Skovskyld/tiende af jorden - solitære træer på marken 1600-tallet

[Karl-Peter Dammeyer]

Hej!

Sidste chance for at indhente forklaring på følgende spørgsmål:

Ude i landskabet ses enkeltstående træer midt på marken, og her hvor jeg selv bor, står lige udenfor på marken to meget gamle egetræer som maskinerne pænt kører udenom

Andre steder ses de såkaldte "remisser" også midt på en mark, hvor man i vore dage skulle synes, at landmanden helst ville være dem foruden, for bedre at kunne komme til på sin mark

Jeg har hørt, at disse enkeltstående gamle træer, som godt kan være fra 200 - 300 år tilbage i tiden, at det har noget gøre med fæstebondens tiende af sin jord, at hvis blot der blev plantet et træ eller to på marken, ville det blive betragtet som skov, som betød, at han slap billigere i tiende, idet skovskylden var mindre?

At disse træer nu er fredet, at det samme gør sig gældende for disse "remisser"?

Mvh.
Karl-Peter

[grethe jensen]

hvis du ikke finder tilfredsstillende svar i foelgende kan du muligvis i kilderne, der er henvist til i artiklen:
https://tidsskrift.dk/nationaloekonomisktidsskrift/article/view/57193/77696

mvh GJEnsen

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej

Jeg hægter mig lige på, for det er også interessant for mig – jeg har ikke noget svar, men har lagt mærke til at det ikke bare var skovhugst i sig selv der blev set ned på, det virkede som om det var alle træer.

I hvert fald er jeg i Kronborgs regnskaber i midten af 1700-tallet stødt på et par steder med opgørelser over vindfældede træer, og på hvis grund de faldt, og hvem der skulle få eller miste landgilde osv. Det blev nøje regnet!

mvh
Mikkel

[Karl-Peter Dammeyer]

Mange tak for Jeres reaktion på dette ret specielle spørgsmål, men selve artiklen gav ikke noget svar på emnet, men har nu spurgt på Det Kg. Bibliotek, og så snart jeg har modtaget svar, melder jeg tilbage

Mvh.
Karl-Peter

[Karl-Peter Dammeyer]

Hej til Mikkel!

Jeg har fået svar vedrørende skovskyld m.m. - der henvises til nogle bøger om emnet, selv har jeg ikke tid lige nu til at gå dybere ned i emnet for at lede efter mit ene spørgsmål om enkeltstående træer/remisser
Men hvis du gør alvor af at få fat i disse bøger, og "falder" over mit spørgsmål, vil jeg da gerne høre fra dig
Svaret ses her under:

Mvh.
Karl-Peter

!

Tak for din mail om skovskyld. Jeg kan besvare dit spørgsmål direkte, men jeg har fundet nogle titler på nogle bøger til dig. Bøgerne kan du bestille via Det Kongelige Bibliotek eller via dit kommunebibliotek, og jeg tror du ville kunne finde frem til et svar på dit spørgsmål ved at læse dem igennem.

Hasselskoven. En skov- og landbrugskulturhistorisk studie fra Sydsjælland i 1600-1700
Munk, Holger
1969

Skov og Skat, en kortfattet Fremstilling af det danske Skovbrugs Beskatningsforhold set i historisk og samfundsøkonomisk Belysning
Howard, Grøn A.
1924

Om Skovreguleringens rare Skat og uberegnelige Velsignelse
Winge, H. P.
1889

Tabellarisk Oversigt over de Kongeriget Danmarks forskjellige Distrikter paahvilende Belöb af Gammelskat, Ager og Engs Hartkorn, Skovskyld og Mölleskyld
Statistiske Bureau
1852



Hilsen Lars Kjær

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Karl-Peter

Tak for det, dem vil jeg holde in mente

Jeg har heller ikke selv mulighed for at nærstudere emnet, men lover at melde tilbage når og hvis jeg gør!

mvh
Mikkel

[grethe jensen]

" nye samling... (https://books.google.be/books?id=9IIFAAAAQAAJ&pg=PA157&lpg=PA157&dq=skovskyld+beregning&source=bl&ots=duNDm2fDXa&sig=plIhtyuQUtsCRQBUFS5vof9je1c&hl=en&sa=X&ved=0ahUKEwjz2pmtn8jXAhWRF8AKHRxYA_YQ6AEILDAB#v=snippet&q=skovskyld&f=false)

giver en del oplysninger incl beregninger om skovskyld.
Personlig tror jeg, at bog og agern har spillet en vaesentlig rolle i bevaring af enkelte traer, ikke alene fordi de brugtes til svinefoder men jo ogsaa kunne bruges til menneskefoede; at der stod enkelte traer, man skulle udenom, var ikke noget problem for to-tre hundrede aar siden, da heste eller okser var traekkraften. Et par meget interessante spoergsmaal i forlaengelse (indeholdt?) i din foresporgsel er, om der er gravhoeje eller lignende under oaserne, og om fredningen er foretaget i den romantiske periode (Gruntvig). I.e hvis fredningsagerne kan findes, maa de vel dermed kunne bekraefte eller afkraefte om "oaserne" staar tilbage som et levn af en skov? og dermed har noget med skovskylden at goere?
mvh GJ

[Karl-Peter Dammeyer]

Mange tak for Jeres indlæg!

Mvh.
Karl-Peter