Opklaring af indsættelse af 2. batalion 6. kompagni 1864

Startet af Egon Sørensen, 20 Okt 2017 - 14:07

Forrige emne - Næste emne

Egon Sørensen

Hej!

Min oldefar Søren Hansen Sønder Galten deltog i krigen 1864. Ifølge ansøgningen om medalje skriver han at han deltog fra 10 dec.1863 til 10 aug. 1864.

Han siger han tjente ved 2. batalion 6 kompagni. Hvordan finder jeg ud af hvilke slag han måtte have deltaget i ?

Mvh.

Egon Sørensen

Gitte Johansen

Kan dette bruges??

http://1864.dk/arkivet/?obj_id=5103&breadcrumbs=YTo2OntpOjA7czo0OiI0ODMyIjtpOjE7czo0OiI1MDU0IjtpOjI7czo0OiI1MDY4IjtpOjM7czo0OiI1MDY5IjtpOjQ7czo0OiI1MDc1IjtpOjU7czo0OiI1MTAzIjt9

22. Infanteri Regiments 2. Bataillon over Fægtningen ved Dybbøl den 22. Februar 1864.

Som Hovedpost i den østlige Udkant af Dybbøl By, blev Bataillonen den 22. Februar d. A. Kl. 7½ Morgen allarmeret ved at høre Skydning i Retning af DybbølIund og Bøffelkoppel. Jeg steg strax tilhest, men knap ankommen udenfor Gaarden i hvilken jeg laae, modtog jeg fra en mod Sønderborg-Flensborg Chausseen udsat Post Melding om, at Fjenden trængte stærkt paa og var tæt ved Byen. Foreløbig kastede jeg strax det 5. Compagni som var i min umiddelbare Nærhed, frem i sydlig Retning bag de derværende Hegn, men da jeg snart overbeviste mig om, at Fjenten ei rykkede saa stærkt frem i Øieblikket, at der jo var Tid til at indtage den egentlige i Dispositionen givne Stilling, beordrede jeg 8. Compagni til at besætte Terrainet op imod Sønderborg-Flensborg Chausseen med 3 Delinger, medens een Deling afgik til Avnbjerg som Bedækning for de derværende 2 Kanoner. Samtidig beordredes 6. Compagni at afmarchere til Dybbøl Kirke, hvorfra det dog strax ifølge Ordre af Major Rauch [1], afgik til Avnbjerg, medens 5. Compagni, som - da 8. Compagni var kommen i Stilling - inddroges og tilligemed 7. Compagni afmarcherede ad Tvingveien til Veiknuden øst for Dybbøl Kirke, hvor begge Compagnier skulde danne Reserven.
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Egon Sørensen

Hej!

Tusind tak for hjælpen Gitte

Mvh.

Egon Sørensen

Ole Ingvordsen

Hej

Hvis det er denne Søren Hansen tjente han ved 3. regiments 2. bataljons 6. kompagni.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16952329#123030,21644742

Alle regimenter i 1864 bestod af 2 bataljoner, 1. og 2 bataljon.

Venlig hilsen
Ole

Egon Sørensen

Hej!

Tak for oplysningen, det er den rigtige, lidt svært at finde rundt for en ikke særlig militærkyndig.

Mvh.

Egon Sørensen