Statslån, husmænd i slutn af 1900 beg af 2000

[Grethe Leerbech]

Hej alle

Er der nogen der ved om hvor arkiverne er for de statslån der blev givet under kampagnen for at få flere husmænd i slutningen af 19årh (1899)  begyndelsen af 20årh. (1919)
Har prøvet at se om der skulle ligge noget herom i tingbøgerne eller om man kan se dem i realkreditinst. men ikke rigtigt fundet noget.

På forhånd tak
mvh
Grethe

[Britta Hansen]

Hej Grethe

Som udgangspunkt vil jeg sige, at et statslån er tinglæst[tinglyst] og kan ses i Realregistret[Tingbogen] på den enkelte ejendom. Om der er en samlet oversigt, ved jeg ikke. Skal du bruge den til statistik eller lign?

Så skal du nok lede efter records fra
Jydsk Husmandskreditforening, Østifternes Husmandskreditforening.
Måske har Finanstilsynet arkiver på disse
Jeg kan ikke finde noget i Daisy

Tilføjet
Jeg tager lige mine ord i mig:
Jydsk Husmandskreditforening

Østifternes Husmandskreditforening[

[Grethe Leerbech]

Hej Britta

tak for svaret.
Nu ser jeg lige tingbøgerne igennem igen og skøde og panteprotokollerne. Men umiddelbart har jeg ikke fundet noget...
Jeg skal bruge det til slægtsforskningen, da min farfar var statshusmand.

Venlig hilsen
Grethe 

[Grethe Leerbech]

Hej igen

Så viser det sig at lige netop de arkivalier jeg skal bruge fra Sunds herred, svendborg amt, er der ingen bilelder dvs. hverken registre eller skøde-panteprotokoller kun over Gudme dvs. øst for Svendborg ikke vest for Svendborg.  I

æv-æv-æv

Grethe

[Helmer Christiansen]

Lige vest for Svendborg købstad hedder retskredsen Lehn Birk (indtil 1912), og derefter (indtil 1957) Sunds-Gudme Herreder
Se på http://digdag.dk/, Retslig

[Egon Hansen]

Statshusmandsloven?
Ja der er faktisk flere. Drejer det sig om tidligt i 1900-tallet eller sidst i 1800, var det tale om oprettelse af små brug, hvis prinæreopgave var at sikre udbud af arbejdskraft til spidsbelastningen på gårdene, altså brug som ikke alene kunne give levebrød for en familie.
Senere som loven af 1919, hvor man i forbindelse med Lensafløsningen og salg af de ofte meget store præstegårde, ved statsopkøb, nogle siger ved tvangsafståelse! skaffedes store arealer som på jordrentevilkår (altså en form for fæste, hvor jorden ikke blev "husmandens" ejendom men at der istedet skulle svares en afgift, reguleret efter en såkaldt "forrentningsprocent")
Samtidig blev der ydet billige byggelån, sammen med meget stramme regler for byggeriets omfang og indretning( familien måtte ikke bo "bedre" end koen!).Der var også en begrænsning på hvem der kunne godkendes til de nye brug.
Her var arealerne sådan, at en familie kunne eksistere, selv om en del stadig havde lidt arbejde ved siden af.
Midt i 50tredserne blev der givet mulighed for at købe jorden og omlæge byggelånene, så generationsskiftet blev lettere.
Min far var een af de som fik lov at få en lod af en præstegårdsudstykning og byggede i 1923, om som valgte at købejorden om omlægge sine lån da det blev muligt
Mvh Egon Hansen 

[Grethe Leerbech]

Hej Helmer og Egon

mange tak for svarene.
Ja, min farfar fik sit husmandslod i 1906-1907 så det har nok været under den første ordning, og korrekt de kunne slet ikke leve af det, men måtte gå ud som daglejere etc. begge to. 

og nu kigger jeg Lehn birk igennem for i den anden var der jo ikke noget, altså Sunds-gudme

mvh
Grethe