Spørgsmål omk. døde fanger i Tugt, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn

[Helle Rossini Hansen]

Hej,

Jeg har et spørgsmål i forbindelse med fanger der dør i Tugt, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn. Jeg har en ane Niels Mand Broch KNUST som døde den 23. februar 1863 i tugthuset, han er fundet i kirkebogen, men der står ikke hvor og hvornår han blev begravet, eller hvad han døde af.

Da Københavns Stadsarkiv har begravelsesprotokollerne for alle kirkegårde for København på nettet, heldigvis for den periode også, prøvede jeg at slå ham op

https://www.kbharkiv.dk/kildeviser/#!?collection=6&item=328407

Men....han var der ikke, hvor kan jeg så finde ud af hvor han er begravet, og er der en måde at finde ud af hvad han døde af. Jeg har hans dødsattest på listen af opslag (næste gang jeg er i Danmark), men blev der overhovedet skrevet en dødsattest når fangerne døde.

På forhånd tak for hjælpen

Mvh
Helle

[Gitte Johansen]

Her står noget om Nykøbing Falster. Kan han være begravet, hvor han boede inden?

nr. 40

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17056262#136436,34171628


https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16515164#136448,34172602


https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16515164#136448,34172603

[Gitte Johansen]

Fundet ved at google


Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn havde faktisk sin egen kirkegård - i folkemunde kaldet slavekirkegården. Den lå på Amagerbro, på et areal syd for Hollænderdybet og øst for Syven. Den er nedlagt en gang efter 1875.

Men det er ikke alle fanger, der er nået så langt. Det var nemlig almindelig praksis, at fanger, som døde, blev sendt til Kirurgisk Akademi i Bredgade for at blive brugt til dissektion. Fangerne blev taget ud af kisten efter jordpåkastelsen og i sæk og på åben bærebør bragt gennem byens gader til Akademiet af karle fra samme institution. Det vides dog, at direktionen tog sagen op i 1841 med henblik på i det mindste at sikre en værdigere transport gennem byen. Fangerne kunne af og til ligge 36 timer eller mere, inden de blev udleveret, og det var for længe i sommervarmen, så i sådanne tilfælde må det antages, at de er bragt direkte til slavekirkegården.

M.h.t. at finde ud af, hvad han er straffet for, kan jeg henvise til Tugt-, Rasp- og Forbedringshusets diverse fangefortegnelser. I alt fald nogle angiver brøden. Der er to gode fangeoversigter, nemlig fangefortegnelse 1833 og fangemandtal 1811-1846. Du kan søge dem på DAISY. Det er i det hele taget et righoldigt arkiv, hvor man, hvis man vil, kan finde et væld af oplysninger om fangerne. Der er de interne forhørsprotokoller, hvor forhør over fanger, der forbrød sig mod husordenen i større udstrækning, indføres. Der er utallige sygelister gemt i journalpakkerne, ligesom det også er her man kan finde stort og småt om ens "egen" fange - breve om, til og fra fangen og familien og alt muligt andet. Indgangen til disse pakker er gennem institutionens referatsprotokoller, hvor alle sager med et kort referat og navn er indført i kronologisk orden. Der er desværre ingen registre til disse protokoller, hvorfor det tager noget tid at finde frem til det relevante.

I øvrigt kunne du måske finde ting af interesse i bogen Lis Ekelund Nielsen og Palle Tolstrup Nielsen: "Danmarks værste fængsel", Gyldendal 2005. Bogen handler specielt om et "annex" til Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset, som i 1817-1847 var indrettet i to krudthuse i Kastellet til brug for sikker opbevaring af nogle af de værste forbrydere. Men bogen berører indirekte mange forhold i fængslet på Christianshavn. Bogen indeholder et antal detaljerede biografier over fanger i krudthusene; men de fleste af disse fanger har også tilbragt tid i fængslet på Christianshavn, så teoretisk er der en mulighed for, at du kan finde relevante personoplysninger i bogen. Bogen gengiver desuden en række skitser, som guldaldermaleren Martinus Rørbye har tegnet af navngivne fanger, og som dermed giver os et særligt levende billede af disse mennesker fra guldaldersamfundets skyggeside. Jeg er iøvrigt i besiddelse af en kopi af en nogenlunde komplet fangeliste over de fanger, der sad i krudttårnene i årene 1817 til 1835. Der eksisterer ikke tilsvarende en komplet liste over fangerne for de resterende år 1835-1847.

Venlig hilsen,

Lis Ekelund Nielsen

[Gitte Johansen]

http://www.chrarkiv.dk/wp-content/uploads/2014/06/slavekirkegaarden.pdf

[Helle Rossini Hansen]

Hej igen

Jeg takker for indslagene, meget interessant læsning. Så det skal så forstås sådan, at man ikke rigtig førte protokoller eller lignende der fortæller hvor fangerne endte op?.

