Opslag i patientjournal fra Jydske Anstalt ved Århus på Viborg Landsarkiv

Startet af Henrik P. Jensen, 28 Maj 2018 - 21:27

Forrige emne - Næste emne

Henrik P. Jensen

Jeg er blevet informeret om, at det er muligt på landsarkivet i Viborg at finde gamle patientjournaler på patienter indlagt på det psykiatriske hospital i Risskov - tidligere kaldt "Jydske Anstalt" eller "Sindsygeanstalten" i Vejlby (Vejlby sogn, Hasle herred, Århus amt).

Jeg søger efter journal nr.218/6 på patient nr.1884, arbejdsmand Jørgen Clausen (1811-1887) fra Ødis (Ødis sogn, Nr.Tyrstrup herred, Vejle amt) - se protokol for hans optagelse 1869 på anstalten (opslag 58): https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20411773#308160,63210642. Han nævnes 1870 og 1880 i folketællinger på stedet, døde 1887 på stedet og blev begravet på den tilhørende kirkegård.

Det vil være meget interessant, om det er muligt at få større indsigt i, hvad der førte til indlæggelsen, hans diagnose, og muligvis også oplysninger om hans livsforløb på stedet.

Jeg håber meget på, at der er en, der har lyst til at finde den for mig, tage et par gode billeder (evt. på mobiltelefon) og så fremsende billederne til mig, så jeg selv kan nærlæse og studere indholdet. Det vil være en kæmpe hjælp for mig, da jeg bor langt fra Viborg, og aldrig er på de kanter.

På forhånd tusind tak

Henrik P. Jensen