Godser på Samsø

Startet af Inger Buchard, 02 Dec 2017 - 21:38

Forrige emne - Næste emne

Inger Buchard

Jeg forsøger at samle viden om, hvilke godser der har bøndergods i de enkelte sogne. Det er lykkedes med god hjælp fra DIS' Slægtsforskernes Bibliotek at finde frem til de sjællandske godser, men under Holbæk amt nævnes ikke sognene på Samsø; de nævnes heller ikke i Stedregisteret til Nørrejyske godsarkiver.

Kender nogen en oversigt over godsernes bøndergods på Samsø?

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Kirsten Andersen

Ifølge "Sognenøgle til skifteprotokoller for private godser, institutioner,
præstekald m.m. øst for Storebælt" af Michael Dupont er der kun
Samsø Grevskab på Samsø.
Axel Nørlit skriver det samme.
Venlig hilsen
Kirsten Andersen
3650 Ølstykke
Medlem af Danske Slægtsforskere
(DIS-Danmark) siden 1993

Inger Buchard

Tak for tipset
Værket er bestilt

mvh
Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Else Skovbo Jensen

På Samsø er der kun Brattingsborg. Det der i Michael Duponts sognenøgle kaldes Samsø Grevskab.
Men den nævnte sognenøgle kan sikkert supplere nogle af de oplysninger du allerede har om de sjællandske godser.
Jeg håber du får fat i den, for jeg har for mere end et år siden hørt, at den var udsolgt.

mvh
Else

Inger Buchard

Tak Else
Jeg kan hente Duponts værk på biblioteket i morgen

Inger
Redaktør på DIS-Wiki