Sømænd der døde ombord - ca. 1860

Startet af Hans Richardt Kall Schmidt-Nielsen, 04 Jul 2018 - 01:05

Forrige emne - Næste emne
Hej,

Jeg ved at emnet har været oppe flere gange på dette forum, så beklager for repetitive spørgsmål : )

Jeg har en mand:
"Laue Jensen Bill"
Født: 1826 fra Løjt Kirkeby
Død: 1859-60 i det indiske Ocean og blev begravet på Mauritius.

Mit spørgsmål er ikke kun om ham specifikt, men også om hvordan nyheden kom frem myndighederne, dvs vejen fra kaptajn og hvor det blev noteret? Han sejlede nok fra Åbenrå, men det er kun et gæt. Er det skibets hjemby der skulle notere det?

Hans død står ikke i kirkebogen, og årstallet og omstændighederne om hans død står i en ældre slægtsbog og det ser ud til at alle senere informationer er baseret på den, så hvor informationer stammer fra er uvist.

Jeg har været i kirkebøgerne fra Løjt. Jeg har tjekket aviser fra perioden, de store databaser og diverse databaser på Mauritius.

Nogle der lede mig i den rigtige retning måske?

Tak på forhånd.


Mvh Hans RK Schmidt-Nielsen




Gunnar Lorentsen

Jeg tror, at det i mange tilfælde kan blive meget vanskeligt, at finde oplysninger om bortkomne og afdøde søfolk fra tidligere tider.
Dødeligheden på sejlskibene var for et par hundrede år siden meget høj. Retsreglerne på skibene var meget forskellige, og var afhængige af tidsepoke og af skibenes nationalitet.
Man skal også være opmærksom på, at en oversøisk rejse ofte varede mere end tre år, og at dødeligheden blandt mandskabet på nogle rejser kunne være overvældende og tæt på næsten alle.
I Danmark har der siden Danske lov fra 1683 været skrevne regler om førelse af skibsdagbog.
Se: http://www.jmarcussen.dk/maritim/ordbog/term.php?ord=dagbog
I Skibsdagbogen blev alle vigtige hændelser – herunder også dødsfald - noteret. I moderne tid har der været regler om, at skibsdagbøger ikke måtte bortskaffes tidligere end tre år efter datoen for sidste indførsel. Se: http://www.jmarcussen.dk/maritim/ordbog/term.php?id=13095
Mange af skibsdagbøgerne fra de sidste århundrede er gået tabt. Men mange andre dagbøger er blevet bevaret. Jeg har fået fortalt, at Søfartsmuseet i Helsingør har (eller havde) en kæmpesamling af skibsdagbøger fra forrige århundreder. Andre steder – andre museer og/eller gamle familier, med rødder i rederivirksomhed eller søfart, ligger sandsynligvis inde med gamle dagbøger. Rigsarkivet er også en mulig kilde, se f.eks. https://www.sa.dk/daisy/ep?id=381861  , men det vil nok være nødvendigt at kende navnet på det skib, som den eftersøgte afdøde sømand sejlede med.
Jeg tror, at skibsføreren ved første anløb i en havn, efter at et dødsfald havde fundet sted, skulle meddele om dødsfaldet til lokale myndigheder. Helst skulle man meddele til dansk  konsulat (eller norsk eller svensk konsul).
Hvad der herefter skete med meddelelsen er lidt uvis for mig. Men hvis skibet kom tilbage til Danmark, må man formode at afdødes familier og slægtninge blev underrettet om dødsfaldet. Da dødsfaldet jo havde fundet sted udensogns, havde ingen pligt til at registrere dødsfaldet i kirkebogen.
Der kunne tilbagestå nogle juridiske problemer omkring arv eller andet. Men herom har der været retsregler som f.eks. her fra en bog fra 1797:
"Skal Assistenten eller Skriveren paa Skibet, alle Domme, Bekiendelser, Vidnesbyrd, som ovenbemældt protocollere, og, nar forlanges, beskreven give, saavelsom, naar nogen ligger paa sit Yderste, i tvende af de anordnede udi Skibs-Raadet deres Overværelse, som Capitainen skal udnævne, lade samle og have Omhue for den Syges Gods og Brevskaber, og, saasnart nogen ved Døden afgaaer, da strax ufortøvet de Afdødes efterladte Gods rigtigen registrere, og Registerings-Forretningen i Protocollen indføre, og af Samtlige lade underskrive.

2. Maae intet sælges af alt det, som saaledes af den Dødes Gods er registreret, underhaanden, enten det er paa Hen-Reysen eller paa Hiem-Reysen til Kiøbenhavn, men efter samtlig Skibs-Raaders Foranstaltning auctioneres for Masten offentlig, og tilslaaes den Mestbydende, og derover behørig Rigtighed ved Dag og Datum holdes, paa det den Afdødes Arvinger kan vederfares Ret; og ifald noget ei bliver solgt, saasom den Afdødes Førings-Gods, hvilket efter Reedernes Foranstaltning usolgt Arvingerne til Beste maae hiemføres. Om Eieren døer paa Hiem-Reisen, da skal Assistenten flittigt agtpaagive, at den Afdødes Gods vorder vel tilseet og forvaret, hvormed Deks-Officererne og andre vedkommende efter Beskaffenhed skal have flittig Indseende, at intet af den Afdødes Gods enten bortgives eller forkommes, men alting dermed rigtig tilgaaer, med mindre de dertil selv ville svare."

Jeg har selv i et tidligere indlæg i dette forum gjort opmærksom på Skibsfører Jens Nielsen Brincks fantastiske dagbog fra 1899-1900. https://www.sa.dk/daisy/ep?id=381861
Dagbogen beskriver en rejse til Indonesien og hjem igen. Under rejsen døde et par af besætningsmedlemmerne, og omstændighederne omkring dødsfaldene er beskrevet i dagbogen (som ikke er en skibsdagbog).
Jeg er overbevist om, at kaptajn Brinck har skrevet breve til de efterlevende familiemedlemmer, der således er blevne underrettede om deres kæres død og begravelse til søs. Men jeg tror ikke, at det er nemt at finde dødsfaldene registrerede andre steder end i dagbogen. Længere tilbage i tiden end år 1900 vil jeg formode, at det vil blive endnu vanskeligere at finde vidnesbyrd i kirkebøger.
Med venlig hilsen/Gunnar

Kære Gunnar.

Jeg har først lige set dit svar nu. Det er helt fantastisk og der er virkeligt noget at gå igang med. Tusind tak for hjælpen. Der kommer lige et længere svar, når jeg er hjemme igen. :)

Mvh Hans

Gunnar Lorentsen

i mit ovenstående indlæg af 4.juli har jeg indsat et forkert link til kaptajn Jens Nielsen Brincks dagbog fra rejsen i år 1900. Den rigtige adresse er: http://jbrinck.dk/dagbog/dagbog.htm .

mvh/Gunnar