Finde en dom hos Vejlebyret 1832

Startet af Mary Frølund, 14 Jan 2018 - 21:25

Forrige emne - Næste emne

Mary Frølund

Hej

Jeg har nu vendt tilbage flere gange til justitsprotokollen her, men jeg kan simpelhen ikke finde dommen.....der står ikke noget?

Det handler om Ane Kathrine Hansdatter fra Nørup sogn, som bliver dømt for tyveri i september 1832.

Først Sagslisten fra Vejle Byfoged Sag nr. 79
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20411777#308190,63217502

Som jeg læser det så udsættes sagen til d. 7 September

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=282223&side=626
side 586 nederst
Der skrives der et eller andet om en indlæg, som jeg går ud fra findes i dokumenterne, som nok ikke er scannet ind, så det skal jeg jo nok til Viborg for at finde.

Så følgende side i protollen er der afsagt dom, men den er ikke skrevet der.

Så har jeg ledt efter noget der skulle være skrevet d. 17. September 1832 ...åbenbart ikke i justitsportokollen eller?

Er det en hel anden protokol jeg skal lede i ?
Synes ikke, jeg kan finde en protokol for dommene ved Vejle byfoged.
Med venlig hilsen
Mary Frølund
område: Herning, Vejle, Ringkøbing, Ølgod, Vamdrup/Hejnsvig

Aase Madsen

Hvis du er inde i den rigtige sag, så står der til sidst.

Hvorefter sagen af Retten blev optaget til Doms og Paakjendelse.

Det vil sige der findes IKKE mere.
Venlig hilsen.
Aase Madsen

Mikkel Eide Eriksen

Hej

Det påfølgende opslag i justitsprotokollen er ikke længere samme sag, den er som Aase påpeger optaget til dom nederst folio 586.

Bilagene (indlæg fra aktor/anklager, defensor/forsvarer, mm.) vil ganske rigtigt skulle søges i byfogedens "justitsdokumenter"/"dokumenter til jusitstsprotokollen". De er gerne ordnede i separate læg efter sidste sagsdato, med påskrevet sagsnummer (79/1832). Da der ikke er en særskildt domprotokol for perioden, findes formentlig selve dommen også i dokumenterne.

Det kan også være værd at se på byfogedens journal/sager til samme samt kopibogen i fald der har været brevveklsing med andre myndigheder.

Den sidste indførsel i sagslisten er "Beskreven d 17 s.M. (samme Maaned)". Det er jeg ikke sikker på hvad hentyder til. At beskrive kan betyde mange ting... Måske det bliver klart når du ser i dokumenterne.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Mary Frølund

Mange tak for svarene :)

Så en tur til Viborg må det blive. Bliver spændende

mvh Mary Frølund
Med venlig hilsen
Mary Frølund
område: Herning, Vejle, Ringkøbing, Ølgod, Vamdrup/Hejnsvig