Musketer

Startet af Helle Jespersen, 12 Jan 2018 - 09:45

Forrige emne - Næste emne

Helle Jespersen

Ved en af mine aner, står der at faderen var musketer.
Var det en livstidsstilling, eller var det noget man var indkaldt til eller hvervet til som man sidenhen blev med almindelige soldater?
Vi er tilbage i 1812

Jeg har googlet lidt rundt på det. Men har kun kunne finde meget lidt omkring det, bl.a noget om en fransk dansk alliance under napolionkrigen.

Det er faderen til barnet her som anden nederste på højre side. Hans Hinrich Paulsen, 22. november 1812
http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=202290&side=94&height=938
Forsker i området omkring Skibby, Horsens, Als & Sundeved, og lidt syd for Viborg. Har afstikkere til København, USA og Australien, samt enkelte indgifte fra Sverige og Polen.

Aase Madsen



Musketer, en. [musgəˈte?r] (ogs. Musketerer. Moth.​M194. MilConv.​V.611. flt. -e Reiser.​II.37. – sj. (m. fr. form) Mousquetair. Luxd.​Dagb.​I.380). flt. -er. (ænyd. musketer(er), ty. musketier; fra fr. mousquetaire; foræld.) en med musket bevæbnet soldat (infanterist); alm. fodfolkssoldat (indtil 1842 var et dansk infanteriregiment inddelt i grenaderer, musketerer og jægere). Holb.​Bars.​IV.6. Rantzov hafde sendt for udi Veyen 1000 Musketerer og tvende stærke Compagnier Ryttere.Slange. ChrIV.317. Ingen maa antages til Grenadeer, som har løbet Spidsrod . . og naar nogen denne Straf har udstaaet, skal han degraderes til Musqveteer. MR.1788.172. en færdigsyet Mundering, der passer paa enhver Musketeer. Kierk.​III.260. Rist.​FT. 42. m. hentydning til Alexandre Dumas' roman "Lex trois mousquetaires": Hilaire Belloc, G. K. Chesterton og Max Beerbohm er den engelske literære Journalistiks tre Musketerer. Kehler.​(Pol.22/51923.7.sp.1). jf. Konfekt 3.1: Soldaternes daglige Spot og Forhaanelse, deres utaalelige Taler, Mousqveteer-Confect, den ulidelige Tobaks-Stank, hvormed de plagede mig, alt dette kunde vel bringe mig . . til Fortvivlelse. CPRothe.​JN.210.
Venlig hilsen.
Aase Madsen

Helle Jespersen

Ikke noget højere rangerende, almindelig fodfolk :)

Ved du om det var en livstidsstilling eller noget man kun i en periode var indkaldt til, og i givet fald hvor længe.
Jeg har fundet noget på nettet som kunne tyde på 2 år. Men det var som en notits, og ikke en konkret henvisning.
Forsker i området omkring Skibby, Horsens, Als & Sundeved, og lidt syd for Viborg. Har afstikkere til København, USA og Australien, samt enkelte indgifte fra Sverige og Polen.

Gunnar Lorentsen

en musket er en lang gevær, som er forlader.
se: https://da.wikipedia.org/wiki/Musket

en musketer er en infanterisoldat, som bruger en musket.
se: https://da.wikipedia.org/wiki/Musketer

Når en mand kom ind til militæret, blev han som oftest udtaget til den funktion, som han skønnedes bedst egnet til. Nogle blev artillerister, andre kuske eller grenadier. En musketer var musketer indtil han blev overført til en anden funktion, omkom eller blev hjemsendt.

mvh/Gunnar

Helle Jespersen

Forsker i området omkring Skibby, Horsens, Als & Sundeved, og lidt syd for Viborg. Har afstikkere til København, USA og Australien, samt enkelte indgifte fra Sverige og Polen.

Towle

Citat fra: Helle Jespersen [17857] Dato 12 Jan 2018 - 09:45
Ved en af mine aner, står der at faderen var musketer.
Var det en livstidsstilling, eller var det noget man var indkaldt til eller hvervet til som man sidenhen blev med almindelige soldater?
Vi er tilbage i 1812

Det kommer nok/måske lidt an på ... Jeg har selv en musketér som tip4. Han var født i Paris i 1745 og indrullerede sig i Det Delmenhostske Geworbene Infanterie-Regiment. Da der er tale om hvervede soldater, har der helt sikkert været tale om en kontrakt og jeg mener at kunne huske, at en sådan gjaldt for 12 år.

Helle Jespersen

Tak, det var alligevel lidt af en periode han så skulle stå til rådighed.
Eller var de på kassernen i den periode?

Jeg kan se, at han i 1845 er fattigfoged, og da er han 58 år. Så muligt, han er blevet det, efter han fratrådte militæret.
Måske han fik jobbet netop på grund af sin militærtjeneste. 

I 1812 er han 25 år.

Det er bestemt ikke den del af vores danmarks hisotorie jeg er stærkest i, indrømemr gerne, at den del sprang min historie let og elegant over.
Hvorimod 2. verdenskrig blev vendt grundigt.
Forsker i området omkring Skibby, Horsens, Als & Sundeved, og lidt syd for Viborg. Har afstikkere til København, USA og Australien, samt enkelte indgifte fra Sverige og Polen.

Mikkel Eide Eriksen

#7
Hej Helle

Antoni Paulsen kan godt være en fordanskning af noget udenlandsk. Jeg er ikke skarp i lægdssystemet i sønderjylland, men normalt ville jeg jo starte med at lede efter ham dér.

Næste skridt må være at finde ud af hvilket regiment han var tilknyttet. Hvis det ikke kan ses i lægdsruller eller kirkebogsindførsler, sker det nogen gange at hans overordnede nævnes, hvilken så kan slås op i Hirsch. En anden mulighed er at se i Wadschiers garnisonsdatabase hvilke regimenter der var i nærheden i perioden.

I regimentets arkiv kan du så prøve at finde stamruller/-bøger mm.

Angående hvor han opholdt sig, så har jeg forstået det sådan at soldaterne normalt boede på kasernen eller var indkvarteret hos lokale folk (hvis der ikke var en kaserne – en relativt ny opfindelse). De kunne dog i perioder blive "fritstillet"; så fik de ikke løn og skulle så selv sørge for kost og logi (vist ofte som tjenestekarle) indtil de blev indkaldt igen. De skulle holde sig i området.

mvh
Mikkel

PS: Jeg har iøvrigt også en musketer (og grenader! :o): Philip Christoph Behringer (* ~1735 Alsace, † 1772 Bergen?)
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986