Krænkelse af ophavsret på hjemmeside - hvad kan man gøre?

Startet af Bjørn Marcher, 25 Feb 2018 - 14:00

Forrige emne - Næste emne

Bjørn Marcher

Kære forum,


som så mange andre af jer, har jeg en hjemmeside med data og resultater af min slægtsforskning. min er på www.bearfields.dk, altså et eget domæne, registreret i mit navn og så videre....

Jeg har netop fundet ud af, at hele domænets indhold synes kopieret og derefter på sjusket vis flettet med diverse, især dansk, tekst. Resultatet er noget værre rod, men store dele af mine oplysninger ligger der stadig, mit navn fremgår, og mail adresse også. I kan selv vurdere om siden ser troværdig ud, det mener jeg såmænd ikke. Men struktur med undersider, fotos med videre er kopieret. Så jeg opfatter som en klar krænkelse af min ophavsret.
Problemet er jo også, at hvis man søger på f.eks. google på et specifikt navn, kan man blive ledt hen til denne website i stedet for min. 

Jeg vil ikke oprette et direkte link, men domænet er  yuyskuu   på gq  - så www.(domænenavn).gq vil føre ind til det. 

Problemet er så at "gq" er et domæne i Equatorial Guinea i Afrika, og man kan ikke få oplyst navn på den der har registreret domænet. Man kan klage over "copyright infringement", og det har jeg så gjort. Og det er nok til at fjerne domænets tekst, vil så vise sig.


Er der andre, som har haft tilsvarende oplevelse?

Nogle gode idéer til, hvordan man kan reagere?

Kan man eventuelt forbygge noget sådant?


PS: Om dette er rette forum at bringe indlægget i, ved jeg ikke... moderator skal være velkommen til at flytte det til et andet forum!

venlig hilsen

Bjørn
Bjørn Marcher
2670 Greve
www.bearfields.dk
Medlem af DIS-Danmark

Jørn Christiansen

Venlig hilsen
Jørn
6950
www.christrup.eu
Vær venlig IKKE at bruge »Pers. besked«; send mail til: joern@christrup.eu

Lis B. Jensen

Hej Bjørn

Det er da en absolut dårlig måde at gøre det på - og siden er jo totalt ubrugelig.

Jeg forstår godt din harme og vrede - men desværre er det nok meget svært at kæmpe imod.

Jeg håber og ønsker for dig at det lykkes at få siden lukket.
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Bjørn Marcher


Nå da, det ser ud til at det hjalp med en hurtig henvendelse til myndighederne! Nu er den omtalte website ikke længere tilgængelig!
På mindre end 24 timer.

Det er da glædeligt - håber det varer ved på denne måde.

venlig hilsen


Bjørn
Bjørn Marcher
2670 Greve
www.bearfields.dk
Medlem af DIS-Danmark


Lis B. Jensen

Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Peter Bøjesen Jensen

må man spørge til, hvor du har klaget? Kunne jo være rart at vide, hvis det skulle blive nødvendigt
Hilsen
Peter Bøjesen Jensen, 2650 Hvidovre
www.boejesen.dk

Bjørn Marcher


Tak for jeres støtte - ja, jeg håber det er permanent, at min "skyggeside" er fjernet!

Jeg skrev til udbyderen af .gq domæner, det er her http://www.dominio.gq/en/about.html og her kan man indlevere en sag om copyright infringement (ophavsrets krænkelse) - det gjorde jeg så, bare via mail, med henvisning til mit eget domæne og www.dk-hostmaster.dk , der har registreret mit ejerskab.

Om jeg bare er heldig eller alle nationer reagerer så effektivt, ved jeg ikke, men dette fungerede da fint!


venlig hilsen

Bjørn


Bjørn Marcher
2670 Greve
www.bearfields.dk
Medlem af DIS-Danmark

Peter Bøjesen Jensen

Tak for forklaring. Det er jo ikke til at vide, om man en dag desværre får brug for det.
Hilsen
Peter Bøjesen Jensen, 2650 Hvidovre
www.boejesen.dk

Bjørn Marcher

Nå, nu kan tråden vist lukkes. Ingen ændring efter 14 dage, det andet domæne er fortsat lukket.
I øvrigt fik jeg aldrig svar på min mail, domæne-udbyderen handlede i stedet for at svare.  ;)

Og så benyttede jeg lejligheden til at aktivere en "Backup and Restore" funktion hos mit webhotel. Så kan hjemmesiden nemt gendannes, hvis der er nogen som hacker den!

Håber ikke at nogle andre kommer til at opleve tilsvarende....

venlig hilsen
Bjørn

Bjørn Marcher
2670 Greve
www.bearfields.dk
Medlem af DIS-Danmark