Grønjæger.

Startet af Jens Ole Jensen, 04 Dec 2017 - 20:12

Forrige emne - Næste emne

Jens Ole Jensen

I en folketælling 1801 fra Sjælland har jeg se en mand kaldet Husmand og Grønjæger.

Jeg har læst at "jægersoldater" gik i grøn uniform samt at de tog den med hjem og mange af dem fik arbejde i skovene.

Men en Grønjæger er det så en skovarbejder?

Jens Ole Jensen


Aase Madsen


Jeg er lidt nysgerrig, hvor er den FT? Kan du sende et link til den?
Venlig hilsen.
Aase Madsen

Hans Peter Christiansen

Her er der 2 stk. Grønjægere:

Navn: Anders Christensen   Køn: M   Alder: 29   Civilstand: Gift
Erhverv: Huusmand med Jord og Grønjæger 
Kilde: FT-1801  Amt: Roskilde   Herred: Ramsø   Sogn: Syv   Stednavn: Wiibye
Matr.nr/adresse: Gaard   Husstands-/familienr: 12   Indtastningsnr: b8773   Løbenr.: 304

---------------------------

Navn: Peder Jensen   Køn: M   Alder: 25   Civilstand: Gift
Erhverv: Huusmand med Jord og Grønjæger 
Kilde: FT-1801  Amt: Roskilde   Herred: Ramsø   Sogn: Syv   Stednavn: Wiibye
Matr.nr/adresse: Gaard   Husstands-/familienr: 30   Indtastningsnr: b8773   Løbenr.: 364



Mvh HP

Jens Ole Jensen

Det er Anders Christensen (den øverste) jeg slægtsforsker i

Jens Ole

grethe jensen

ODS:
  2.2) en slags tjener (i særligt liberi) paa slotte, herregaarde olgn., hvis bestilling er at yde tjenergerning (især for husherren) hjemme, paa køreture osv. samt at gøre tjeneste ved jagterne. det forbydes andre end visse Klasser af Adelen at give deres Tjenere Jægerliberier . . En Jæger bag paa en Vogn betyder altsaa . . Tager nu smukt Hattene af. PAHeib.​US.376. Winth.​IX.10. (en wienervogn) med guldtresset, blaa Kusk paa Bukken og sølvtresset grøn Jæger bag paa. Schand.​TF.I. 272. VortHj.​IV4.10.
mvh GJ

Jakob Ramlau

Ordbogsopslaget afgør utvivlsomt Sagen--------------------men: i Udlandet rekrutterede man Jægerkorpssoldater (med grøn Uniform) fra Forstbetjente o.l. med Kendskab til Jagt og skjult Færdsel i Skovene. Og Erfaring med Skydning paa et noget højere Niveau end den almindelige Infanterist.
Saa lidt var der om Sagen, men nok den anden Vej rundt.............. 

Inger Toudal


Her er én, hvor det står i to ord:

Roskilde, Ramsø, Syv, Søndre Indlukket Mark Huse, 3. Gaard, 34, FT-1801, b8773
Navn:     Alder:     Status:     Stilling i familien:     Erhverv:     
Peder Jensen     29     Gift      Mand      Huusmand med Jord Grøn Jæger       
Mette Lydersdatter     29     Gift      Hans Kone 

FT-1801, Syv sogn: https://www.danishfamilysearch.dk/cid1623653 (se Original Kilde).

De synes kun at findes i Syv sogn?? Husmænd med jord, forholdsvis unge, gifte, ingen børn.

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal