Kan man manuelt lave en GEDCOM-fil?

Startet af Towle, 12 Feb 2018 - 10:30

Forrige emne - Næste emne

Towle

Dette spørgsmål vil nok tage prisen for det mest naive i 2018, men nu stiller jeg det alligevel:

Jeg har mange, mange tusinde data fra folketællinger. Ud fra disse vil jeg gerne lave en GEDCOM-fil.

Jo, i folketællinger står der jo hvem der er far og mor og hvem der er børn, men en GEDCOM-fil skal jo koble dem sammen med relationer. At opbygge en GEDCOM-fil manuelt forekommer mig at være nærmest uoverkommeligt.

Derfor vil jeg spørge om der findes et program, hvor man kan importere en kommasepareret fil og derpå eksportere en GEDCOM? Relationerne skal naturligvis defineres, men hvis et sådant program gør det nemt og overskueligt, så vil jeg da gerne bruge det.

Alternativt så skal jeg vel oprette hver enkelt person i et slægtsforskningeprogram og kæde dem sammen. Det vil, for mig og mine datamængder, tage flere år.

Helle Jespersen

Jeg har ingen anelse om du kan gøre det manuelt.
Min tanke var lidt om ikke en access database ville kunne håndtere noget af det du spørger om. Men der skal du vist også taste data manuelt.

Jeg vil så til enhver tid foreslå dig, at du begynder at taste dine data ind i et program på computeren. Ikke et online træ, men netop et der er dit eget på computeren. Både for overskuelighedens skyld, men også for, at du kan kæde de data på som du har, til rette person.
Forsker i området omkring Skibby, Horsens, Als & Sundeved, og lidt syd for Viborg. Har afstikkere til København, USA og Australien, samt enkelte indgifte fra Sverige og Polen.

Towle

Hej Helle

Tak for svar. Jeg må desværre sige, at mit projekt er så omfattende, at det er håbløst at oprette hver enkelt person manuelt og efterfølgende forbinde dem med de relevante relationer.

Det handler om mindst 50.000 ... måske snarere +100.000 personer.

Venlig hilsen
Kurt Hansen

Helmer Christiansen

Prøv og kig på Odensedatabasen (http://www.odensedatabasen.dk/om). Den indeholder informationer om Odenseanere 1741-1921 hentet fra mange forskellige kilder, herunder folketællingerne. Personerne får tildelt et personnummer, og er kædet sammen i familier.

Fx. eventyrdigteren H.C. Andersen

Hans Christian Andersen

    Personnr.     18050402001
    Fornavn     Hans Christian
    Efternavn     Andersen
    Fødselsår     1805
    Dødsår
    Fader    17821214001
    Moder    1033057

Begivenheder
Årstal
Måned
Dag
Begivenheden
Erhverv / Stilling
Adresse
Relateret personnr.
Relateret navn

1805
4
2
Født

1805
4
15
Døbt

1845
2
1
Folketælling (bortflyttet)
Digter Cand. Philosophio ?? R. Jørgensen ??
Københavns amt, Øster Kvarter, Kongens Nytorv No. 1, 2. Sal logerende
Helmer Christiansen
2000 F

Towle

Hej Helmer,

Citat fra: Helmer Christiansen [917] Dato 12 Feb 2018 - 12:33
Prøv og kig på Odensedatabasen (http://www.odensedatabasen.dk/om). Den indeholder informationer om Odenseanere 1741-1921 hentet fra mange forskellige kilder, herunder folketællingerne. Personerne får tildelt et personnummer, og er kædet sammen i familier.

Det ser spændende ud. Jeg tror jeg flyr dem en mail :)

Venlig hilsen
Kurt Hansen

Kirsten Ørum

Hej Kurt


Det vil være rart, om du vil gi' en tilbagemelding på dit initiativ med "odensedatabasen" - om det virker i dit tilfælde.


Mvh
Kirsten



Erik Vrang

Prøv at Google lidt på "Convert Excel to Gedcom". Jeg kan se at der findes programmer a la Excel2Ged og Excel2Gedcom. Du kan så konvertere din .cvs fil til Excel og derfra videre til Gedcom.
Jeg har ikke selv prøvet, men hvis du virkelig har mange data er det vel et forsøg værd.

Med venlig hilsen
Erik

Towle

Citat fra: Kirsten Ørum [3392] Dato 14 Feb 2018 - 19:24
Det vil være rart, om du vil gi' en tilbagemelding på dit initiativ med "odensedatabasen" - om det virker i dit tilfælde.

Det gør jeg naturligvis. Jeg har fået et indledende svar, men fører p.t. en korrespondance og jeg venter derfor med et sammendrag.

Kirsten Ørum



Mange tak. Det vil jeg se frem til.

Mvh
Kirsten

Towle

Jeg har nu fået et svar fra "Odensedatabasen". Arkivar Claus Thøgersen oplyser, at de selv har konstrueret databasen og at de altså ikke bruger et færdigt system som f.eks. TNG og at de ikke anvender GEDCOM-formatet.

De har nogle Excel-skabeloner, som er tilpasset hver arkivalietype. På mit spørgsmål om hvorvidt jeg kan få en kopi, skriver han, at det ikke ville hjælpe mig. Dels fordi disse er ret komplekse og dels fordi de løbende ændrer og tilpasser dem.

Udgangspunktet er et unikt person-ID nummer, som binder tabellerne sammen:

1. Personer (navn, fødsels- og dødsår, forældre)
2. Kilder (en tabel pr. kilde)
3. Begivenheder (hver post repræsenterer noget, der er sket for en person på et tidspunkt)

De identificerer personer via fødselsdato, bopæl, navne, familierelationer osv. I første omgang systematisk, siden i mindre grupper og de sidste detaljer (om nødvendigt) enkeltvis. Alligevel er der masser af fejl i databasen, som de retter, når de støder på dem.

De har omkring 260.000 personer i databasen, men det er et tal, der ofte ændrer sig. Der er sandsynligvis mange flere personer i basen, end der har været i virkeligheden, da de i mange tilfælde ikke har oplysninger nok til at identificere en person entydigt.

Min konklusion er derfor, at selv om jeg opererer med et langt mindre antal personer, så er det (ikke overraskende) et stort arbejde.

Kirsten Ørum



Det er et omfangsrigt arbejde at få stablet det system på benene - og tak Kurt for tilbagemeldingen.

Kirsten




Towle

Hej Kirsten,

Ja og jo flere indledende øvelser jeg gør mig, jo mere går det op for mig hvad det vil medføre. Jeg er derfor i gang med at skrue ned for mine ambitioner.

Læs også min nye tråd her: https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,134557.0.html

Venlig hilsen
Kurt Hansen

Henrik Hestbech

Jeg synes, de annoterede folketællinger og kirkebøger her er intet mindre end fantastiske.

http://el-vis.dk/Slaegt.html

MVH Henrik H
Henrik M Hestbech
Blåvandneser i Århus
hhestbech@yahoo.dk

Towle

Ach du Lieber. Ja, det er godt nok imponerende :)