Plejebarn fra Slesvig - hvordan finder jeg ham?

Startet af Pernille, 02 Apr 2018 - 13:53

Forrige emne - Næste emne

Pernille

Min svenske og dengang ugifte oldemor tjente og boede i Bov, da hun fik en søn 8. januar 1895. Han blev døbt Otto Christian Bengtson og fik svensk statsborgerskab.
Jeg ved med sikkerhed at han ikke voksede op hos hverken sin mor - eller hendes forældre eller søskende hjemme i Sverige. Eller hos sin far, for den sags skyld.
Men hvordan finder jeg ud af, hvor han så voksede op?
Min oldemor blev senere gift med min tyske oldefar og flyttede til Flensborg. Hun blev i Tyskland resten af sit liv, og umiddelbart tyder intet på at hun havde den store kontakt til Otto, selvom hun fulgte med i hans liv.

Otto har jeg fundet igen. I 1923 emigrerede han til USA, hvor han få år senere blev amerikansk statsborger. Ved ansøgningen om det amerikanske statsborgerskab, angav han navnet på en slægtning, som skulle bo i Halmstad. Det er ikke lykkedes at finde denne 'slægtning', og måske er det skrevne navn en misforståelse. Ligesom det heller ikke er lykkedes at finde Otto i Halmstad. Dog boede der en moster på naboadressen til 'slægtningen'.
Samtidig angiver han at han kan tre sprog, nemlig tysk, dansk og engelsk. Men ikke et ord om svensk på trods af sit svenske statsborgerskab - måske han voksede op i Slesvig... (Og i den tro, at mosteren var hans rigtige mor).

Jeg vil rigtig gerne finde ud af hvor, han tilbragte sin barndom og hvem, han voksede op hos.
Håber nogen af jer dygtige folk her kan hjælpe mig med at finde ud af hvordan, jeg skal gribe det hele an.

Mvh
Pernille
Mvh
Pernille J Petersen


Pernille

Det forsøger jeg - tusind tak for hurtigt svar!
Mvh
Pernille J Petersen