Donnchad "Duncan" af Caithness

[Rie Reinhardt Jensen]

Hej alle sammen,

Jeg har prøvet at finde en direkte anes forældre, uden meget held.
Der er mange meninger om hvem Duncan af Caithness' forældre var.

Duncan var født ca. år 871 i Caithness, Perthshire, Skotland og døde året 910 i Slaget om Duncrud.
Gift med Groa Torsteinsdatter ca. 873-914.

Kan i hjælpe mig?

Venlig hilsen Rie

[Ib Hansen]

Hej,

Ved at google får man jo flere forslag. Hvilken ane er den reelt ældste dokumenterede du kender? Hvilken dokumentation har du?

Mange hilsner
Ib

[Anne de Fine Olivarius]

Hej Rie

Ancestral Roots of Certain American Colonists, 7th Edition, by Frederick Lewis Weis, additions by Walter Lee Shippard Jr., 1999, 257-37 (Reliability: 3).

[S776] Brøderbund WFT Vol 2 # 2741, (Brøderbund BannerBlue Division).

[S31] Plantagenet Ancestry, David Faris, (Genealogical Publishing Co., Baltimore, MD, 1996), 1st ed pp 8-10 "Bardolf", no parents (Reliability: 3).

[S37] Complete Peerage, Geoge Edward Cockayne, (St. Catherine Press, 29 Great Queen St, Kingsway, W.C., 1959), Ingham. p.64/65., no parents (Reliability: 3).

[S887] Brøderbund WFT Vol 4 # 4129, (Brøderbund BannerBlue Division).

[S665] University of Hull Royal DB, bct@tardis.ed.ac.uk, Compiler: Brian Tompsett, Dept of Computer Science, (University of Hull, Hull, UK HU6 7RX, 1994, 1995, 1996 Usually reliable but sometimes includes hypothetical lines, mythological figures, etc.).

[S31] Plantagenet Ancestry, David Faris, (Genealogical Publishing Co., Baltimore, MD, 1996), 1st ed pp 8-10 "Bardolf" (Reliability: 3).

[S37] Complete Peerage, Geoge Edward Cockayne, (St. Catherine Press, 29 Great Queen St, Kingsway, W.C., 1959), Ingham. p.64/65. (Reliability: 3).

Her kan du søge oplysninger som den du nævner. Jeg har gode erfaringer med University of Hull her. Den er dog desværre 'nede' i øjeblikket. Men pas på, der er masser af faldgruber inden du når så langt, så læs godt på lektien..

Venlig hilsen
Anne

[Karsten Damén]

Jeg har i et par dage overvejet, om ikke jeg skulle bruge en god mulighed for at holde min mund.  
På den anden side tror jeg din forespørgsel kan relateres til en af de mest udbredte slægtsvira i norsk middelalderhistorie.
Nå - lad os gå til stålet

Anders Stølen skrev et par indlæg i "Norsk Slektshistorisk Tidsskrift" (NST), bind XXXI (31)
(Årgang 1987-1988) (op til 4 hæfter per årgang).

Anders Stølen var uddannet skolelærer, senere blev han skoleinspektør og skoledirektør.
Han havde en brændende interesse for norsk middelalderhistorie, men ingen uddannelse eller forskningsmæssig baggrund inden for faget.

Hans indlæg i NST bind XXXI omhandler norske middelalderslægter:

"Forfedrar til Losnaætta."
NST 31 (1987): p. 64-70.

Tilføjelser til ovennævnte:
"Ad. artikkel om Losna-ætten i NST, XXXI, s.64–70."
NST 31 (1987): p. 237.

"Frå Jarleætta på Sunnmøre til Blindheim-ætta og Smør-ætta."
NST 31 (1988): p. 259-277.

Her omtales blandt andet Tora Ragnvaldsdatter, en frille til den norske kong Olav III Haraldsson Kyrre, og måske mor til kong Magnus III Olavsson Berrføtt.
Det første problem er, at forskellige historiske kilder benævner moderen til Magnus III som Tora
- Jonsdatter,
- Arnesdatter eller
- Ragnvaldsdatter.
Det bekymrer dog ikke Anders Stølen, som fastslår, at det må være Tora Ragnvaldsdatter.
Dernæst fremtryller han en far til Tora i form af Jarl Ragnvald Brusesson fra Orkneyøerne.
Derved opstår en fuldstændig udokumenteret linje til jarlerne på Orkneyøerne og dermed diverse skotske og irske stormænd/konger.
Og en af disse linjer ender netop ved "Donnchad of Caithness"  
   
Min fornemmelse er at du har kopieret denne virus fra diverse websider?

En norsk middeladerhistoriker, Jo Rune Ugulen,
http://arkivverket.academia.edu/JoRuneUgulen/
har på et slægsforum kommenteret sagen således:

"Det er ingenting som kan peika i den retninga.
Eg reknar med at du har opplysningane frå Anders Stølen sitt *makkverk* av ein artikkel i NST XXXI - "Frå jarleætta på Sunnmøre til Blindheim-ætta og Smør-ætta."
I likskap med dei fleste av Stølen sine artiklar, er denne eit svært grelt eksempel på korleis (hvorledes) mellomaldergenealogi IKKJE skal gjerast (udføres).
Alle som har sett opp ættetavler ut frå Stølen sine artiklar om  mellomalderslekter, kan trygt stryka heile tavla."

