Navngivningens regler

[Camilla Lystlund]

Hej alle.

Håber der er nogle som kan hjælpe mig.

Jeg har engang læst et sæt "regler" om hvordan man i ældre tider navngav sit barn her i Danmark. Det var noget med at børnene skulle opkaldes efter farfar/ morfar og farmor/ mormor. Var et barn dødt, skulle det næste barn af samme køn, navngives det samme navn.

Men nu kan jeg bare ikke finde det igen og håber der er nogle som lige kunne opridse "reglerne" for mig.

Tak til alle som byder ing.

Mvh. Camilla Lystlund.

[Karen Graabæk Møller]

Hej Camilla

Der står lidt her: http://da.wikipedia.org/wiki/Personnavn

Hilsen
Karen G. Møller

[Camilla Lystlund]

Hej Karen.

Tusind tak, det var lige dem jeg ledte efter.

Jeg havde fået samlet det meste, men havde da alligevel ikke lige fået alle med og i den rette rækkefølge...

Fra Camilla.

[Michael Wilhelmsson]

Er det de samme regler for tyske aner?

Tex hvis far hedder Carl Gottfried Voigt och sønnen hedder Gottfried Emanuel Voigt, hvad hedder så farfar mm.

[Hans Jørgen Hvidberg]

Har fundet dette her som måske kan bruges.
DEN DANSKE NAVNELOV har først i 19 - hundrede tallet fået en egentlig vægt. Før den tid har de forskellige love ikke rigtig haft en entydig indflydelse på vore navne.
Navne skikken har varieret fra egn til egn, så denne tekst er kun beregnet til i store træk at se hvornår der kan være en ændring i mønstret. Vil du vide mere om lovene, findes der udmærkede og detaljerede beskrivelser andre steder.
1526 (Adelsslægter) Ville vi også, at alle riddersmænd her udi Danmarks rige, som ikke har stadfæstede tilnavne, skal tage og udvælge sig bestandige tilnavne i så måde, at de, som fører ens skjold og hjelm, skal have ens tilnavn på det at man udi fremtiden kan spørge, hvem nogen ærlig ridderlig gerning gør i marken eller andetsteds, som udi andre kristelige kongeriger sæd er. Herefter opstår skikken med "efternavne" hos de almindelige, som henfører til erhverv eller sted-, bynavn.
1771 (Kun Slesvig) Der indføres faste slægtsnavne. ca. 1770 -- (Hæren) Der indføres et "von" foran slægtsnavnet. (von Sørensen) 1828 "sen" navnene indføres, alle børn skal have samme "tilnavn". §18: I øvrigt bør hvert barn ved dåben benævnes ej alene med fornavn, men også med det familie- eller stamnavn, som det i fremtiden bør bære.
30.10.1829 Faderen kunne nu frit vælge et tilnavn, til børnene. Piger kunne dog ikke få et tilnavn på -datter, men skulle døbes med samme navn som sønnerne. Valget kunne stå mellem faderens patronym, nyt patronym dannet af faderens fornavn, stednavn eller et gammelt tilnavn.
08.08.1856 De valgte navne er nu bindende for alle følgende slægtsled. (Det praktiseres dog ikke fuldtud. Mange steder døbes fortsat som før.) 22.04.1904 Det er nu muligt ved øvrighedsbevis at få navneforandring. Det kostede 4 kr. og måtte kun ske en gang. 1961 Som efternavn kan nu antages moderens pigenavn eller en af bedsteforældrenes fødenavne.
01.04.1982 Der indføres ligeberettigelse mellem moderens og faderens navn samt adgang til at antage navne tilbage til de 8 oldeforældre.
01.04.2006 Det er nu muligt at tage tipoldeforældrenes slægtsnavn. - at tage sit eget mellemnavn som efternavn. - at tage et slægtsnavn som bæres af mere end 2000 andre. - at vidergive et giftenavn. - at tage sin samlevers efternavn. - at vidergive sit fornavn med sen eller datter som efternavn