En gård på 18 fag

[Linda Oszadlik Laursen]

Hejsa,

Jeg er ved at skrive en lille historie om min 3 x tipoldefar. I følge hans skifte fæstede han en gård med et stuehus på 18 fag. Nu har jeg googlet lidt spredt... og jeg kan ikke finde ud af, om det er en stor eller lille gård.

Tidsmæssigt befinder vi os i Værum - 10 km fra Randers - i 1784.

Foruden stuehuset var der to lader (4 og 12 fag) og en stald. Besætningen bestod af 7 heste, 5 køer, 3 kalve, 13 får og 4 grise.

Er der nogen, der kan hjælpe med lidt fag(!)viden eller pege mig på rette vej?

mvh og pft
Linda

[Egon Hansen]

Uden at kende til lokale forhold lyder det som en re god gård. r der ingen oplysning oplysning om markerne? Hvis der ikke står noget om det i skiftet må du have fat i fæsteprotokollen fra det gods som ejede gården. Der opgives "værdien" Hartkorn som du så efter matriklen kan få omsat til areal.
Hvem overtog iflg skiftet, gården? kan du følge den nye fæster frem til 1801 (folketælling) kan du på matrillelskortene finde gårdens plads i landsbyen (mandens navn står på gårdens jorde, og dermed har du matrikkelsnumret)
god arbejdslyst.Hvis der er et lokalarkiv, har de måske noget gårdhistorie, som kan give yderligere oplysninger-

Mvh Egon

[Linda Oszadlik Laursen]

Hej Egon,

Tak for tippet, jeg har nu fundet frem til kortet, der bærer selveste min forfaders navn (Laurs Skriver).

Men nu vil jeg jo gerne finde stedet i nutiden. Jeg har fundet matrikelnummeret - det er nr 11. Hvad gør jeg så??

pft og mvh
Linda

[Egon Hansen]

Når du har fundet gårdens plads i forhold til det der må formodes stadig ligger i landsbyen, må du ud til stedet for at se hvordan der ser ud nu! - - - nå først kan du jo se på de følgende matrikkelskort, som nævnes der hvor du fandt det første kort, .der angives jo årstal
g å eet tidspunkt bliver gården vel selveje, og så kan den følges i realregistrene, hvor hver enkelt matrikkel har sit blad, og matrikkelnumret får sikkert også nogle bogstaver efterhånden som der sælges jord fra.
Ligger gården inde i landsbyen bliver den måske flyttet ud på marken, og nogle af de gamle huse og haven bliver måske solgt til en håndværker eller en landarbejder eller den bliver måske aftægtshus for bonden, når næste generation tager over.
Så skal du til at vurdere om det er den gamle gård eller den nye ude på marken du skal følge.
Og tilbage i tiden,var det din familie er boede på gården? Hvem overtog han fæstet efter?
Der  er bevaret hoveri protokoller fra 1769 og 1773.(find dem på daysy, det er nok ikke på nettet endnu).
Var godset eneste jordejer i sognet er det muligt at gårdene har et nummer som måske kan følges tilbage til matriklenn af 1688.Der kan også ligge jordebøger for mellemliggende år, hvor du med hartkornet og gårdens gamle nummer (som ikke altid er det samme som det matrikkelnummer du har fundet) finde ud af bruger/fæsternavnet (er det også dine forfædre?)
Der er uanede muligheder den vej.
Mvh Egon

[Inge Nissen]

På www.ois.dk (din genvej til ejendomsdata) kan man søge på matrikelnr.

Man skal kende kommunen og ejerlavet. Søger man på Randers kommune er der 2 ejerlav, der hedder noget med Værum: Værum By, Værum og Værum Ø, Værum - under Værum By, er der der 4 Matr.nr. der hedder noget med 11:

11c og 11g = Teppestrupvej 177, mens 11d er Værum Fælledvej 6 og 11h er Hammelvej 998c - jeg ved ikke om det giver nogen mening? om de steder så tæt på hinanden, at det kan være et Matr.nr. der er delt??

18 fag det er da i hvert fald et langt indhus, måske med aftægtsbolig i den ene ende? Besætning på mange heste og en del kreaturer, helt lille har gården ikke været.

[Jakob Ramlau]

I Bindingsværk var "et Fag" Afstanden mellem to lodrette Stolper, ofte 1 Favn= 6 Fod=72 Tommer ~1,86 Meter. Gaar man ældre Byggeri igennem, bemærker man at denne Inddeling desværre ogsaa gælder for Spærrene. De kan bære et let Straatag, men Tegltag er lidt vel tungt. Og denne Afstand gælder saa ogsaa for Bjælkelaget, altsaa Loftsbjælkerne. Saa længe der ikke laa Alverden paa Loftet gik det ogsaa. Naar man saa bygger i Mursten beholder man i nogen Grad "et Fag" endnu, nu for Afstanden mellem Vinduer + Murpille imellem dem. Bjælken i Etageadskillelsen skal jo lige netop ikke hvile over et Vindue, men paa Murpillen imellem dem. Men Konklusionen fra de andre Indlæggere holder: det har været en rimelig stor Bygning.   

[Christian Konstmann Autzen]

Min ane Maren Clausdatter var gift med Jep Villadsen. Deres datter fik i 1710 gården Ulleruplund i Skærbæk sogn, Tønder amt, foretages en vurdering af gården, og i Amtsskrivelsen for 1710 er anført følgende oplysninger om Ulleruplund:

Gården er fæste: 6 ottinger, 1 3/8 plov. Bygningen bestod af 25 fag salshus og 38 fag lade. Udsæden var 15 tønder rug, 5 tønder byg, 6 skæppe havre og 3 tønder og 1 skæppe boghvede. Høsletten var 50 læs foruden 20 læs hø fra en marskeng i Gesing samt 5 læs fra en holming sammesteds. der var græsning til 8 køer og 4 heste. Fællesgræsning til 18 stk. kvæg og 4 heste. Besætningen udgjorde 16 stk. ungkvæg, 6 køer, 8 heste og 1 føl. Gården havde tørv til nødvendig brændsel. Skatterne var fripenge: 17 rigsdaler og 30 skilling, kontribution 33 rigsdaler og 12 skilling, i magasinkorn 3 rigsdaler og 43 skilling.

De 18 fag stuehus har så givet været en gård af nogen størrelse.

Hilsen
Christian

[Egon Hansen]

Det matrikelnummer som en gård fik i den nye matrikel, som blev opmålt omkring århundredskiftet og som almindeligvis betegnes som matriklen af 1844 er eentydig og gælder den dag i dag. Efterhånden som der blev frasolgt dele aff gårdens areal blev der tilføjet bogstaver til numret, men selve tallet ændres ikke
Når det ser ud til at man er nået til "h" vil det altså sige at der skulle findes mindst 8 ejendomme med " 11" i ejerlaget. De manglende bogstaver må være arealer af så lille størrelse at de indgår i en anden matrikel.
Udstykningerne kan følges i Realregistret.
Mvh Egon

[Linda Oszadlik Laursen]

Tusind tak for de gode forslag. Jeg er lige optaget i den "virkelige" verden, men vender tilbage i weekenden!

mvh
Linda

[Linda Oszadlik Laursen]

Jeg fik for en del år siden hjælp af Jørgen Thue P. til at tyde skiftet. Og han skrev, at det lignede der stod 10 fag - men at det måtte være 18, da hvert fag skulle repareres for 3 rdl og totalbeløbet var 54 rdl.

Jeg vedhæfter "beviset".

/Linda

[Linda Oszadlik Laursen]

Jeg har kigget på Styrelsen for dataforsyning og effektivisering. Og der synes jeg, at det ligner, at den gode Laurs Skrives gård lå i det der nu hører til Stevnstrup ejerlav. Jeg hæfter mig ved en specielle bue i Gudenå, der er at finde på både det vedhæftede kort - og det kort jeg vedhæftede længere oppe i tråden.

Tager jeg fejl??

/Linda

[Linda Oszadlik Laursen]

I får lige et lidt større udsnit af matrikelkortet 1816, så I kan se Gudenåen bugte sig.

