Gemme og udskrive skiftedokumenter

Startet af Kirsten Domino, 03 Maj 2018 - 14:16

Forrige emne - Næste emne

Kirsten Domino

Hej!

Jeg vil gerne spørge om der er ændret noget ved proceduren, når man vil gemme og udskrive  skiftedokumenter?.
Jeg har gjort det med held masser af gange, men nu får jeg kun "uldne" skrifter ud af det. Det er ligemeget om jeg "gemmer som", eller kopierer.
Jeg ved godt at de dokumenter man finder på AO ikke er af god kvalitet, de kan absolut ikke måle sig med de godsskifter man finder i FS.

Jeg har en ældre udgave af Photoshop, som jeg plejer at behandle dokumenterne

Mon der er et godt råd.

Venlig hilsen
Kirsten.

John Damm Sørensen

Kan du give et eksempel?

Hilsen
John

Kirsten Domino

Hej!

Jeg kan henvise til det samme dokument fra AO og FS

Det første er fra AO:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17071660#141322,34611416

Dette her er fra FS:

https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QS7-L9W8-WHW1?i=189&wc=M52V-FML%3A333468701%2C333739301%2C334398901&cc=2015318

Det første er ikke til at få pænt, hvis man vil gerne vil have det på papir, mens det fra FS bliver ved ned at være skarp.

Venlig hilsen
Kirsten.


Hans Chr. Baagøe

Hej

Jeg ved ikke, om der er ændret noget ved proceduren for udskrivning fra AO, men billedet på AO har været igennem en behandling, hvor det er gået mærkbart ud over kvaliteten.

Det ser ud til at billedet fra FamilySearch, bliver vist som et gråtonebillede med 256 gråtoner. Størrelsen på filen er 2.285.209 bytes og billedets format er 4960 x 3895 punkter. 8 bit pr. pixel

Hos AO vises billedet som et farvebillede, hvoraf 256 ud af 16,7 millioner farver benyttes. Størrelsen på filen er 997.001 bytes og billedets format er 3374 x 2842 punkter. 24 bit pr. pixel. Hos SA er der også ændret på lys og kontrast, så billedet fremstår lidt mere snavset. Det må være programmet, der er benyttet til beskæringen og konverteringen af billedet, der har lavet de vandrette striber. Det sidste program, der har sat sit aftryk i billedet er LEADTOOLS v18.0.

På grund af diverse databehandlinger angives størrelsen på billedet fra AO til 47,6 x 40,1 cm, hvor den tilsvarende størrelse ved FamilySearch var 175,0 x 137,4 cm.

Du kan godt ved hjælp af ændringer i lys og kontrast, samt skarphed forbedre billedet noget, men det støj, der er kommet med i forbindelse med konverteringen, kan vist kun fjernes ved manuel redigering at billedet.

I det viste eksempel kan du kun få en pæn udskrift ud af det fra FS!

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe