Kontakt: Danske Slægtsforskere                   Forum:

Spilleregler


 
Aktuelt Foreningen Forum Kilder Værktøjer Lokalforeninger Kontakt Andet
Hjælp Søg direkte i forum Søg i forum via Google Søg i gammelt forum Søg i gammelt forum via Google

Sider: [1]
  Udskriv  
Forfatter Emne: Gå nu ikke for hurtigt frem!  (Læst 924 gange)
Anders M. Petersen [15495]
Medlem

Beskeder: 1.216


WWW

Print enkelt indl�g
« Dato: 25 Jul 2018 - 11:32 »

Hej Forum!

Via diverse danske diskussionsfora samt private mails er det gået op for mig, at der er mange, der meget hurtigt tager springet fra en autosomal DNA-test (Family Finder hos FTDNA, MyHeritage testen, Ancestry testen eller 23andMe testen) til de noget dyrere Y-DNA tests (Y37/Y67/Y111 eller endda BigY hos FTDNA).

Jeg ved ikke om det er fordi man oplever at den autosomale test ikke lige giver det forventede resultat på et sølvfad og så prøver en dyrere test ud fra en antagelse om at "dyrere må være bedre" - eller om DNA bare er så spændende, at man straks vil prøve mere.

Men jeg vil gerne opfordre til at man tager det lidt mere roligt!
I forhold til slægtsforskning inden for den periode der er dækket af skriftlige kilder, så er det klart den autosomale test, som giver mest - og det er jo heldigvis også den billigste. Med de andre tests bevæger man sig væk fra slægtsforskningen og ind i den del af slægtens historie, som de skriftlige kilder ikke kan svare på.

Der hvor autosomale testere måske bliver skuffet er, når de opdager at der skal arbejdes meget med resultatet. Man har måske 10-15 halvgode autosomale DNA-matches (omkring 60 cM samlet og 10-18 cM longest), hvor den fælles ane kan ligge omkring 1700-1780. Her har man selv ca. 512 aner som kan være kandidater til matchet og det samme gælder for den person man matcher - altså 512 + 512 aner der skal løbes igennem for at finde et navne/sted sammenfald. Læg dertil at det desværre kun er højest 10-20% af FTDNA-testerner (lidt højre på MyHeritage) der har så dyb en stamtavle og at man ellers i bedste tilfælde kan få at vide at matchet da vist havde en bedstefar "Hans Hansen" fra Danmark der kom til USA i 1895 - så må man selv vurdere om man vil tage matchets stamtavle på denne gren tilbage til 1700-1780.

Med andre ord - der skal arbejdes med en autosomal DNA-test for at finde sine matches. Men heldigvis så bærer arbejdet også frugt for de flittige - i andre danske fora er der flittige DNA-slægtsforskere der har fundet fælles aner på over 10 matches og dermed fået biologisk bekræftet deres slægtsforskning (og deres slægt!) mange generationer tilbage. Et match i 1750 bekræfter jo hele ens linje tilbage til dette match og med lidt held får man hurtigt verificeret at i det mindste ens bedsteforældre biologisk var dem, man antog de var...

Men for nogen er skridtet til Y-DNA tests måske oplagt, fordi man kun kigger på én linje (den rene faderlinje), men det gør dog også samtidigt sandsynligheden for matches der kan dokumenteres i de skriftlige kilder meget, meget mindre - nu er det jo kun efterkommere i lige mandlig linje efter ens egen fjerneste forfader, som man kan matche. Jeg har endnu ikke hørt om én dansker der spontant fik et Y37/Y67/Y111 match, der kunne spores i kilderne - der er endnu for få testet og der er bare langt mellem de rende mandelinjer! Ligeledes kunne vi nok noget billigere og nemmere opspore dem selv gennem traditionel slægtsforskning - jeg har i hvert tilfælde selv gjort det for min fjerneste forfader.

I udenlandske fora er der så nogen, der tror at den meget dyre BigY kan løse problemet, men den kigger på et endnu længere tidsperspektiv end Y37/Y67/Y111. Der er næsten 0% sandsynlighed for at få et BigY match der er dokumenterbart i de skriftlige kilder, hvis ikke man allerede har personen som match i en Y37+ test. BigY er en meget interessant prøve, hvis bare man fra start accepterer at man aldrig vil få et navn på de personer som udgør de fælles aner - BigY giver os den fædrene linjes historie for den del, der ligger før de skriftlige kilder.

Så derfor er mit bedste råd at starte med den billige Family Finder (eller en anden autosomal test) og så bruge mindst ét år på at arbejde med resultatet, inden man begynder at bruge penge på Y-DNA eller mtDNA. Hvis man ikke kan se nogen nytte af en Family Finder, så bliver det med garanti ikke bedre med en Y37/Y67/Y111 eller BigY test.

Jeg har i mine foredrag den vedhæftede slide, hvor jeg lidt på slump har forsøgt at sammenligne de testtyper som FTDNA tilbyder i forhold til:
- hvor meget de giver i forhold til den traditionelle slægtsforskning
- hvor meget de giver i forhold til ens historie før de skriftlige kilder
- hvor komplekse de er at forstå - altså hvor meget teori man skal sætte sig ind i, inden man reelt kan bruge resultatet
- deres pris
Jeg synes selv det er en ret brugbar oversigt, som alle lige burde skimme, inden de trykker på "Køb-knappen" på alt andet end en Family Finder!

Forsat god DNA-testning og god sommer!
Anders



* Slide.png (86.37 KB, 971x623 - læst 145 gange.)
Logget

Medlem af DIS / Bruger Legacy 8.0
Mine aner: www.anders.morup-petersen.dk
Sider: [1]
  Udskriv  
 
Gå til: