Hvem fæstede Eskemosegård i Birkerød i 1660'erne

Startet af Peter Pedersen, 20 Jun 2018 - 10:44

Forrige emne - Næste emne

Peter Pedersen

Hej,,,


I følge Wikipedia var Eskemosegård i Birkerød sogn i 1672 bortfæstet til Jørgen Saxesen.

Det kan sagtens have sin rigtighed, men spørgsmål er om ikke Jørgen overtog gården efter sin far Saxe Hansen, der døde i 1663.


I skiftet (der ikke er det lettest tilgængelige) læser jeg i alle fald, at skiftet foretages på Eskemosegård samt at Jørgen ligeledes bor samme sted.

Jeg ville derfor være taknemmelig, hvis jeg kunne få et trænet øje til at kikke på den indledende del af teksten i skiftet - se link

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=131241&side=82


Med venlig hilsen
Peter Pedersen
Peter Pedersen

Jørgen Thue Pedersen

Hej!

Her er begyndelsen, som jeg så den:

Anno 1663. Dend 7 Julij Stoed schiffte ochDee-
ling udj Eschemoese effter affg. Sal Saxe Hansen
som boede och døde samesteds, Imellem hanß
effterlatte Hustru, Anne Anderß Daatter
Hendiß formønder er hendis Søn, Oluff Saxen (Saxesen)
i Lyndby som her och tilstede vaar, paa den eene
och Sex bege deris Børn: Naffnlig Hans Saxen (= Saxesen)
Kayerød, Oluff Saxen i Lyndbye, Anderß Saxen
Høsterkiøb, Jørgen Saxen i Eschemoese, alle
fuldmechtige och deris Eigen værge, Item
Anne Saxsis Daatter, Huiß (=hvis) formøndere er
hendis Broder, Hans Saxen i Kayerød. och Dorete
Saxiß Daatter,  Hendiß formøndere er, Anderß
Saxen i Høsterkiøb paa den Anden side


mvh
Jørgen

Peter Pedersen

Hej Jørgen,,,

Mange tak for din fine transskription -

Jeg var selv, om end ikke med samme tydelighed, kommet til samme resultat.

Skiftet fandt således sted i Eskemose, men kan man heraf udlede, at der var tale om Eskemosegård. Efter hvad jeg har kunnet læse mig frem til, var der kun den samme. Og hvis ja, er det så ikke nærliggende at antage, at Jørgen overtog gården efter Saxe ?

Med venlig hilsen
Peter Pedersen

Peter Pedersen