Slægt sendt til USA grundet kriminalitet

Startet af Jesper Holdensen, 14 Mar 2018 - 17:27

Forrige emne - Næste emne

Jesper Holdensen

Hej alle sammen

Jeg har fået fortalt af en i min familie, at jeg skulle have en i min slægt som blev sendt til USA omkring 1909. Han blev sendt derover på grund af han var kriminel. Jeg har fundet oplysninger med mere på ham i Danmark og i USA, samt hans rejse til USA. Men jeg er meget interesseret i hvad han eventuelt havde lavet af forbrydelser?

Er der nogen som ved hvor man kan finde sådan nogle oplysninger?
Jeg er lidt i tvivl om de overhovedet blev registreret nu hvor han blev sendt til USA. Er der andre som har erfaringer med at finde lignende oplysninger?

Tak på forhånd

Mvh
Jesper

Lis B. Jensen

Hej

Du må jo prøve at se om han evt findes i nogle af de fangelister der er online - prøv f.eks. Horsens
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Lis Holm

Hej Jesper,

Prøv at gå ind på www.sa.dk (Rigsarkivet) og skriv Udviste i rubrikken Fritekst - så kommer der links til

arkivalier, du måske kan bruge i din søgning.

vh
Lis Holm 2730 :)

Inger Toudal

#3

I Indvandrerhistoriske databaser findes også udviste personer, der er født i Danmark: http://ddd.dda.dk/immibas/immibaslink.htm
Citat

Udviste 1875 - 1919

Personer, der er udvist fra Danmark 1875-1919. Tabellen omfatter 31.000 poster, men en del personer er udvist flere gange. Basen bygger på politiets interne meddelelsesblad Politiefterretninger. De fleste udvisninger er sket efter Fremmedloven enten uden Tilhold (i København noteret som hjemsendt) eller med Tilhold,
dvs. henholdsvis med og uden påbud om ikke at vende tilbage til landet. Nogle er udvist efter overtrædelse af straffeloven.

http://ddd.dda.dk/immibas/immibas3.asp

Danske Politiefterretninger:

https://www.sa.dk/daisy/arkivskaber_og_arkivserie_liste?a=k%C3%B8benhavns+politi&b=politiefterretninger&d=1&e=2018

Findes også på Københavns Stadsarkiv: https://www.starbas.net/gruppe.php?gruppe_id=25900

https://www.kbharkiv.dk/nyheder/for-arkivbrugere/digitaliseringssamarbejdet-med-family-search-fortsaetter

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Kirsten Didriksen

Hej Jesper

Jeg har en "kriminel" i familien  ;)
Han blev sendt til Amerika af sin far! Hans forbrydelse bestod i at han havde
taget 7 kroner af kassen hos sin arbejdsgiver.
Den skuffede far sendte ham "på døren" selveste juleaften og jeg ved at han rejste!!
Det var omkring 1913.

Ja, "kriminel" får måske en anden betydning?


Anne Messmann

Hej Kirsten,
Det er kriminielt at stjæle fra sin arbjedsgiver - uanset om det er 500 (hvad de 7 kr. vel ca. svarer til i dag) eller 5.000 kr.
Havde arbejdsgiveren anmeldt ham, havde han (dengang) fået en fængselsstraf - og bragt skam over sin familie.
At faderen smed ham på porten, skal nok ses i det lys.

Jeg har en ane, der fik 10 dages fængsel på vand og brød for at stjæle et stykke ost fra sin arbejdsgiver. Han rejste også til Amerika efterfølgende. Og mit gæt er, at han 'flygtede' fra den skam, det bragte over familien.

Venlig hilsen
Anne
Med venlig hilsen
Anne Messmann

Kirsten Didriksen

Det har du da fuldstændig ret i  :D og skammen ja, faderen var håndværker og det var en lille by.
Så der har nok været en del snak.

Jesper Holdensen

Ja 7 kr. var jo meget den gang.

Jeg ved desværre ikke hvorfor min slægtning blev sendt til USA. Kun at rygterne går på at han var lidt kriminel hvilket nok var hvorfor.

I USA sad han dog også i fængsel så noget må da tyde på at han ikke rigtigt lærte noget af at blive sendt væk. Det bliver rigtig spændende engang i fremtiden når alle arkivalier er digitaliseret så man ikke er begrænset af afstande.

Mia Gerdrup

Jeg er for nogle år siden stødt på en sag fra Gedesby på Falster.

Her fremgik det at kommunen - dvs Fattigkommisionen - havde betalt en enkeltbillet til en mand.
Mia Dahl Gerdrup
slægtsforsker og lokalhistoriker
- med særlig interesse for 4793 Bogø