Degne og Skoleholdere i Danmark

Startet af Kirsten Sanders, 07 Aug 2018 - 15:34

Forrige emne - Næste emne

Mikkel Eide Eriksen

Hej

På Rigsarkivet findes et manuskript ved navn Efterretninger om Søborg og Gilleleje præstekald. Af denne bogs første blade:

CitatDa jeg 1887 var bleven entlediget og i Oktober s.A. flyttede fra Søborg Præstegaard til Frederiksberg, foresatte jeg mig at benytte min ledige Tid til at samle trykte og utrykte Efterretninger om Søborg-Gilleleje Præstekald, hvis Arkiv ved Præstegaardens Brand d. 24de April 1873 ganske var blevet tilintetgjort, og med stor Liberalitet gav Biskop Fog mig Adgang til Sjællands Biskearkiv. Udbyttet af disse Undersøgelser har jeg optegnet i denne Bog, som jeg beder om at maatte opbevares i Søborg Præstearkiv fra Præst til Præst.

Frederiksberg, Juli 1892.
P.C. Garde

Efter Pastor Gardes Anmodning udtaler jeg herved, at jeg ganske billiger, at denne Bog opbevares i Søborg's og Gilleleje's Præstearkiv, og lægger jeg den nuværende og tilkommende Sognepræster i det nævnte Pastorat paa Hjerte at bære Omsorg  for den.

Bispegaarden i Kjøbenhavn den 8 November 1892.
B.J. Fog

Deri er både præste-, degne- og skolehistorie. Hermed anbefalet til interesserede.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

John Damm Sørensen

Citat fra: Mikkel Eide Eriksen [1174] Dato 07 Aug 2018 - 16:20
I mellemtiden har jeg lavet et par brede søgninger i DIS-Bibliotek og Det kongelige Biblioteks REX, herunder oplistet alfabetisk efter forfatterens efternavn:


Alfred Larsen, Lolland-Falsters degne og skoleholdere (1960)
-- DIS-Bibliotek
-- Det kongelige Bibliotek

Jeg har affotograferet bogen, men da jeg er i tvivl om ophavsretten, har jeg ikke lagt den på nettet.
Derimod har jeg lagt personregisteret her:
http://stenkrogen.dyndns.dk/john/degne-og-skoleholdere-lolland-falster/personregister.pdf

Hilsen
John

Mikkel Eide Eriksen

#32
Hej John :)

Mange tak, det kan bruges!

Tør man spørge om Carl Christian Borthig der nævnes i registeret har nogen synlig relation til fæstebonde Claus Jacobsen Bortvig eller dennes mulige fader skovrider Jacob Bortvig, der muligvis stammer af en Borthig-slægt (se især indlæg #1 samt #21-24 og frem)?

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

John Damm Sørensen

Hej Mikkel,

Der står følgende om Jacob Borthig (nr. 1502). Han er skoleholder i Maribo.

1502. Jacob Borthig (1717-1731). F. ca. 1679, muligvis i Kalundborg, d. 1731, bgr. 31. dec. - Sikkert broder til sognepræst til Rørby Carl Christian Borthig. Student Sorø 1698, baccalaur 1699. Blev 1717 skoleholder her.

Kilde C.C. Ross: Efterladte papirer (Maribo Stiftsmuseums arkiv)
baccalaur = nutidens batchelor.
https://ordnet.dk/ods/ordbog?entry_id=60175532&query=baccalaur&hi=Baccalaur

Hilsen
John

Claus Rønlev

Det er et utroligt sammenfald: For 2 dage siden blev jeg kontaktet af et medlem om "Alfred Larsen, Lolland-Falsters degne og skoleholdere (1960)".

Titlen er registreret på Slægtsforskernes Bibliotek og er med på den liste, som Copydan har godkendt til scanning af Slægtsforskernes Bibliotek.

På tirsdag henter jeg den på mit lokale bibliotek og scanner den. Når den ligger på Slægtsforskernes Bibliotek, skriver jeg her i tråden.

M.v.h.
Claus
Mange venlige hilsener
Claus Rønlev
www.ronlev.dk - en side med mere end 6.000 artikler om scannede bøger og andet med interesse for slægtsforskere

Mikkel Eide Eriksen

Tak for opslaget John, jeg prøver at arbejde videre med det :)

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Claus Rønlev

 "Alfred Larsen, Lolland-Falsters degne og skoleholdere (1960)" er nu scannet og kan downloades fra Slægtsforskernes Bibliotek via dette link: https://dis-danmark.dk/bibliotek/909825.pdf

M.v.h.
Claus
Mange venlige hilsener
Claus Rønlev
www.ronlev.dk - en side med mere end 6.000 artikler om scannede bøger og andet med interesse for slægtsforskere

Mikkel Eide Eriksen

#37
Hej!

Jeg har afskrevet det tidligere nævnte manuskript Efterretninger om Søborg og Gilleleje Præstekald af P.C. Garde. Jeg er stadig ved at læse korrektur, men agter om en tid (formentlig i august/september) at indlevere det til DIS-Bibliotek.

https://drive.google.com/open?id=1nqswuDpQXcUBAABMUXt8ySkgAUscSa92 (PDF, 243 sider, 1 MB)

Eventuelle rettelser, tilføjelser, kommentarer til typografi eller layout* er mere end velkomne, hvadenten her i forum eller via email!

