Nicolay Frederik Richardt, født mellem 1745 og 1750, måske i Præstø amt ??

Startet af Karen Riis Jensen, 12 Feb 2018 - 17:29

Forrige emne - Næste emne

Karen Riis Jensen

Vi søger oplysninger om Nicolay Frederik Richardt, meget gerne fødested og år;  hans forældre var :

Poul (Johan) Richardt, profession skytte. Døbt i Kongsted, Præstø amt d 11. juni 1724.

I 1751 var Poul J Richardt skytte paa Bentzonsdal hos Cancelliraad Andreassen;  rejste efter han blev enkemand til Jylland, hvor han indtil sin død i Viborg i 1801 var skytte på mange forskellige herregårde i Thy, Viborg, Skanderborg og Ringkøbing amter;  giftede sig igen i 1771 i Bedsted, Thy og får 9 børn i sit 2. ægteskab, hvoraf de tre, måske 4, dør som små.

Gift første gang ca 1745 - 1750 med en Anna Cathrine Pedersdatter, der menes at være mor til Nicolay Frederik, om hvem der ifølge en familieberetning nedskrevet i 1820 kan fortælles følgende:

"Opdraget paa opfostringshuset i Kbhvn. Han blev guldarbejder (?) og svend i 1770. Han var i aarene til 1774 baade i Wien, Rom og London.
Han blev svend 1770 og opholdt sig i København til 1772, da han første gang rejste til Jylland for at opsøge sin fader og der fandt ham som jæger hos (den senere) stiftamtmand  Sehested) og samme år kom han tilbage til København og gjorde sig færdig til sin udlandsrejse, som blev fortsat samme efterår.
De påfølgende 2 år, 1773 og 1774 indløb der 3 breve fra bemeldte  N F Richardt til min fader. Det ene var skrevet i Wien, det andet i Rom og det tredje i London, hvor han venteligt har nedsat sig som borger. I øvrigt vides intet mere om ham uden efter fremmedes fortælling er han levende på denne tid (= 1820).  Han maa være 74 - 75 år gammel."


Vi har forgæves prøvet at finde ham som konfirmand på Det kgl. Opfostringshus, hvor han burde være indført i Vor Frelser kirkebog, men uden held.  Så vidt vi kan læse os frem til, kom de første børn til Opfostringshuset i 1755, to år efter oprettelsen.

Kan der være tale om andre opfostringshuse i København på denne tid ?

Formodentligt født mellem 1745 og 1750.

Alle oplysninger modtages med interesse - håber, at nogen har et bud, som kan lede os på sporet

Familien stammer oprindeligt fra England, men udvandrede til Hessen i Tyskland i forbindelse med religionskrigene i England, og i Tyskland blev der føjet et -t til navnet.  En gren af slægten kom til DK omkring år 1700.

På forhånd tak for bidrag !

Mvh
Karen



Karen Riis Jensen

Nicolaÿ Frederik / Fridrich Richard(t) er fundet indskrevet som lærling i Københavns Guldsmedelav lavprotokol, hvor han blev indskrevet i 1764 - og skulle være færdig i 1771 - jf dette link:

Første dreng- (lærling) indførsel:

http://www.kbharkiv.dk/kildeviser/#!?collection=119&unit=114806&item=1295773


Nu prøver vi at finde ham som konfirmand i København, men indtil videre uden held;  han er formodentlig født mellem 1745 og 1750.

Er der nogen, der har et bud på et opfostringshjem i København eller på det øvrige Sjælland i 1750'erne og starten af 1760'erne - bortset fra Det kgl. Opfostringshus i København  ??

Vi håber, at der er nogen, der har et bud !

Mvh
Karen

Leif Thor Olsen


Leif Thor Olsen


Karen Riis Jensen

God aften Leif og tak for dit forslag - har forsøgt tidligere at finde noget om slægten på DIS-TRAEF, men uden held.

Mvh
Karen

Leif Thor Olsen

Hej igen.

Lav en gedcomfil af alle dine navne og læg den ind i programmet gedcomp!

go nu nat.

Leif

Ps. Jeg har arbejdet en del i Præstø amt og er stødt på efternavnet Richardt men har ikke selv navnet.

Karen Riis Jensen

God nat herfra - jeg har en del oplysninger efterhånden om slægten Richardt i DK - ja, der har været mange i Præstø amt;  N F Richardts far er også selv født der og muligvis også denne N F, som er hans ældste barn.

Mvh
Karen

Thestrup-Bjørn

#7
Det kgl. Opfostringshus i København lå fra 1753 på Christianshavn

https://da.wikipedia.org/wiki/Det_Kongelige_Opfostringshus


Prøv at se, om han er konfirmeret i (måske) Vor Frelser.

-----

Hvis du finder ham, skriver du det forhåbentlig her
- jeg (= mine børn) har jo også interesse i denne familie.


----------------------

For resten - dit link til guldsmedelavets protokol virker ikke optimalt

- kan du ikke lige skrive protokolnummer og fotonummer?

