Hvor er Søren Clemensen i Vinten, Tamdrup sogn født

Startet af Mona Skov Jensen, 15 Jan 2018 - 12:37

Forrige emne - Næste emne

Mona Skov Jensen

Hej

Jeg søger hjælp til at finde, hvor Søren Clemensen, som dør 1753 i Vinten Tamdrup sogn, er født.

Han skulle ifølge diverse internet sider være søn af Clemen Sørensen i Vrønding, Tamdrup sogn.
Jeg finder at Clemen Sørensen i Neder Vrønding får en søn døbt Søren 1680. Men efter denne indførsel er der noteret begravet. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17126972#164349,27602503

En pige, Margrethe fødes 1683. Næste søn fødes 1685 og får navnet Johannes.
Så der burde være en ny Søren mellem 1680 og 1685, men det kan jeg ikke finde.
Og heller ikke senere kan jeg finde en Søren født.

Søren Clemensen bliver første gang gift 1711 i Tamdrup.

Med venlig hilsen
Mona Skov Jensen

Hanne Vinter Henriksen

Hej

Jeg kan heller ikke finde hans dåb i kirkebogen - kirkebogen ser ud til at mangle lidt her og der i perioden.

Jeg gætter ham født ca. 1687 i Vrønding, forældrene er Clemen Sørensen og Silke Henriksdatter

Se bl.a denne dåb hvor bror Johan Clemensen er fadder:
1731 Døbt 8 og 9 T. Dom 9 p. Trin. (22 jul) Søren Clemmensøns i Vinten hans Daatter, Margrete. Susceptrix. Barnets Moster i Rodved. Test. Barnets Morbroder ibidem, og Faderbroder, Johan Clemmensøn i Vrønding og Lauritz Henrichsøn ibidem, Niels Knudsøns Hustru, og Rasmus Pedersøns Hustru i Vinten


Med venlig hilsen

Hanne

Mona Skov Jensen

Hej Hanne

Det undre mig bare at sønnen Johannes ikke er blevet opkaldt efter den døde Søren. Hvilket jo er mest normalt.

Hvor har du fundet bekræftet at Clemen Sørens kone hedder Silke Henriksdatter?
Jeg tror også, at hun med stor sandsynlighed hedder sådan, pga. opkald, men jeg vil bare gerne se det bekræftet, et sted, inden jeg fører det ind i mit slægtstræ.

Med venlig hilsen
Mona