Indskrift Jelling kirkes dåbsfad 1575

Startet af Erik Brejl, 24 Nov 2017 - 18:55

Forrige emne - Næste emne

Erik Brejl

Jeg er ved at gennemse Ribe stifts præsters indberetninger til biskop Bloch omkring 1766, og præsten i Hjortlund fortæller, at han har set et messingdåbsfad hænge i Bække kro med et billede af Adam og Eva omgivet af 5  gange 8 tegn, der dels ligner runer og dels ligner munkebogstaver. Da han senere besøger Jelling kirke ser han dér et messingdåbsfad med et billede af Mariæ bebudelse og med fuldstændig de samme 8 tegn som i Bække kro fem gange udenom.
Skulle nogen vide hvor fadet med Adam og Eva stammer fra?

Mit uddrag kan ses her
http://www.brejl.dk/blochA.html#runer

Erik

[vedhæfting slettet af admin]
Erik Brejl
https://brejl.dk


Erik Brejl

Ja det har jeg. De takkede hjerteligt for oplysningen, som de lagde ind i mappen med Jelling kirke, som de begynder på om et års tid, men ikke et ord om indskriften eller det andet messingfad. Jeg har ikke rykket for svar, for det må betyde, at de ikke ved det (endnu?).
Hvis man som er jubeloptimist, så håber man jo på, at en anden indberetning til Bloch kunne fortælle om det forsvundne dåbsfad, for jeg mangler rigtig mange herreder endnu, og så der er jo alle sognene, der er afleveret til Åbenrå, (se min indledning herred A https://www.brejl.dk/blochA.html#indled ), som jeg ikke får at se. men...

Erik
Erik Brejl
https://brejl.dk

grethe jensen

foelgende giver ikke noget svar paa dit spoergsmaal men

paa p 72 er beskrevet et messing fad med Adam og Eva fabrikeret i Tyskland: https://www.ronlev.dk/webdokumenter/samlinger_til_jydsk_historie_og_topografi_VI_bind_1876-77.pdf

og her fra Thronhjem naevnes ogsaa fade med Adam og Eva: https://archive.org/stream/norgeskirkeridet00fett/norgeskirkeridet00fett_djvu.txt

Giveren og fabrikanten af "dine" to fade er nok den samme, men oprindelsen kan vaere langt vaek fra Ribe stift?

mvh Grethe

Erik Brejl

Meget interessant. (og flot fundet !).
Tak skal du have.
Erik
Erik Brejl
https://brejl.dk

Peter Kristiansen

Der blev efter reformationen importeret hundredevis af messingdåbsfade til de danske kirker. De regnes almindeligvis for udført omkring Nürnberg. Motiverne fordeler sig vis nogenlunde ligeligt mellem Syndefaldet og Mariæ bebudelse.
M.v.h. Peter Kristiansen

Erik Brejl

Tak skal du have.
Dette link beskriver, at de faktisk ikke nødvendigvis var til kirkebrug, men kunne være verdslige vaskefade.
https://www.antikabc.dk/1/d%C3%A5bsfad
så mit første gæt: at den var "stjålet" fra en kirke holder slet ikke stik.
Hvis den var, havde den jo nok heller ikke stået fremme
Erik Brejl
https://brejl.dk

Karen Margrethe Schmidt

Stået fremme, ja det siger du!

I Fåborg kirke hænger et gammelt dåbsfad – ikke på alder med dit – men fra ?, det fandt præsten på væggen hos et medlem af menigheden. Han mente det så lidt "religiøst", og fik det tilbage til kirken, selve døbefonden var blevet brugt som vandingstrug til heste.
De var begge blevet udskiftet ved kirkens "fornyelse" i 1860´erne.

Hørt af præstens egen mund!

mvh
Karen Margrethe Schmidt
Karen Margrethe Schmidt

Erik Brejl

Tak skal du have.
Nu fik jeg ikke fortalt, at præsten så det stå på kakkelovnen i Bække kro.
Det er også tydeligt at han ikke så meget som antyder, at det skulle høre hjemme i en kirke. Det var bare det, jeg selv først troede, men det var åbenbart ikke usædvanligt at genstande med religiøse motiver fandtes i almindelige verdslige hjem. Mange fliser havde også religiøse motiver.
Erik Brejl
https://brejl.dk

Mikkel Eide Eriksen

#9
Hej Erik

Jeg har fulgt lidt med på sidelinjen af ren og skær interesse. Som lægmand lyder det ikke usandsynligt at fadene er verdsligt fremstillede; som et af linksene beskrev dem havde de gerne tegn der var "meningsløse" og "kun at opfatte som pryd".

Kommer til at tænke på at i Gilleleje er der efterhånden dukket en del grønglaserede kakler op fra årene omkring 1500. Nogle er afbildede i "Historiske Huse i Gilleleje", og der dukkede flere op da vi gravede indkørsel foran min mormors hus nær kirken. Tilføjet: De har gerne enten et religiøst eller et fystemotiv, men der er ingen sammenhæng mellem motiv eller hvor de blev fundet.

Jeg får lidt en fornemmelse af at forskellige handelsrejsende har vandret op igennem landet, og andre har sejlet kysterne rundt, og de har så solgt hvad de kunne af luksusvarer nede fra fastlandet til os ude i marsklandene... :)

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Erik Brejl

Tak for en interessant krølle på emnet
Erik Brejl
https://brejl.dk