--

Nå - jeg fandt den = protokol 4b - side 42 (foto 85).
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Karen Riis Jensen

Jo, jo - jeg er med på Det kgl. Opfostringsnus placering - har læst om det, og de antog elever fra 1755 - konfirmander blev indskrevet i Vor Frelser kirkebog, men jeg har IKKE fundet ham der.

Det kgl. Opfostringshus arkivalier er også at finde i Stadsarkivets Kildeviser, men jeg er endnu ikke stødt på ham i disse arkivalier- kan ej heller finde noget om hans guldsmede-mester som hed Petter Johansen Berg (Petter lyder norsk) - kan ikke finde ham i FT 1787, hvor der er 13 guldsmedemestre i Kbh, men han kan være flyttet hjem til Norge.

Måske var N F Richardt i "privat pleje" i København  ??  Og konfirmeet i en af de andre kirker  ??

Har via en såkaldt "Friendly Helper" (Opslag International)  sendt en forespørgsel til England - orienterer, når jeg engang har fået svar.

Mvh
Karen

Karen Riis Jensen

Venligst se min henvisning til dette link:

https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,135155.msg714842.html#msg714842

Denne Peder er muligvis en (halv) broder til Nicolay Frederik Richardt.

Håber, at der er hjælp at hente !

På forhånd tak !


Mvh
Karen

Karen Riis Jensen

Jeg opdaterer emnet med mine fundne data om N F Richardt - dejligt, at jeg fandt ham som elev på Det kgl. Opfostringshus.

Mvh
Karen

"Nicolai Frederich ( Reichard ) = SKAL være  Richard

Skoleprotokoller og registre 1753-1937   Opfostringshuset, Register, drenge, 1753-1822, opslag 69, nr 46

http://www.kbharkiv.dk/kildeviser/#!?collection=100&unit=100771&item=827595

Elev på Det kgl. Opfostringshus, (Søkvæsthuset på Christianshavn)
"Antagen 1759 – Udgaaet 1764        Skulle i lære som "Juveler"

Konfirmeret her:
København amt, Sokkelund, Vor Frelser, 1736-1785 K (EM) - opslag 85:

Nr. 12 på venstre side: Nicolaj Friderich (efternavnet mangler) : 

"Dom 15 p.Trin. 30. sept. 1764 confirmerede" – ikke nævnt som elev fra Opfostringshuset i forbindelse med konfirmationen – præsten har nok glemt det !

Er indskrevet i  Kjøbenhavns Guldsmedelaugs protokol – kom i lære (i slutningen af september 1764 hos  juveler Peter Johansen Berg, der var født i København og fik borgerskab som juveler 24-08-1761 med værksted i Gammel Mønt;  omtales 1763-70.

Her ses N F Richardt som indskreven  i  Guldsmedelavet, 04b. Lavsprotokol, 1750-1864:
Første dreng- (lærling) indførsel: opslag 85:

http://www.kbharkiv.dk/kildeviser/#!?collection=119&unit=114806&item=1295773

Fra  FS :
Name:   Nicolay Friedrich Reichard
Spouse's Name:   Maren Frantzdr

Event Date:   12 Oct 1770
Event Place:   Garnisons Sogn, Kobenhavn, Kobenhavn, Denmark

Vielsen i Garnisons kirke:
http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=150073&side=18

På højre side, nr. 90:

Nicolai Friedr. Reichard, abges* v Nor-
disch LeibReg
Maren Frantz Tochter
*afskediget  fra

                  Testes
Daniel Demke,  Bürger und Theehändler
in der P...  Str.  (måske en tysk form af Peder Hvitfeldt Stræde)
Frantz Waltze?/Wältze?, Bürger und  B...
in der gr. Lars Biorn Str.   
verl. d 28 Sbr copul. d 12 Oct


N F Richardt har formodentlig været soldat ved enten Den kgl. Livgarde eller Det norske Livregiment.


Thestrup-Bjørn

Hej Karen!

Rigtig fine fund.


Mon ikke vi sagtens kan notere, at han er født FØR 1752

- det kan i hvert fald ikke være forkert.
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Karen Riis Jensen

Tak skal du ha' -jo, han er født før 1752;  her var ingen aldersopgivelse ved konfirmationerne i Vor Frelser Kirke - jeg synes, at konfirmationsalderen på dette tidspunkt svinger noget.  Men gad vide hvorfor der står "juveler" og ikke "guldsmed" eller "guldarbejder" ? Og en helt anden profession end hans fars og dennes familie,  hvor de så godt som alle var inden for skovvæsenet.

Gad vide om hans morfar havde været juveler ?  Også lidt besynderligt, at han kom på Det kgl. Opfostringshus ?!
Måske er der mere at finde om ham i arkivalier på Kbhs. Stadsarkiv - i arkivalier, der ikke er digitaliseret - det ser sådan ud, når man læser derom.

Mvh
Karen