/Linda

[Egon Hansen]

Det ser ud til at godset har været skrappe til at få  værdien af boet bragt ned, så der ikke skulle udredes arv.
Står der noget om mangler ved besætningen? Det var også tit sådan at de "bæster" (heste) der var på gården blev vurderet lavere end de heste som godset mente at der skulle være,
Jeg mener at der til en god gård på 6 tdr hartkorn hørte "6 gode plovbæster". Var  hestene ikke i så "god stand" af godset ville godtage dem betød det ikke at godset stillede nye heste til rådighed for den nye fæster, på boets regning, kun at passiver kunne værre større en aktiver i boet, som dermed betragtedes som insolvendt og der ikke skulle udredes arv hvis næste fæster var enkens nye mand eller søn.
Mvh Egon

[Linda Oszadlik Laursen]

Der ramte du hovedet på sømmet 

Summa Boens Udgift       226,4,8

Som overstiger Indtægten med 53 rdr 4 mk 15 sk; hvoraf sees at ei noget kand blive at skiffte imellem de 2 Sønner, som eeneste arvinger, og da den ældste Søn Niels har fæstet den halve Gaard; Saa var han begierende at hand maatte overlades alt det Vurderede, hvorimod hand forsikrede at betale den Resterende Landgilde til Høye Herskabet, samt at forbedre gaardens Bygning og Besætning at samme altiid for et fuld Syn kand passere, og i alle Deele opfylde sine Fæster Pligter; Saa, (da den yngste Søn med Curator, ey derimod haver noget til erindring da de forudsaae at om endogsaa Boen ved offentlig auction blev bragt i penge, sammes beløb dog ikke kunde svare til Boens udgift) blev alt foranførte boen tilhørende Meubler og Effecter straxen overleveret til den ældste Søn til fri Disposition og brug paa Loulig Maade, dog Reserverede sig Skiffte Forvalteren, paa sit Høye Herskabs Vegne første Prioritets Rettighed udi de Bæste af Boens Effecter til en Forsikring paa det manglende. – Og da ingen paa tilspørgende havde noget at erindre, især da den ælste Søn Lovede at holde Skiffte Forvalteren for alt af dette Skiffte baade nu og i Tiiden dependerende, frie anger og Kravesløs i alle Maader, blev Skifftet med samtliges samtykke Sluttet og tilendebragt udi Sterfboen den forbemelte 14 Januarij 1785.

/linda

[Linda Oszadlik Laursen]

For de interesserede er her det fulde skifte:

Skifte Forretning efter Gaar(d)mand Laurs Skriver og Hustrue Giertrud Rasmusdotter, som begge Boede og Døde i Wærum Sogn og Bye paa Friisenvold gods.-

Anno 1785 den 14 Janvarii mødte paa sit høye Herskab til Friisenvold pp gaarde, Deres Vegne som Skiffte Forvalter, Birkedommer og Forvalter Budtz fra Friisenvold, med tiltagne 2de (tvende) Vurderings Mænd og Vidner, naunlig, Jens Blak og Christen Frandsen begge af Wærum udi Sterfboen efter afgangne Gaardmand Laurs Skriver og Hustrue Giertrud Rasmusdotter som strax effter hi(n)anden ved Døden afgik, udi Wærum Sogn og Bye, for at holde Loulig Skiffte og Deeling efter bemelte 2de afdøde, og imellem, deres med hinanden udi ægteskab auflede og effterlevede 2de Sønner, naunlig Niels Laursen 27 aar og Rasmus Laursen 21 aar gammel, begge her hiemme ved Gaarden, ved Forretningen var Nærværende den ældste Søn Niels, paa egne Vegne, og Rasmus Laursen med andtagen Curator Rasmus Christensen heraf Byen, i hvis overværelse blev forrettet som følger.


   I Stuen
1 Fuhr Bord paa Foed med Skuffe under   0,1,8
2 Fuhr Bænker ved do       0,0,8
2 Fuhr Hylder ved Lofftet   0,0,8
1 Fuhr Hængeskab med Laas og Nøgel   0,2,0
3 Stole med Syvebaand   0,1,0
1 Jern Bielægger Kakkelovn   4,0,0
1 Lidet Ege Skrin   0,2,0
I et alkobe Sængestæd.   
1 Rød og grøn stribet Olmerdugs overdyne      1,0,0
2 blaastribet Bolster underdy-ner   1,4,0
1 hvid dito   0,2,0
2 Hovedpudder med overtræk      0,2,0
1 par blaargarns Lagner   0,2,0
I en dito Sæng   
1 gl. overdyne med overtræk   0,2,0
2 hvid bolster underdyner   0,1,8
2 smaae Hovedpudder      0,0,12

1 par blaargarns Lagner   0,2,0
I en do Sæng
   
1 Rød og grønstribet olmerdugs overdyne   0,2,0
2 blaastribet bolster underdyner   0,2,8
Lateris     10rdr,4,4
Transport         10,4,4
2 Hovedpudder med overtræk   0,1,0
1 par blaarlerrets Lagner   0,1,8
I den anden Stue   
1 Fur Stolpe Seng med blaae Dreyels omhæng   0,4,0
Derudi   
1 overdyne med blaa overtræk   0,2,0
2 bolster underdyner   1,2,0
2 Dito Hovedpudder med over-træk   0,1,0
2 Rødstribet olmerdugs Dito   0,2,0
1 bolster do   0,1,0
1 par blaarlærrets Lagner   0,1,8
1 Eske Bord paa aaben Fod   0,2,0
1 Mindre do med Skuf under   0,1,0
2 gl. Ege Stoele   0,0,12
2 Hylder ved Lofftet   0,0,4
1 Ege Stand-Skab med 2 Laager Laas og Nøgel   1,3,0
1 Fuhr Kiste med Laas og Nøgel      0,5,8
1 Ege Dito med Jernbeslag Laas og Nøgel   0,4,0
1 Fuhr Skriin uden Laas og Nøgel      0,0,8
1 Ege Kiste med Laas og Nøgel      1,0,0
5 Tin Fade og 3 Taller-kener meget gammel   0,1,8
Lateris   19,2,12
   rdr,mk,sk
Transp.         19, 2, 12
2 gl. Malm Lyse Stager      0,3,0
1 Rist og 1 pande   0,1,8
1 Ildklemme og Trefod   0,2,0
1 Puster   0,0,8
1 Liden Messing Kiedel   0,2,0
1 Kaaber Kiedel   1,0,0
Den Salig Mands Gangklæder   
1 blaae Klædes Kiol      3,0,0
1 Nye blaae Vadmels Trøyemed Metal Knapper      1,0,0
1 hvid Dito med Dito      0,4,0
1 par guule Skind buxer   0,4,0
1 blaae vadmels Cabus      0,2,0
2 par blaa Strømper   0,1,0
1 gl Hatt   0,0,4
4 blaarlærrets Skiorter      1,0,0
4 hørgarns Dito   1,2,0
1 par gammel Støvler         0,1,0
Den Sl. Koenes Gang og Lin Klæder   
1 Sort Stoffes Kiol   1,0,0
1 Do Skiørt      0,2,0
1 Do Trøye      0,1,8
1 Hverkens blaae Skiørt   0,1,8
1 brun Do      1,0,0
1 grøn Ryes   0,2,0
1 Rød vadmels Do   0,3,0
1 blaae hverkens Trøye      0,1,8
1 grøn Vadmels Do   0,2,0
1 blaa Do   0,2,8
1 grøn Livstk   0,1,8
1 Do bunden Trøye   0,1,8
1 Snørliv af hvid Lærrett   0,0,10
1 blaastribet forklæde      0,2,8
1 blaae Hørgarns Do   0,1,8
1 hvid blaar Lerrets   0,0,12
1 Rød bunden Trøye   0,0,6
1 par blaae strømper   0,1,4
1 Cartuns Kaabe   1,0,0
1 Sort Damaskes Kyse   0,0,8
2 Sorte Fløyels Huer   0,2,8
3 ulden Damaskes Huer   0,2,8
1 hvid hørlærrets Forklæde   0,2,0
1 Klæde med Knipling      0,1,0
1 Lin og 1 par Halværmer Ligel(edes)   0,0,8
Lateris   39,0,14
Transport   39,0,14
6 stk Hørgarns Klæder   0,1,0
8 stk Liiner      0,0,12
6 Snipper      0,0,9
1 par hvide Vandter   0,0,4
1 par grønne Do   0,0,4
4 blaae Lerrets Særker   0,4,0
4 hørgarns Do   1,0,0
2 gl. Røde Vadmels Skiørter   0,1,0
1 gl. grøn Bunden Trøye   0,0,4
1 gl.blaae Vadmels Liv      0,0,6
1 gl. blaae Forklæde   0,0,6
1 par Skoe med Spender   0,1,0
I Bryggerset   
1 Kaaber Kiedel i grue paa ½ tdr Rum   6,0,0
2 gl. Ege Kar   0,3,0
1 gl. Bagtrug   0,0,6
2 smaae Ege Ballier   0,1,0
2 Stripper   0,0,8
1 Spand   0,0,4
1 Kierne   0,0,8
2 gl. Øll Tønder   0,1,0
1 sælde   0,0,6
I Hughuuset       
2 Øxer   0,1,0
1 Naufr   0,0,4
1 mindre Dito   0,0,2
1 Bond Kniv   0,0,1
1 Bou Sauge   0,0,6
1 Spegge boere   0,0,1
Paa Lofftet   
1 gl. Stand Tønde   0,0,6
1 gl. Ege Kiiste   0,1,0
2 Høeler med Drag   0,2,0
4 River      0,0,4
2 Forker   0,0,8
I Gaarden   
1 beslagen Vogn med alt behør      10,0,0
1 gl. Dito med behør   5,0,0
1 gl. Træe Vogn med Do   2,0,0
1 ploug med ald behør      1,2,0
2 træe harver   0,1,8
Lateris     68,3,3
Transport   68,3,3
1 liden Stav??   0,0,4
2 Tørve Spader   0,0,12
1 grav Dito      0,0,6
Creaturer
Beester   
1 Sort Bruun Hop    5 aar   16,0,0
1 Sort blisset do    12 aar   10,0,0
1 Dito         15 aar   8,0,0
1 Sort Hop        11 aar   8,0,0
1 brun Hop         20 aar   2,0,0
1 Sort Hæsteplag     2 aar   9,0,0
1 Sort Hop       2 aar      
Køer   
1 Sortgrimet   8 aar   6,0,0
1 Sort gieret   7 aar   7,0,0
1 Dito      5 aar   6,4,0
1 blakbroget   8 aar   6,0,0
1 Dito      7 aar   7,0,0
2 qvie Kalve   1 aar   1,2,0
1 Stud Kalv      1 aar      0,4,0
Faar   
13 stk Faarhøvder   6,3,0
Sviin   
1 Soe og 3 grise      2,0,0
   