Jeg har ikke haft nogen problemer med at finde ud af hvad han var inde for, han var idømt 6 års fængsel i 1858 for tyveri og bedrageligt forhold, med løsladelse d. 12. juni 1864.

Han var ikke nogen mønster fange, var tit i slagsmål og han var sågar registreret som doven og plaget af lus, vilkårene dengang var nok ikke helt i orden, og forplejningen var helt sikkert dårlig, hvilket kunne være årsagen til at han tit var indlagt på tugthusets sygehus, også til sidst fra den 16. september 1862 til hans død. Nu gik jeg mine dokumenter igennem igen, jeg havde overset at der faktisk stod i dødebogen at han var død af lundesvindsot (tuberkulose), hvilket nok var en vigtig detalje i forbindelse med hans begravelse.

Det plager mig bare lidt, at jeg ikke kan finde den sidste detalje, hvor blev han begravet. Hvorfor er han ikke registreret i begravelsesprotokollerne for København, findes der begravelsesprotokoller for slavekirkegården. Jeg prøvede for sjov at kigge i Daisy, men uden held.

Mvh
Helle

[Helle Rossini Hansen]

Hej igen,

Lige en tilføjelse, i dette register for afdøde fanger 1832-1907 fandt jeg denne notits. Er det "a clue" til hvor han er begravet?? Jeg er ikke helt sikker på hvad det siger. Kan der stå

Liget er ligeledes indleveret til Anatomi(s)k.

https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=anatomisk&tab=rel

Mvh
Helle

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Helle

Ja, det læser jeg som "ligl." = ligeledes udleveret til anatomisk som Ane Pedersdatter ovenfor.

Som sidebemærkning var den Ferdinand Meisburger der også nævnes på siden involveret i en politisag mod min ane Olof Peter Harald Lindberg. Olof ville stille sig for en anden i lægdsrullen og skulle bruge en attest på at han var ugift (hvilket han ikke var), og Meisburger var en af underskriverne. Det blev til bødestraffe. Senere var Meisburger rodet ind i en sag mod kommissionær Albeck (igen for falsk vidnesbyrd), men døde altså før sagens slutning. Jeg har længe forsøgt at finde Olofs urigtige attest, men sagsdokumenterne er blevet udtaget til senere politisager over flere omgange så den er ikke fundet endnu.

Sjovt sammentræf!

mvh
Mikkel

For en Tiltalts Vedkommende bortfaldt Sagen (hvorunder han var bleven overbeviist at have gjort sig skyldig i Meened) da han var afgaaet ved Døden den 29de Januar d. A.

http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Af7b19a44-19db-4101-84a6-fb7aa646ac8c/query/Magnus%20Pless%20Albeck

[Helle Rossini Hansen]

Tak for bekræftelsen Mikkel,

Så er der en chance for, at Niels Knust må være sendt til et Kirurgisk Akademi. Det er et helt nyt område for mig, er der nogen der har forsket i dette og kan anbefale yderligere oplysninger. Det Akademi som Gitte nævner i sit indslag ophørte vist før Niels døde.

Mvh
Helle

[Inger Toudal]

https://da.wikipedia.org/wiki/Chirurgiske_Akademie

Efter akademiet

I løbet af 1800-tallet blev det dog snart klart, at kirurgien var en del af lægevidenskaben og 1. januar 1842 blev de to uddannelser slået sammen.

Bygningen blev i lang tid brugt til de anatomiske dissektioner og kirurgiske forelæsninger.

I dag huser bygningen, som stadig er den oprindelige Akademi-bygning fra 1785, Medicinsk-Historisk Museum.

Venlig hilsen
Inger Toudal

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej igen

Umiddelbart er det eneste anatomi/obduktion/dissektion-relaterede fra 1860erne jeg kan finde disse to:

- Københavns Universitet, Det sundhedsvidenskabelige Fakultet: Den lægevidenskabelige eksamen, 1. del, Specialkarakterprotokoller for dissektion og anatomi (1853 - 1909)
- Frederiks Hospital, Medicinsk afdeling B: Obduktionsjournaler (1852-1882)

Sidstnævnte omhandler formentlig de patienter der døde på hospitalet, men de førstnævnte lægeeksaminanter er vel dem der har "brugt" ligene fra forbedringshuset. Om der så står noget af interesse i protokollen skal jeg ikke kunne sige

mvh
Mikkel

[Helle Rossini Hansen]

Hej Igen,

Tak for indslagene, jeg vil da putte disse arkivalier på listen, måske er jeg heldig at finde noget af interesse. Hvis jeg ikke finder noget omkring min ane, ja så bare at få et indblik i hvordan processen foregik lyder spændende.

Hav en fortsat god søndag

Mvh
Helle