Gudstjeneste om onsdagen i 1730

[Jens Ole Jensen]

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=159720&side=111

1730 d. 29 mar. Blev Niels Nielsen Bundsgårds datter af Udde døbt og kaldet Sidsel Christine

http://www.rmadsen.dk/kal/dk13c.htm#1730
Ved at se i kalenderen for 1730 er det en onsdag
Da barnet ikke blev hjemmedøbt må der have været gudstjeneste
Det var ikke en søn- eller helligdag.

Ved der var formiddags og aftensgudstjeneste dengang - med mødepligt- men var der også gudstjeneste midt i ugen?
(froprædiken og højmesse)

Tillægsspørgsmål:
Er barn døbt 29/3 1730 blev født?
Hvor lang tid måtte der gå fra fødsel til dåb?

Da moderen blev introduceret 29/5 1730, må hun vel have haft blodtab som udsatte introduktionen?

Da Sidsel blev trolovet og gift skete det på henholdsvis en fredag og en torsdag.
Blev  man ikke gift i kirken i forbindelse med en gudstjeneste dengang?

Jens Ole Jensen, Aalborg

[Peter Kristiansen]

Kvinder burde først introduceres 5-6 uger efter fødselen - med rod i et jødisk ritual om barselskvinders urenlighed.

https://da.wikipedia.org/wiki/Introduktion_af_barselkvinde

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/synd-sex-og-skrifte-kvinders-introduktion-efter-barsel

https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/3_Mos/12 - Gamle testamente, 3. Moseborg, kap. 12.

[Inger Toudal]

Vedr. frist for dåb: http://www.grifo.dk/slaegt_db.php?id=730

https://wiki.dis-danmark.dk/index.php/Introduktion

Kirkeritualet 1685: http://www.lutherdansk.dk/Web-Kirke-ritualet%201685/Web-Kirke-ritualet%201685/Kirkeritualet%20web-udgave.htm

- se 1. kapitel, 2. artikel

2. artikel - om fredagen og onsdagen

- - - - - - - - - -

Dåben forrettes på samme tid og måde, som om søndagen.

Måske en bededag: https://wiki.dis-danmark.dk/index.php/Bededag

https://da.wikipedia.org/wiki/Store_bededag

Venlig hilsen
Inger Toudal

[Ruth Neumeister]

Der var to former for hjemmedåb.:
Enten kom barnet til præsten, eller præsten kom til barnet. Det sidste nok mest, hvis der var fare for liv hhv. ved barn eller moder.
Personligt kigger jeg altid nøje efter, hvem der er faddere. Hvis sognets jordemoder eller naboer deltager ved dåben, er det for det meste en hjemmedåb i huset. Hvis præstens familie deltager, er det nok i præstegården. Ved kirkedåb er det for det meste familien.

Hvornår kvinder blev introduceret?
Der fandtes åbenbart en regel om, hvornår kvinder BURDE introduceres, men fattige kvinder havde ikke råd til at ligge i sengen og holde barsel. En uge, 14 dage, alt efter kvindens tilstand. Var moderen i stand til det, så gik hun til kirke og blev introduceret så hurtigt hun kunne, for derefter at tage del i familiens gøremål.

Barnet blev døbt 29/3 1730, og moderen introduceret 2 måneder derefter. Der har måske været komplikationer ved fødslen, der gjorde, at hun ikke kunne komme til kirke. Har hun evt. født mange børn forud, så der ikke var så mange kræfter tilbage? Årsagerne kan være mange. Fødslen kan have taget dage, barnet have vendt forkert, blodtab osv., men barselsfeber havde hun næppe overlevet.
At moderen evt. var en forkælet gårdmandskone, der lå og "hyggede" sig, medens naboer og venner kom med barselspotter, tror jeg næppe.

Onsdage og fredage var fastedage, og ja, der var gudstjenester med altergang, så en dåb passede nok fint ind. Man skal hele tiden tænke på, at der måske var langt til kirke, og at tiden ikke skulle spildes.

Trolovelser og vielser foregår lidt i flæng.
Trolovelser kunne ske alle ugens dage. Nogle gange i brudens eller gommens forældres hus, andre gange i præstegården.
Vielser var ofte i ugens sidste dage, men det er ikke ualmindeligt at blive viet i løbet af ugen. Specielt ikke, hvis bruden var gravid, eller et fæste skulle tiltrædes.

Alting skulle passe sammen med dagligdagen for de forskellige deltagende personer, og præsten fik jo sin "løn" uanset tidspunkt.

Hilsen Ruth

[Jens Ole Jensen]

Tak til jer alle.
Flot hjælp.

Den med at man kunne blive introduceret før der var gået 4-5 uger er jeg dog lidt usikker på.
Alle de datoer jeg har set i kirkebøger beskriver længere tid.
Jeg tror ikke det var noget man selv kunne vælge.

Jeg har i en kirkebog læst noget om at kvinden havde lidt blodtab og derfor blev introduceret senere.


Jens Ole

[Inger Toudal]

Fra Kirkeritualet 1685:

3. kapitel - Om barselskvinder, jordemødre og kvindernes kirkegang efter deres barselseng

3. artikel - om kvindernes kirkegang efter deres barselseng

Barselskvinder skal holde sig nogle uger hjemme fra kirken efter deres barnefødsel og siden af præsten indledes, hvor det hidtil har været brugt.........
De, som skal indledes, angiver sig for præsten dagen inden og lader antegne deres navne i en bestemt bog.   

- - - - - - - - - -

8. kapitel - om forlovelse og ægteskab

Vielsen skal ske i kirken oppe ved alteret.

Er det på prædikedage, da forrettes vielsen i købstæderne til froprædiken, straks efter, at den anden ganske tjeneste er til ende,
og til højmesse, (ligesom det og skal ske på landet,) før prædiken imellem oplæsningen af epistelen og evangeliet.