   
Kornet som forefindes i Laden forbliver som Inventarium ved Gaarden til deraf at udrede de Kongelige Skatter, Folkelønning og med meere. –

Summa Boens Indtægt      172,5,9

Meere var ikke, efter giorte Spørgsmaal af Skifte Retten, boen til Indtægt at anføre thi Skrides derfor til Boens udgifft og Besværing der bliver at ansee saaledes. –
1. Besætningen hvortil udfordres i følge de Kongelige anordninger til denne gaard som staar af Hartkorn agger og Eng # 5 Tdr 7 Skp
2 Fr 22/23 alb.

a 6 stk Drætte færdige bæster som efter nu værende Landpriis vil koste i Ringeste à stk 12 rdr er      72,0,0
b  een Vogn med alt behør     16,0,0
c  een Ploug med alt behør   4,3,0
d  2de træe harver      1,4,0

2. Resterende Landgilde til Høye
    Herskabet for 1784      10,3,8
3. Brøstfældigheden
    a, Stuehuuset bestaar af
        18* Fag, som blev ansat til Reparation à Faget 3 rdr   54,0,0
    b, Laden bestod af 4 Fag, som vil koste i Reparation à Faget 2 rdr   8,0,0
    c, Nok et Ladehuus bestod af 12 Fag à 2 rdr      24,0,0
    d, Stald og Fæehuus bestaar af 12 Fag à 1 rdr      12,0,0
4, angav den ældste Søn Niels at han havde af sine egne penge, betalt til sine Foræl-
    dres Begravelser, hvilket den anden Broder med Curator vedgik neml. 24,0,0
5: Skifftets Bekostning belovede den ældste Søn at afgiøre med Skiffte Forvalteren uden derfor at anføre Boen nogen besværing.
6: Vurderings Mændene fordrede ey noget.

