Forskellige scanninger af de samme arkivalier?

Startet af Towle, 20 Feb 2018 - 09:16

Forrige emne - Næste emne

Towle

Allerede da Filmningscenteret på Landsarkivet for Nørrejylland for mange år siden (20?) påbegyndte at digitalisere diverse protokoller, påpegede jeg over for lederen, Ingelise Rahn, at den 2 bit scanning de havde valgt ikke var fremtidssikret. Hun forklarede det med, at siderne ikke måtte være for tunge af hensyn til folks båndbredde - altså at siderne/filerne ikke måtte fylde for meget, så det tog for lang tid at se dem. Ak, ja, sådan var tankegangen i 90'erne.

Mange filmninger/affotograferinger er senere blevet opdateret til en højere opløsning i 256 gråtoner og det er fint nok, men iblandt støder man på gamle scanninger som er næsten ulæselige fordi de stadig kun viser en protokolside i ren sort/hvid.

I de år hvor jeg har holdt pause er der sket mange ting - alt sammen til den gode side, men temmelig forvirrende. Flere aktører er kommet på markedet og jeg ved at bl.a. mormonerne og Danish Family Search har indgået aftaler med Rigsarkivet om at de må foretage nye scanninger. Jeg håber (men er i tvivl) at at RA har sikret sig at de modtager en kopi, så de kan opdatere de forældede scanninger.

Når jeg støder på en elendig scanning på Arkivalier Online, så lurer jeg på om ikke der findes en bedre scanning et andet sted og det synes jeg er forvirrende. Hvor og hvordan kan/skal jeg søge for at se om der findes en bedre udgave? Jeg har desværre ikke lige et eksempel, da jeg normalt skøjter hurtigt forbi ulæselige sider.

Mikkel Eide Eriksen

Hej Kurt

For tiden efter 1814 er de gamle 2-bit scanninger er hovedministerialbøger, de nyere gråtone scanninger er kontraministerialbøger. Før 1814 er begge scanningerne af enesteministerialbøger.

Rigsarkivet har beholdt de gamle scanninger online efter de nye scanninger kom til, både pga. forskelle mellem hoved- og kontrabøger og fordi mange har lavet henvisninger til bestemte opslag.

Der vil altså i de fleste tilfælde være en god scanning der dækker samme periode som den dårlige (med enkelte undtagelser fx. Birkerød sogn, Frederiksborg amt).

Eksempel: Trinitatis i København:
https://arkivalielister.dis-danmark.dk/ao_kb_vis_form.php?amt=Alle&sogn=Trinitatis&type=u

Se kolonnen Type: Eneste, Hoved, og Kontra

Desuden kan bsid-nummeret bruges som genvej (de blå links). Starter det med 20 er det en gammel scanning; starter det med 15 er det en ny :)

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Towle

Citat fra: Mikkel Eide Eriksen [1174] Dato 20 Feb 2018 - 09:49
For tiden efter 1814 er de gamle 2-bit scanninger er hovedministerialbøger, de nyere gråtone scanninger er kontraministerialbøger.

Aha, det var jo en interessant oplysning. Det har altid været min våde drøm at have adgang til begge, da der jo er divergenser mellem dem.

Citat
Rigsarkivet har beholdt de gamle scanninger online efter de nye scanninger kom til, både pga. forskelle mellem hoved- og kontrabøger og fordi mange har lavet henvisninger til bestemte opslag.

Det synes jeg er fin service, men hvordan holder vi almindeligt dødelige os opdateret med hvornår der bliver lagt nye scanninger ud af kontraministerialbøger, så der findes to forskellige?

Citat
Eksempel: Trinitatis i København:
https://arkivalielister.dis-danmark.dk/ao_kb_vis_form.php?amt=Alle&sogn=Trinitatis&type=u

Æhhh, jæuw, men her kan jeg ikke se at nogen af de nævnte aktører henviser til forskellige scanninger. De fører alle samme sted hen, nemlig til de gamle.

Citat
Desuden kan bsid-nummeret bruges som genvej (de blå links). Starter det med 20 er det en gammel scanning; starter det med 15 er det en ny :)

Jeg har forgæves søgt efter to forskellige scanninger af samme kilde. Kan du nævne bare et enkelt eksempel?

Mikkel Eide Eriksen

Hej igen

Du kan se planlagte og tidligere udlægninger, samt abonnere på RAs nyhedsbreve her:
https://www.sa.dk/da/brug-arkivet/arkivalieronline-se-originale-dokumenter-paa-nettet/kommende-digitaliseringer-paa-arkivalieronline/

Trinitatis viser da både nye og gamle scanninger. Se fx. enesteministerialbogen 1727-1791 der findes i ny (157749) og gammel (157749 og 678_25319) scanning, eller konfirmationerne efter 1814 hvor der findes hovedministerialbog (206267, gammel scanning) og kontra samme (157772, ny scanning).

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Towle

Hej Mikkel,

Citat fra: Mikkel Eide Eriksen [1174] Dato 20 Feb 2018 - 12:34
Du kan se planlagte og tidligere udlægninger, samt abonnere på RAs nyhedsbreve her:
https://www.sa.dk/da/brug-arkivet/arkivalieronline-se-originale-dokumenter-paa-nettet/kommende-digitaliseringer-paa-arkivalieronline/

Tak, det vil jeg tilmelde mig.

Citat fra: Mikkel Eide Eriksen [1174] Dato 20 Feb 2018 - 12:34
Trinitatis viser da både nye og gamle scanninger. Se fx. enesteministerialbogen 1727-1791 der findes i ny (157749) og gammel (157749 og 678_25319) scanning

Der gik vist kuk i dine henvisninger. Prøv igen ;)

Citat
eller konfirmationerne efter 1814 hvor der findes hovedministerialbog (206267, gammel scanning) og kontra samme (157772, ny scanning).

Linket 206267 fører til konfirmationer i kirkebogen 1814-1839 i sort/hvid.
Linket 157772 fører til konfirmationer i kirkebogen 1814-1839 i gråtoner.

Fint nok, det var det jeg fiskede efter, men hvordan pokker skal vi almindeligt dødelige finde rundt i denne slangerede?

Venlig hilsen
Kurt Hansen

Mikkel Eide Eriksen

#5
Hej

Tja, det kommer vel efterhånden som man får erfaring med materialet... Som sagt, min metode er at se om numrene starter med 20 (gammel) eller 15 (ny). Jeg var jo "til stede" da de første AO-oplægninger kom, og da de nyere kom bed jeg så mærke til bsid-numrene. På samme måde vil man formentlig kunne se hvilke numre der bliver oplægningerne af Ancestry's scanninger.

Herunder indsat røde ny/gammel markeringer af de ovennævnte eksempler (DanishFamilySearch-kolonnen er altid henvisninger til deres kopi af de gamle scanninger):

Enesteministerialbøgerne fra 1700-tallet:

Hoved- og kontrabøgerne med konfirmationer:

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Towle

Ok, nu forstår jeg og du skal have tak for at dele dine erfaringer med mig/os.

Igen må jeg sige, at det er et hækkeløb for amatører at følge med i hvor og hvornår der er nye scanninger til rådighed for de en af de to protokoltyper. Ud over AO og Salldata + DFS er der jo også mormoner inde over. Jeg husker ikke lige hvad deres tjeneste hedder, men det er måske FamilySearch eller MyHeritage. Jeg mener at have læst, at de har indgået en aftale med RA og de første forbedrede scanninger er vel allerede tilgængelige eet eller andet sted, men hvor?

Mikkel Eide Eriksen

#7
Velbekomme :)

Og nu ser jeg også at jeg havde skrevet samme bsid på både gammel og ny i det tidligere indlæg. Ups!

Det er Ancestry der laver nye farvescanninger af kontraministerialbøgerne, jf. link til Rigsarkivet ovenfor. Jeg er ikke klar over om de er tilgængelige nogetsteds endnu, delvist eller komplet.