Wibergs præster- tydning af forkort. i Lundum/Hansted 1641

Startet af Karl-Peter Dammeyer, 16 Feb 2018 - 09:14

Forrige emne - Næste emne

Karl-Peter Dammeyer

Hej!

Nu kniber det altså med at udrede alle forkortelserne, selvom jeg sidder med et udskrift af dem

http://wiberg-net.dk/748-Lundum.htm#PederMortensen


Vedrørende: Peder Mortensen 1641:   ikke hos P - det må være: provsten?

see Etm.; (død c. */1; i 1649    -    c.* - skulle stå for: Commandeur af Dannebrog    - her er det et lille c, men i oversigten er det et stort: C
efterfølgende :   /1  ?   -   mon det betyder: af 1. grad?

Indskriften:  M. H. D. R. på et stykke træ?      M - kan være Morten      H  - kan være hansdatter, men  D og R?


Mvh.
Karl-Peter

Mikkel Eide Eriksen

#1
Hej Karl-Peter

- Forkortelsen P. må hentyde til "Poulsons Catalogus over Præster i Aarhuus Stift (P.)" hvori han åbenbart mangler.

- Jeg læser † c. •/1 1676 som "død ca. januar 1676".

- Træstykket med M.H.D.R. fra 1649 kan være en rest af hans første kones gravminde? M.H.D. = M(aren) HansDatter (indtil engang oppe i 1700-tallet brugtes stadig "bomærker" hvor sidste bogstav gerne var enten Søn eller Datter; IHS = Jens Hansen). R'et kan evt. være en bøjning af requiesco (lat., at hvile) som i "requiescat in pace" = "hvil i fred". Dette er dog kun et gæt!

Der henvises endvidere i kilderne til PT 11:5 s. 59 men jeg kan ikke finde Peder Mortensen i artiklen?!
https://tidsskrift.dk/personalhistorisk_tidsskrift/article/view/79408/114532

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Karl-Peter Dammeyer

Tak Mikkel!

- for et rigtig godt svar og en forklaring der kan bruges

Men der er flere i samme kategori - og familie - her hans far: Morten Pedersen Mariager

http://wiberg-net.dk/857-Noevling.htm#MortenMariager

datoen 8/11 1609 - blev han da "vistnok" student i Kbh.?  - (10) hvad står det så for?

Mariager - var han præst i Mariager - eller var han født i Mariager?

- og hvor var det han endnu var i 1619?   ( de kirkeh. samlinger har jeg prøvet at snuse til, men opgav!)

Mvh.
Karl-Peter

Mikkel Eide Eriksen

#3
Hej igen :)

- vist St. i Kbh. (10) læser jeg som at han "vistnok" blev student i København 1610 (tocifrede tal i parentes plejer at være årstal i samme århundrede; kilden formentlig den nævnte KoM/Kommunitetets Matrikel). Det er så efter hans ordination 8/11 1609 så måske tager jeg fejl?

- Mariager må være hans fødested (måske stedet hvor han gik i latinskole). Det var i gammel tid almindeligt blandt præster og andre lærde at tage et (latiniseret) tilnavn af deres fødested, deraf Mariagrius (Mariager), Lemvicus (Lemvig), Pontoppidan (Broby), osv.

- her må være omtalte sted, altså Nøvling/Sinding; så han var dér mindst 10 år, muligvis længere. Eftermanden Peder Lassen Grøn nævnes i 1638 (det betyder parentes ved embeds-årstal) men hvornår han kom til vides ikke.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Karl-Peter Dammeyer

Atter tak for uddybende svar, og hermed indhentet ny viden, til at "få bygget huset færdigt"

Mvh.
Karl-Peter