Summa Boens Udgift       226,4,8

Som overstiger Indtægten med 53 rdr 4 mk 15 sk; hvoraf sees at ei noget kand blive at skiffte imellem de 2 Sønner, som eeneste arvinger, og da den ældste Søn Niels har
fæstet den halve Gaard; Saa var han begierende at hand maatte overlades alt det Vurderede, hvorimod hand forsikrede at betale den Resterende Landgilde til Høye Herskabet, samt at forbedre gaardens Bygning og Besætning at samme altiid for et fuld Syn kand passere, og i alle Deele opfylde sine Fæster Pligter; Saa, (da den yngste Søn med Curator, ey derimod haver noget til erindring da de forudsaae at om endogsaa Boen ved offentlig auction blev bragt i penge, sammes beløb dog ikke kunde svare til Boens udgift) blev alt foranførte boen tilhørende Meubler og Effecter straxen overleveret til den ældste Søn til fri Disposition og brug paa Loulig Maade, dog Reserverede sig Skiffte Forvalteren, paa sit Høye Herskabs Vegne første Prioritets Rettighed udi de Bæste af Boens Effecter til en Forsikring paa det manglende. – Og da ingen paa tilspørgende havde noget at erindre, især da den ælste Søn Lovede at holde Skiffte Forvalteren for alt af dette Skiffte baade nu og i Tiiden dependerende, frie anger og Kravesløs i alle Maader, blev Skifftet med samtliges samtykke Sluttet og tilendebragt udi Sterfboen den forbemelte 14 Januarij 1785.
      Paa Høye Herskabets Vegne som Skiffte Forvalter   
         M. Budtz
Paa egne Vegne
Niels N.L.S. Laursen. –
   Paa egne Vegne og som Curator
   Rasmus R.L.S. Laursen, Rasmus Christensen
Som Vidner og Vurderings Mænd
Jens Blach, Christen Frandsen
 
   

[Ole Westermann]

1 fag er ca 1,5 meter, jvf https://da.wikipedia.org/wiki/Bindingsv%C3%A6rk  så gården har været ca 27-28 meter lang.
Og det er da en temmelig stor bygning.

mvh Ole

[Egon Hansen]

Hvor længe har Lars Skriver haft gården i fæste?  Navnet? havde han været skriver på godset før han blev gårdfæster?, Har hans farr eller svigerfar haft gården før ham?
Passiverne opregner gården som meget forsømt, men når sønnen ønsker at overtage det udlagte og sætte det i stand, syntes jeg det tyder på at opgørelsen er lavet for at gøre det lettest muligt for ham at komme i gang.
Altså et typisk "godsskifte" !
Jeg håber at vi hører mere om din slægtshistorie.
Mvh Egon
   

[Linda Oszadlik Laursen]

Tak for interessen Egon og andre. I går aftes fandt jeg skiftet fra Laurs far, der døde i 1771. Han hed Jens Nielsen Skriver og navnet "Skriver" er således arvet.

Jeg prøver at lægge skiftet ud til hjælp til tydning, for det er jeg ganske håbløs til. Derudover starter jeg en tråd med historien om Laursen-familien - så I kan høre, hvad jeg har fundet ud af.

DBH
Linda

[Linda Oszadlik Laursen]

Det viste sig, at det skifte jeg fandt, var på Laurs bror - ikke hans far. Men alle hans søskende hedder også Skriver, så jeg holder fast i, at det er nedarvet.

