Lidt historisk viden - søges

Startet af Helle Jespersen, 17 Nov 2017 - 14:14

Forrige emne - Næste emne

Helle Jespersen

Lidt historisk viden

Jeg har en familie som flytter enormt meget rundt. De tager hyre på nogle af de store gårde og godser.
Han er oftest ansat som fodermester og hun er enten husbestyrerinde eller malkekone.
Deres børn er små, altså ikke konfirmeret.

Fulgte børn med i handlen dengang når man fik arbejde. Var de gratis arbejdskraft på gårdene eller hvordan foregik det?
Forsker i området omkring Skibby, Horsens, Als & Sundeved, og lidt syd for Viborg. Har afstikkere til København, USA og Australien, samt enkelte indgifte fra Sverige og Polen.

Erik Kristensen

Hej!
På de lidt større gårde var der ofte tilknyttet et fodermesterhus.
Almindeligvis søgte man der et fodermesterpar,
hvor manden tog sig af dyrene, og hvor konen ofte forestod madlavningen
til de ansatte og daglejerne.
Dygtige fodermesterpar var i høj grad efterspurgte.
Dygtigheden afspejlede sig dels i den daglige drift og dels  i produktionen, 
og om man vandt førstepræmier på et lokale dyrskue.
mvh.
Erik Kristensen.

Helle Jespersen

Tak Erik,
Der fik jeg lige lidt mere viden.
Jeg har ofte tænkt på, hvad min oldemor mon lavede, men det eneste jeg har kunne læse mig frem til er at hun ofte var malkekone.
Men det har jo næppe været det eneste hun har beskæftiget sig med igennem dagen.

Hvordan med børnene? Var de gratis arbejdskraft for bonden eller hvordan? Jeg har en mistanke om, at det forholdt sig sådan.
Forsker i området omkring Skibby, Horsens, Als & Sundeved, og lidt syd for Viborg. Har afstikkere til København, USA og Australien, samt enkelte indgifte fra Sverige og Polen.

Henning Mortensen

Hvilken tidsperiode omhandler spørgsmålet?
Henning Mortensen
e-mail: bjerrevej325@hotmail.com

Helle Jespersen

Forsker i området omkring Skibby, Horsens, Als & Sundeved, og lidt syd for Viborg. Har afstikkere til København, USA og Australien, samt enkelte indgifte fra Sverige og Polen.

Erik Kristensen

Hej!
Der findes en del litteratur om fodermesterpar på landet.
Måske er det i den store serie om Herregårdsliv,
hvor hver enkelt profession har sit eget liv.
Måske er det Villy Fuglsang, der var født af et fodermesterpar
og i et fodermesterhus, ???
og som selv har skrevet om livet, som da han  selv var fodermester???
men søgningerne drukner i alt hans politiske metiere??
Men der findes i hvert fald en del litteratur om det.
mvh.
Erik Kristensen

Helle Jespersen

Jeg undre mig blot over, at mine oldeforældre flyttede så meget, netop da han var fodermester.
Var det dengang ikke nærmest en livstidsbestalling på en gård, hvis man var god til sit job og kom godt ud af det med Bonden?
Forsker i området omkring Skibby, Horsens, Als & Sundeved, og lidt syd for Viborg. Har afstikkere til København, USA og Australien, samt enkelte indgifte fra Sverige og Polen.

Lis B. Jensen

Hej Helle

Jeg har også set fodermestre - der nærmest flytter hvert år - måske netop fordi de ikke var tilfredse med forholdene. Det er i hvertfald hvad der fotælles fra den nærmeste familie - og her er vi også efter 1900.
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Erik Kristensen

Hej!
Man må skelne imellem folkeholdet på de store gårde og så Herregårdene.
Begge steder var der en stærk lagdelt og hierarkisk opdeling.
På de store gårde kunne fodermesterhuset være et tidligere aftægtshus.
Der var en del prestige forbundet i at have et fodermesterpar.
Hvis gårdejeren selv havde drevet gården, så kunne det være svært at komme efter ham.
Der var en del gårdejer, der var kendt for at de simpelthen ikke kunne have folk,
endda ikke så få - og det rygtedes hurtigt ud på de store Tyendemarkeder.
Skiftedag var 1 April og 1 November. 
Noget af min slægt, som netop var et fodermesterpar skiftede meget de første år.
Senere da børnene blev ældre, og han havde vundet nogle præmier,
endte de hos en læge, som havde købt en stor gård. Han blandede sig overhovedet
ikke i driften. Her blev de i 10 til 15 år.
Det var dog ikke alle der var så heldige.
mvh.
Erik Kristensen

Helle Jespersen

Jeg er slet ikke i tvivl om, at arbejdet var meget hieraki opdelt. Det synes jeg at man har kunne ane igennem store dele af hostorien og til dels er det jo også sådan i dag.

Jeg har nok fejlagtigt troet, at når man blev ansat som fodermester, så var det en livstidsbestalling man havde. Men naturligvis kan det jo også have hængt sammen med, at de forhold de blev budt, ikke var i orden.
Eller, at min familie lige ved det par, har været enormt rodløse, og haft svært ved at slå sig til ro et sted. Altid på jagt efter noget bedre. Også som ældre mand, var min oldefar, efter hvad der fortælles meget rodløs. Han slog sig dog ned i en by, men ofte pakkede han sin kuffert og tog på tur, han havde svært ved bare at være et sted.

