ 5 rdr
    " Rasmus Jensen ibdm.......................... 4 rdr
    " Jens Olesen Gaardfæster i Serup............. 3 rdr 3 mk
3die  Enkemanden paastoed sin Begravelse lige ved den
   Afdødes, som af Fælleds Boe var udtaget, og da
   samme efter Overregning havde kostet 10 rd, saa
   blev hand en lige Sum tilstaaet. - med....10 rd.

Videre meldte sig ingen, men da ingen af Credito-
rerne var tilstæde, som man dog burde tale [med] førend
Skiftet sluttes, og Skifteholderen desuden i Dag havde
andre Forretninger, saa fandt han Udsættelse fornøden;
Thi blev den Udsat til i Dag 3 Uger, som er d 7 Aug[ust],
imidlertiid blev Enkemanden Boen i forefunden
Tilstand til Ansvar overleveret. -
Saaledes for denne Side [ =Sinde = Gang] tilgaaet. - Det bekræftes
med Hænders Underskrivt - Datum ut supra.
               A. Stabell
Paa egen og Børns Vegne      
Mads Madsen Krog
Som Vitterligheds og Wurderings Mænd
Jens Kristensen   Kresten Erichsen.
med paaholden pend -

----
så skal vi frem til:
https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QSQ-G9W8-3N16?i=273&wc=M52V-HZY%3A333467001%2C333836101%2C333694201&cc=2015318

[det bliver måske ikke i dag]
mvh
Jørgen

Jørgen Thue Pedersen

Hej igen!

Det blev i dag:

så skal vi frem til 1807:
https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QSQ-G9W8-3N16?i=273&wc=M52V-HZY%3A333467001%2C333836101%2C333694201&cc=2015318

eller: hvis du foretrækker det, hvad der er det samme: http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=197140&side=269


-----
Pag. 537: højre side:

Efter at Skiftet efter Mads Madsens Krags Hustrue, afgangne Johanne
Jens Datter som har  været forretaget og behan(d)let den 10de Julij 1804,
formedelst Enkemandens Fraværelse og Ophold i Kiel i det
Holstenske har været udsat er den nu undertegnede Dato
efter hans hiemkomst foretaget til endelig Slutning -
saadant skeete af Forvalter A. Stabell paa sit Herskab S. T.
her  OverkrigsCommissair Ingerslew Vegne, i Overværelse af
Enkemanden forn[ævnte] Mads Krag paa egne og sine 3de [=trende = 3] Umyndige
Børns vegne samt Vitterligheds Vidner hr Skovrider Petersen
til Sophienlund og Snedkermester Peter Friis fra Frisenholm
saaledes: -
Ved sidste Forretning paa 30te Dag, sees at Boens Indtægt
kuns var efter Wurderingen 16 rd 2 mk 3 sk og derimod Gielden
og Udgiften 23 rd 3 mk, saa sees og tillige deraf at intet kunde
blive til Arv og Deeling, end ikke til det mindste Barns
Opdragelse som ey kunde uden understøttelse ærnære sig. -
Saa allene er tilbage at bestemme hvorledes Creditorerne
for deres Fordringer kunde tilfredsstilles, til hvilken ende
De til i Dag ere af samme Aarsag jndkalte [indkaldte], Men da ingen
mødte Saa blev Enkemanden tilspurgt om han havde betalt
Dem; han ærklærede at de forhen ommelte Creditorer var
alle ved Accordt tilfredsstillet og derfor skulde holde Skifte-
forvalteren uden ansvar i alle maader - Paa den
forsikring blev ham Boet tilbageleveret, Skifte Bekostning
i hænsigt til Stervboets fattige Omstændigheder eftergivet og
dette Skifte saaledes sluttet og tilendebragt paa Silcheborg
Skriverstue den 28de December 1807. -
Paa S.T. Herr Skifteforvalterens
Vegne A. Stabell.
   Fuldm(ægtig)
               Paa egne og mine
               Børns Vegne  M. Krag

      Som Vitterligheds Vidner
         Peter Friis    Petersen.

mvh
Jørgen

Jørgen Thue Pedersen

Hej igen!

Jeg ved ikke hvordan den streg tværs over det hele har sneget sig ind.

På min notesblok står nu:

Efter at Skiftet efter Mads Madsens Krags Hustrue, afgangne Johanne
Jens Datter som har  været forretaget og behan(d)let den 10de Julij 1804,
formedelst Enkemandens Fraværelse og Ophold i Kiel i det
Holstenske har været udsat er den nu undertegnede Dato
efter hans hiemkomst foretaget til endelig Slutning -
saadant skeete af Forvalter A. Stabell paa sit Herskab S. T.
her [= Hr] OverkrigsCommissair Ingerslew(s) Vegne, i Overværelse af
Enkemanden forn[ævnte] Mads Krag paa egne og sine 3de [=trende = 3] Umyndige
Børns vegne samt Vitterligheds Vidner hr Skovrider Petersen
til Sophienlund og Snedkermester Peter Friis fra Frisenholm
saaledes: -
mvh
Jørgen

Lise Eskildsen

Til Jørgen.

Et stort tak fra mig til dig. Jeg er meget imponeret, over det store stykke arbejde du har gjort, og din viden.

Med venlig hilsen
Lise Eskildsen.