/Linda

[Egon Hansen]

Det udvikler sig til en interesandt historie. Din Lars Skriver som dør i 1784, har to sønner, Niels, opkaldt efter farfar og Rasmus opkaldt efter morfar. Hvis Lars Nielsen Skriver er ældste søn er han nok opkaldt efter sin farfar..
Du har jo dåbsopslaget for Lars Skrivers to sønner, prøv at se på faddddernavnene, - det er måske bedsteforældrene hvis de har være levende på dette tidspunkt.
Er Frisenvolds skifteprotokol bevaret fra omkring 1755, så kan du se efter hvem Lars Skriver overtager gården.
Du skrev engang at du havde fundet Lars Skrivers navn på det gamle matrikkelskort.
Men den Lars Skriver du startede denne tråd med, døde jo altså i 1784, og sønnen Niels Skriver overtager gården. Mon så ikke har har en søn som hedder Lars som så kan have overtaget gården før 1818, hvor dit matrikelskort  er dateret, og at det er hans navn du har fundet?
Ud fra det skifte efter Lars broder Jens Skriver, kan jeg se at ham har giftet sig med en enke og overtaget hendes gård, og at denne enkes første mand, og far til den søn som fæster denne gård, hed Poul (Simonsen ?).
Prøv at se om Frisenvolds Generalhoveriregelent for 1769 findes på Daysy, så får du styr på alle navnene på fæsterne i hele sognet.
Men det er vist ikke lagt på nettet? Så må du på arkivet.
Jeg ser nu at der også er "Skriver" i andre landsbyer under Frisenvold. Måske er Lars slet ikke født er i sognet, og at det istedet eer hans svigerfars gård ham har fået da han bliver gift i 1755?
"sal. Niels Jensen Skriver" som døde i 1747 har jo en søn, der hedder Lars - han er godt nok et par år yngre
 .

[Linda Oszadlik Laursen]

Ja, hvis du kigger øverst oppe i tråden, har jeg indsat kortet, hvor Laurs Skrivers navn forekommer. Kortet er tegnet i 1782 - altså to år før han døde. Så den burde være god nok. Den gode Jørgen Thue er i gang med at "oversætte" Niels Jensen Skrivers skifte, her optræder Laurs tillige med sine 3 hel og 1 halvsøskende. Jeg mangler stadig at finde første kulds mor.

Jeg er derfor i gang med at indskrive navneregistret til skifterne i en wordfil, så jeg kan skabe mig et overblik over steder, personer og ægtefæller.

Et arkiv-besøg kræver lidt mere planlægning, men jeg vil da ikke udelukke at nysgerrigheden driver mig derhen 

Lige nu gælder det navneregistret!

God aften
Linda

[Egon Hansen]

i Folketællingen 1787 finder jeg Niels Laursen, gift med Maren Christendatter . De har to børn og Niels bror Rasmus tjener hos dem.Desuden har de Marens morbror Niels Bjerregård som er enkemand boende. I 1801 er Niels Laursen selvejergårdmand, datteren som nævnes i1801 er nu 16 år, medens den lille dreng ikke nævnes,desuden er der kommet to småpiger mere - 8 og5 år. og Marens morbror står nu som almisselem. i 1801 er det familie nr 18.
i 1834 er Niels Laursen død, og den ældste datter, Gjertrud, rr gift med Peter Christensen og de har Gjertruds mor, Maren Christensdatter på aftægt.
Mvh Egon

[Egon Hansen]

Jeg sidder og ser på dit kortudsnit med Lars Skrivers navn, Der står ovenover areal 52 tusinde kvadratalen.
divideret ned 14000 giver det under 4 tdr land. og med det hartkorn må gården være p mindst 60 tdr land, så de må være flere steder på kortett hvor du kan finde matr.nr 11. Lodden ude ved åen er en englod som kun er en del af marken.
Når jeg tidligere skrev at navnet måttte være Laurs Skrivers barnebarn, var det fordi der i rubrikken hvor du vælger ældste matrikkelskort står 1818. jeg var ikke opmærksom på at det var genbrug af udskiftningskortet fra 1782.
mvh Egon   

[Linda Oszadlik Laursen]

Hej Egon,

Dejligt at du er så engageret i min familie. Det er godt for motivationen    Ja, jeg havde også tænkt, at det ikke var hele gårdens areal, der lå der. Men jeg kunne ikke rigtig se, at der lå noget andetsteds.

Jeg er selv dybt begravet i skiftebogen. Her prøver jeg at stykke familien sammen - blandt andet hvornår Niels Jensen Skrivers (far til Laurs Skriver) første kone døde, og hvad hun hed.

Keep up the good work, som vi siger 

dbh
Linda

[Linda Oszadlik Laursen]

Øv, nu sidder jeg fast.