Det skal bemærkes, at jeg ikke har set en eneste norsk historiker, som støtter Anders Stølens hypotese.
Men ikke desto mindre ligger denne slægtsvirus nu på tusindvis af "stamtavler" på Internettet.

Måske har jeg taget fejl, og din vej tilbage til Donnchad of Caithness er en helt anden?  I så fald beklager jeg, at jeg har spildt din tid (min er gratis).

mvh
Karsten

[Rie Reinhardt Jensen]

Jeg har i et par dage overvejet, om ikke jeg skulle bruge en god mulighed for at holde min mund.  
På den anden side tror jeg din forespørgsel kan relateres til en af de mest udbredte slægtsvira i norsk middelalderhistorie.
Nå - lad os gå til stålet

Anders Stølen skrev et par indlæg i "Norsk Slektshistorisk Tidsskrift" (NST), bind XXXI (31)
(Årgang 1987-1988) (op til 4 hæfter per årgang).

Anders Stølen var uddannet skolelærer, senere blev han skoleinspektør og skoledirektør.
Han havde en brændende interesse for norsk middelalderhistorie, men ingen uddannelse eller forskningsmæssig baggrund inden for faget.

Hans indlæg i NST bind XXXI omhandler norske middelalderslægter:

"Forfedrar til Losnaætta."
NST 31 (1987): p. 64-70.

Tilføjelser til ovennævnte:
"Ad. artikkel om Losna-ætten i NST, XXXI, s.64–70."
NST 31 (1987): p. 237.

"Frå Jarleætta på Sunnmøre til Blindheim-ætta og Smør-ætta."
NST 31 (1988): p. 259-277.

Her omtales blandt andet Tora Ragnvaldsdatter, en frille til den norske kong Olav III Haraldsson Kyrre, og måske mor til kong Magnus III Olavsson Berrføtt.
Det første problem er, at forskellige historiske kilder benævner moderen til Magnus III som Tora
- Jonsdatter,
- Arnesdatter eller
- Ragnvaldsdatter.
Det bekymrer dog ikke Anders Stølen, som fastslår, at det må være Tora Ragnvaldsdatter.
Dernæst fremtryller han en far til Tora i form af Jarl Ragnvald Brusesson fra Orkneyøerne.
Derved opstår en fuldstændig udokumenteret linje til jarlerne på Orkneyøerne og dermed diverse skotske og irske stormænd/konger.
Og en af disse linjer ender netop ved "Donnchad of Caithness"  
   
Min fornemmelse er at du har kopieret denne virus fra diverse websider?

En norsk middeladerhistoriker, Jo Rune Ugulen,
http://arkivverket.academia.edu/JoRuneUgulen/
har på et slægsforum kommenteret sagen således:

"Det er ingenting som kan peika i den retninga.
Eg reknar med at du har opplysningane frå Anders Stølen sitt *makkverk* av ein artikkel i NST XXXI - "Frå jarleætta på Sunnmøre til Blindheim-ætta og Smør-ætta."
I likskap med dei fleste av Stølen sine artiklar, er denne eit svært grelt eksempel på korleis (hvorledes) mellomaldergenealogi IKKJE skal gjerast (udføres).
Alle som har sett opp ættetavler ut frå Stølen sine artiklar om  mellomalderslekter, kan trygt stryka heile tavla."

Det skal bemærkes, at jeg ikke har set en eneste norsk historiker, som støtter Anders Stølens hypotese.
Men ikke desto mindre ligger denne slægtsvirus nu på tusindvis af "stamtavler" på Internettet.

Måske har jeg taget fejl, og din vej tilbage til Donnchad of Caithness er en helt anden?  I så fald beklager jeg, at jeg har spildt din tid (min er gratis).

mvh
Karsten

Hej Karsten,

Det gør ikke spor at du retter og fortæller. Jeg vil hellere have intet stående i mit slægtstræ, end at have de forkerte personer stående.
Du har også ret i, det er via den norske adel.

Jeg støder ind i det irske og skotske ved en Olaf II. "den Sorte" Gudrodsson og Christina MacTaggart af Ross.
Deres datter Magnhild Olafsdatter og hendes mand Thorleif Haraldsen skulle eftersigende være mine direkte aner.
Men jeg kunne jo tage fejl, det er helt rigtigt.

Det skal så siges hertil, at jeg har taget flere forskellige DNA-tests og jeg er næsten 40 % procent britisk og irsk i alle mine tests.
Jeg har også matchet med flere fra samme gren og de har lignende resultater. Så da jeg fandt navnene, tænkte jeg "Dér var det!"

Du skal ikke være bange for at "støde" mig, jeg er åben for meninger og viden. 

Venlig hilsen Rie

[Anton Blaabjerg]

Tak til Karsten for et rigtigt godt indlæg. - Vi skal sørme passe på!

[Rie Reinhardt Jensen]

Den del er nu blevet slettet - Hvis det i fremtiden viser sig at være rigtigtnok, kan jeg tilføje den del igen.
Tak for materialet.