1943 død på Østfronten i Tyskland

Startet af Jens Ole Jensen, 10 Dec 2017 - 14:51

Forrige emne - Næste emne

Jens Ole Jensen

Hvis man gerne vil finde mere om en person, der er født 1923 og død 1943 på Østfronten i Tyskland
er det så muligt, at finde noget på internettet?

Jens Ole Jensen, Aalborg

Ib Hansen

Hej Jens,

Jeg mener ikke der findes en søgemulighed på nettet. Men på hjemmesiden www.volksbund.de kan du finde en del materiale, ligesom de gerne står til rådighed med deres arkivmateriale hvis du har navn m.m. på den du søger.

Mange hilsner
Ib

Mikkel Eide Eriksen

Hej

Mon ikke Inger Buchard har et fif eller to, hun er i mine øjne autoriteten når vi snakker tysk, især i krigstiden.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Inger Buchard

Redaktør på DIS-Wiki

Jens Ole Jensen

Da det står offentligt på internettet kan jeg godt dele det her.
Han hed Hilmar Sørensen født 24/11 1923 i Aalborg.
Der står: Ca. 1943 død på Østfronten, Tyskland

Jens Ole

Inger Buchard

De oplysninger, du yderligere kan få, ville være (som nævnt) gravstedet på Østfronten. Mange af de faldne er ikke fundet hhv. identificeret endnu,; der pågår arkæologiske udgravninger i de store slagmarker på Østfronten i disse år.
www.volksbund.de kender ham allerede:
Hilmar Sørensen:
Nachname:Sörensen
Vorname:Hilmar
Dienstgrad:Grenadier
Geburtsdatum:24.11.1923
Geburtsort:Aalberg
Todes-/Vermisstendatum:01.02.1944
Todes-/Vermisstenort: Jamburg/Nordrussld. in Sweno

Han må have været indrulleret i først Frikorps Danmark, siden 24. SS Pansergrenaderregiment Danmark - se
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/de-danske-oestfrontsfrivillige-1940-1945 og litteraturen om emnet.

Om du ad den vej kan finde personalhistoriske oplysninger, ved jeg ikke, da det ikke er mit arbejdsfelt. Kilderne er stadig beskyttet, men må snart blive frigivet. Til det formål skal du finde kilderne og søge om adgang til dem via www.sa.dk/daisy.
Og da kilderne er beskyttet, finder du næppe meget om personen på www.

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Jens Ole Jensen

Stor tak for hjælp.

Spændende læsning.


Er der registreret noget om de piger, der fik børn med tyske soldater?

Jens Ole


Inger Buchard

Alle barnefødsler er registreret i kirkebøgerne, uanset om faderen er/var udlænding eller dansker.

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Jens Ole Jensen

Ja men der står blot moderens navn og ligesådan under konfirmationen.

Jens Ole

Inger Buchard

Har du ledt efter en faderskabssag?

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Jens Ole Jensen

Ja men de er vel ikke tilgængelige før sagen er 75 år gammel og barnet blev født 1945 + 75 er 2020.

Jeg har læst at man skal have skriftlig tilladelse, da jeg ikke er direkte slægtning er det sikkert ikke muligt.

Vil heller ikke gøre en masse ud af sagen syntes bare den var interessant.

Jens Ole