Fra skiftet efter Niels Jensen Skriver ved jeg, at han fik 5 børn med en ukendt dame (Hun hed nok Jensdatter, da to af drengene er døbt Jens). Og en søn med Maren Pedersdatter. Den ældste Jens overtog gården i Haslund og fik to børn - hvoraf den ene i hvert fald døde. Men så forsvinder han for mig i kirkebogen. Jeg tror, at det er ham, der dukker op i ft 1787 i Laurbjerg, hvor han står opført som "lever mest af at betle" - men jeg kunne jo godt tænke mig at vide, hvordan han er ramlet så langt ned. Fra gårdejer i 1747 til betler i 1787. Jeg har kigget godt i kirkebogen for Haslund, men kan ikke finde ham. Og Laurbjerg har desværre ikke en kirkebog omkring 1787, hvor han måske døde ikke så lang tid efter ft.

Hjælp  ???

dbh
Linda

[Egon Hansen]

Har du mulighed for at se Fæsteprotokollen hvor Jens fæster gården i Haslund i 1747 og fremad? Hvor når kommer Jens fra gården, jeg mener hvornår bliver den fæstet ud til en ny mand,er Jens frasat gården af een eller anden grund, eller afstår han den frivillig på grund af sygdom? hvis det altså er din Jens som betler i 1787?
M h.t. "den ukendte dame" - er der ikke et skifte før Lars Skriver bliver gift med Maren Pedersdatter? Jeg kan se at der er bevaret skifteprotokol fra både Brusgaard og Frisenvold fra hhv 1716 og 1696. så måske du her kan få både hendes navnn og dødsdag .
mh Egon

[Linda Oszadlik Laursen]

Jeg kan ikke finde Frisenvolds fæsteprotokoller på nettet, så det er foreløbig udelukket at finde ham den vej.

Jeg har også kigget dybt i skifteprotokollerne for Brusgaard og Frisenvold, men der er ikke nogen der passer på "beskrivelsen". I følge skiftet efter Jens Nielsen Skriver fik han en datter (Margrethe) omkring 1728 og en søn (Peder) i 1729 - med hver sin mor. Så man jo formode at den første hustru er død enten i barselssengen eller kort tid efter. 

/Linda

[Egon Hansen]

Ærgeligt. Hvis Lars Skriver har haft gården, medens han var gift med den første kone, burde der være et skifte
Det blev ved lov 1719 at alle fæstebreve skulle indføres i en fæsteprotokol, men da godsarkiverne varr orivat ejendom er det desværre ikke alle der er bevaret.Jegkan ikke se om Frisenvold er blandt de bevarede.
På google har jeg set en tråd om slægtsforsknig i gossarkiver at der sklle findes en jordebog fra Frisenvold fra 1728, er var vist eb jop af en side fra denne.
Har du set efter svigerfaderen til din Laurs Skriver som døde i 1784?
mvh Egon

[Linda Oszadlik Laursen]

Jeg tror, Laurs har haft gården, da den første kone døde. Måske jeg skulle poste om en venlig sjæl vil slå det op på arkivet.

Laurs Nielsen Skrivers svigerfar skulle så vidt jeg ved være Rasmus Povelsen gift med Anne Simonsen. Men det er endnu ikke lykkes mig at finde andet end Rasmus' og Annes søns død i 1780. Der er ingen af forældrene nævnt, så de er i hvert fald døde på det tidspunkt.

Men selvom jeg har kigget http://ao.salldata.dk/index.php?type=skifter&n1=Randers&n2=Godsskifter&n3=Frisenvold+Gods igennem, har jeg ikke kunne finde nogen af dem. Måske de ikke var gårdfolk eller på anden måde formuende.

Måske skulle jeg kigge i lidt kirkebøger... 

Linda

[Egon Hansen]

Er Rasmus Poulsen forlover da Laurs Skriver blive gift i 1755?
På "DIS ARKIVALIELISTER" -Family searck,- Godsarkiver - Randers amt er Frisenvold skifteprotokol afskrevet
De alfalbetiske navnelister foran i hver bog er skrevet med nutidens bogstaver.
Mvh Egon