       Er det på andre dage i ugen, når ingen prædiken holdes, da kommer de til kirken allerseneste imellem ni og før slæt,
så at brudevielsen kan være forbi, før klokken slår elleve.

Venlig hilsen
Inger

[Jens Ole Jensen]

OK så blev jeg så meget klogere.
Tak for alle jeres svar.

Jens Ole

[Søren Agersnap]

"Der var to former for hjemmedåb.:
Enten kom barnet til præsten, eller præsten kom til barnet. Det sidste nok mest, hvis der var fare for liv hhv. ved barn eller moder."

Så vidt jeg ved, var og er der kun én form for hjemmedåb i Danmark: på grund af barnets svagelighed og derfor på fødestedet - Danske Lov V. Cap § 2: "Saa fremt nogen Præst enten døber Børn, eller Naderens Sacramente forretter i nogens Huus, uden Fornødenhed det udkræver, skal han give til Straf fyrretyve Lod Sølv, og den, som det lader gjøre, et hundred Lod Sølv." Jf. § 6.

Hilsen. Søren

[Ruth Neumeister]

Hej Søren.

Hvis et barn bliver bragt til præstegården udenfor kirkens åbningstid, så er det vel en hjemmedåb?
Jeg har mange "hjemmedåb i præstegården" i min database.
Her er 4 tilfældige sogne med eksempler:

1718 (Vorgod sogn)
Dom: Sexagesima (20. februar) fødde Anders Widebecks Kone, Dorothe Thomasdaater, 1 daatter, som næste Manddag derefter, som var d: 28 Febr. blef for Svagheds skyld hiemmedøbt her i Præstegaarden og kaldet Anne

1773 (Assing sogn)
Anno 1773 d: 3 Jul: blev Anders Ibsens Daatter fød i Aggersig og same dag hiemedøbt i Præstegden da...osv. (Dåben konfirmeret d. 11. samme måned

1797 (Skarrild sogn)
Den 26. April hjemmedøbt i Præstegaarden Søren Pedersen og Anne Marie Andersdatters Barn af Ronnum namentlig Maren.
Fremstillet 1ste Pintsedag  d 1. maj


1797 (Arnborg sogn)
Den 31 Januar Hiemedøbt i Præstegaarden Gaardmand Jens Jensen og Hustrues Mette Jensdatters Barn af Tornvig namenlig Mads.
Midfaste Søndag (26. marts) fremstillet i Kirken.

Hilsen Ruth

[Jens Ole Jensen]

Ja men det er bare svært at se hvis der bare står hjemmedåb.

Men du har ret.

Jens Ole

[Ruth Neumeister]

Jens Ole.
Hvis det ikke fremgår af kirkebogen, hvor barnet er hjemmedøbt, så plejer jeg bare at skrive hjemmedøbt i (") sogn, og derefter datoen for fremstilling i kirken, hvis ellers præsten har indskrevet det.


Ruth

[Jens Ole Jensen]

Fint

Men lige netop her var der ikke tvivl om, da barnet blev døbt i kirken?

1730 d. 29 mar. Blev Niels Nielsen Bundsgårds datter af Udde døbt og kaldet Sidsel Christine
Og der er intet der tyder på hjemmedåb.

Forældrene havde desuden fået rigtig mange børn døbt i kirken i Ansager.

Det der undrer mig var det med moderens introducering - længe efter barnedåben.
Samt hvorlænge der max. måtte gå efter en fødsel en barnedåb i kirken - på den tid.

Jeg ville gerne se hvor lang tid der gik efter fødslen inden moderen kom i kirken.
Hvis moderen havde tilladelse til at komme i kirken når dt passede hende undrer jeg mig over at hun ikk valgt at deltage i sit egets barns kirkedåb.

Jens Ole

[Inger Toudal]

https://mhenriksen.dis-danmark.dk/Kirke-Religion/Daabsbestemmelser.pdf

6. [2-5-6]
Hvo som lader sine Børn ligge Udøbte uden Kirken over otte Dage, efterat de ere
føde, skal have forbrut tyve Lod Sølv til næste Hospital, som af Kongens
Befalningsmand, eller Stædets Øvrighed, skal indkrævis, som de agte at forsvare.
Dersom Børnene ere svage, have hver Christne Forældre saadant tilbørlig i Agt
at tage, at ingen Saligheds Middel bliver ved nogen Forsømmelse efterlat.

Vedr. introduktion, se tidligere indlæg i tråden.

Venlig hilsen
Inger

[Jens Ole Jensen]

Dejligt med så fint svar.

Barn født 21/3 1730 eller derefter.
Døbt 29/3 1730
Moderen introduceret 29/5 1730

Var det ikke noget med at det senere blev en længere frist inden man skulle døbes?

Det med at blive introduceret hvornår man havde lyst i 1685 har rokket ved alt jeg har troet før.

Jeg har aldrig set nogen i dem jeg har slægtsforsket (1700-1800 tallet) komme hurtigere i kirken end 4-5 uger efter en fødsel.

Jeg har set par som lod alle deres børn hjemmedøbe og jeg regnede med at det var for at moderen kunne kommen med når barnet blev fremvist i kirken.

Ved også at man i visse østeuropæiske lande stadig parktisere det med introducering efter en fødsel.
men her skulle der efter hvad jeg har fået fortalt gå 4-5 uger

BEMÆRK: Jeg stiller ikke tvivl til det du skriver i tidligere indslag for det står der jo - sort på blåt.

Men det strider imod hvad jeg kan læse i Kristeligt Dagblad:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/synd-sex-og-skrifte-kvinders-introduktion-efter-barsel

Jens Ole