Om det er en vane efter at han har flyttet så meget rundt som ung, eller om han bare har været ualmindelig rodløs, skal jeg ikke kunne sige.
Forsker i området omkring Skibby, Horsens, Als & Sundeved, og lidt syd for Viborg. Har afstikkere til København, USA og Australien, samt enkelte indgifte fra Sverige og Polen.

Erik Kristensen

Hej!

Man må skelne imellem den ugifte fodermester og et fodermesterpar.
Den ugifte fodermester skulle og kunne ofte nøjes med et enkelt logi,
det kunne ofte være et rum ved siden af hestene,
hvor der var koldt om vinteren.
Jeg besøgte engang en klassekammerat fra folkeskolen.
Hans seng var en gammel kane, fyldt op med halm.

Dette var måske den vigtigste tilskyndelse til,
at jeg gik den boglige vej!!

Fodermesterparret boede anderledes komfortabelt.
Det talte jo også gerne med, at hans kone ofte stod for madlavningen
til folkeholdet, så var man fri for at have det rend
og kævleri oppe i Proprietærboligen. ??

Ja måske var det rent faktisk det vigtigste kriterium
for at ansætte et fodermesterpar???


mvh.
Erik Kristensen

Helle Jespersen

Ud fra hvad jeg kan se, så har mine oldeforældre primært boet i et hus tilknyttet de gårde de har boet.
Enkelte steder, har de været bosat på første sal.

Tak for dine gode forklaringer :)

Forsker i området omkring Skibby, Horsens, Als & Sundeved, og lidt syd for Viborg. Har afstikkere til København, USA og Australien, samt enkelte indgifte fra Sverige og Polen.

Erik Kristensen

Hej!

Min fodermesterfamilie flyttede efter endt arbejde
ind på et nyopført Alderdomshjem,
hvor de ville nyde deres tiltrængte otium.
Her opnåede de guldbryllup.
I den anledning blev de interviewet af den lokale avis.
Her berettede de om alle de gårde,
de havde arbejdet på, som fodermesterpar.
Det sparede jo mig for en del trælsom higen og søgen
på arkiver og mediasream.

mvh
Erik Kristensen

Helle Jespersen

Ej det var da lidt fedt, at få beretningerne fra første hånd :)

Mine oldeforældre blev skilt, hun drog mod Ballerup med en ny mand og her døde hun 9 år senere i en alder af 48 år.
Han drog mod Sønderjylland, hvor han blev gift og fik en datter  mere. Hun døde i en alder af 83 år. :)

Så her var der ingen beretninger at hente desværre
Forsker i området omkring Skibby, Horsens, Als & Sundeved, og lidt syd for Viborg. Har afstikkere til København, USA og Australien, samt enkelte indgifte fra Sverige og Polen.

Erik Kristensen

Hej!

Da jeg fra avisartiklen havde navnene og sognene på
den  godt halve snes gårde mit fodermesterpar havde været på,
så har jeg brugt en sommerferie til at køre rundt for at  tage billeder
af de store gårde med tilhørende fodermesterhuse.
Gårdene var rimeligt store firelængede gårde,
som dengang omkring 1920 til 1940 vel har været på omkring
100 til 300 Tdr. Land.
Desværre var der ikke årstal i artiklen, så det kniber med kronologien.
Jeg prøvede et par steder at spørge om der var nogle der havde hukommelse
tilbage til denne periode, men det var der desværre ikke.
Vi taler jo også om godt to generationer bagud og nu næsten 3 generationer??
mvh

Erk Kristensen

Helle Jespersen

Ja så langt bagud skal man vist være heldig hvis der stadig er nogen der har kendskab til noget.
Eller hvis nogen har fået noget fortalt som tilfældigvis tadig bor lige der hvor man spørger sig for.
Ud fra de FT jeg har på mine oldeforældre, og de stedbetegnelser, samt gårdbetegnelser jeg har på dem, har jeg forsøgt via google, Arkiv.dk mv at finde disse gårde, så jeg kan danne ig et indtryk af dem.
De fleste af dem har været rimelig store gårde, da de efter FT at dømme har haft en del ansatte. Både fodermester, et par karle, tjenestedrenge, og tjenestepiger. Så er gårdene jo ikke helt små hvis de har råd til det og ikke mindst brug for det.
Forsker i området omkring Skibby, Horsens, Als & Sundeved, og lidt syd for Viborg. Har afstikkere til København, USA og Australien, samt enkelte indgifte fra Sverige og Polen.

Else Skovbo Jensen

Hej

Mine svigerforældre var også fodermesterpar . De fik 8 børn fra 1925-1935. De tre sidste blev født i Randers, da forældrene på det tidspunkt havde en rulleforretning. De 5 første blev født i  4 forskellige sogne. Fra 1942 - 47 boede familien dels på Djursland, dels i Vendsyssel på 4 forskellige gårde, hvilket betød, at børnene ustandselig måtte skifte skole. I et grelt tilfælde var de kun 2 uger på en bestemt gård, hvor svigerfar blev uenig med ejeren.

Altså det med at fodermester var en livstidsstilling, kan du glemme alt om  !

mvh
Else