Garde nævner flere steder V.A. Sechers uddrag af den gamle kaldsbog/liber daticus, som blev påbegyndt af Wederkinch 1738 og gik tabt ved branden 1873. Det er endnu ikke lykkedes mig at finde dette uddrag, hverken i pastoratets eller Gardes arkiver, og jeg er ved at søge tilladelse til at se Sechers privatarkiv omend jeg ikke har stor tiltro til at det skulle være dér. Hvis nogen har forslag til dets befindende hører jeg dem meget gerne!

mvh
Mikkel

* Eftersom bogen er sat med LaTeX, kan selv store ændringer foretages med relativt lidt arbejde, så hold endelig ikke igen.
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Carsten Friis Fischer

En skoleholder i Stubberup på Lolland har igennem flere år voldt mig problemer.

Hans navn er Hans Henrichsen.

Han bliver 2. gang gift i Herritslev på Lolland med Maria Magdalena Offesdatter Friis d. 19. feb. 1740.

Hans henrichsen var 1. gang gift med en NN.

I 1. ægteskab var der et barn NN Hansdatter som bliver begravet 26. maj 1737 i Herritslev.

Maria Magdalena Offesdatter Friis er født ca. 1790`erne.

Både hendes far og bror var præster i Sandby på Lolland.

Dette er faktisk det meste jeg ved m.h.t. disse personer.

Efter 1740 har jeg ingen anelse om hvad der sker med Hans Henrichsen og Maria Magdalena Offesdatter Friis.

Nogen som evt. ved noget.

mvh

Carsten Fischer 


Stinne Jensen

Hej

Jeg har af-fotograferet et gammelt kaldsbrev fra 3.juni 1726.
Det er Hans Wulffs udnævnelse til Skolemester i Kastbjerg Sogn.

Jeg har fået nogle kloge hoveder til at oversætte brevet.
Jeg har stadigt ikke fundet ud af hvor Hans Wulff er født, men jeg formoder det må være sydslesvig.

mvh
Stinne

Det lyder således:
Omslag:
Vidimerit* gienpart af Hans Wulffs Voca-
tion** till at være Danske Skoelemester
udi Kastbierg..  Daterit 3.Juny 1726

Vidiment = attestere
Vocation = beskikkelse til et embede
Skolemesteren i Kastbjerg
Transskription ved Slægtens Historie, april 2018
/ angiver linjeskift.
Teksten er meget blegnet.

[s. 1]
Jeg Lene Marie Havenbeck Sahl. ... Marselis Frue Til Trusholm, Kiendes og hermed for Alle vitterligt giør at efftersom det haver behaget den allerhøjeste gud ved den Timmelig død at bortkalde den Velagte og vellærde danne Mand Sahl. Jens Nielsen fordum Skolemester Til dend Skole i Kastbierg by j Gierlof herrit, Som af dj gud frygtig Berømmelig Noble og forrige Ejere Til Trusholm nu Sahl. fordum var Skikket til en Christelig admindelße, effter de oprettede fundatzers Jndhold, Daterede de Trusholm dend 1 Marty 1648 og Havballegaard dend 6 Juny 1650 Og Skolen saaleedis er vorden ledig da efftersom bemte fundatzer Tillader og tilholder Trusholms Eiere, og Sogne Præsten for Udbyeneder og Kastbierg Meenigheder som Nu Ere og hereffter Kommendes Vorder at Beskiche Samme Skole Dygtige og Vel funderede Skolemestere, og med Dem at handle, effter fundatzernes formeldende Jndhold, som den Allerhøjeste Gud Kand Verre til ære og ungdommen i Kastbierg Sogn til op byggelig forfremmelse saa ... af mig effter Jnderlig bøn og Paa Kaldelse til Gud Jgien udvelget og Kaldet, Saasom Ieg og veed dette mit Aabne brefs Krafft udvelger og Kalder, Dend Mandhaffte, og vel funderede Dannemand Hans Wulf forhen Rytter og Corporal under Et hans Kongl. Mayts Min Allernaadigste Arfve- / Herres og Kongens Regiment Hvilchet Høylædle og Velbaarne Hr Obrist og General Major Simon Hendrich von Donop allernaadigste har verret anfortroet, som bemelte Hans Wulfs afskeed af Dato d. 31 December 1761 widere derom formelder Til at werre och blifve hereffter Skolemestere Til bemte Kastbierg Sogne Skole, Gud give det skee, Guds allerhelligste Nafn til Ære, Hannem og Ungdommen i forde Sogn til gode og Til deris Rette Saligheds Underviißning og forbedring venligste begierende at Min Elskelige og Kiere Siæle Sørgere ærværdige og Vellærde Hr Peter Christian Piper, Sognepræst for Udbyeneder og Kastbierg Meenigheder bemte HansWulf vilde Eksaminere og effter foregaaende

[s. 2]
Befinden ... Eksamen hannem da tillige med mig, effter Fundatzernes Jndhold og Tilhold Til mere bemelte Kastbierg Skoele Kald og beskiche, Og som ingen Tvilf haves at forremeltte Hans Wulf nest Guds hielp og biestand, Jo lefver, Retter og forholder sig, som fundatzerne Hannem befaller og tilholder, og dette mit og Præstens Kalds bref Hannem Videre erindere og befaller, Nemlig at hand dend til børlig Kiercke og Skole Tieneste Gudeligen og Christelig holde, og des foruden Skicher sig Jnden og uden Kiercken og Skolen, Som det en gudfrygtig og Retsindig Skolemester Egner og anstaar, og som hand agter for Gud og øfrigheden at ansvare; Saa bevilges Hannem Samme Kastbierg Skoles Jndkombster ligesom sin formands før hannem dette nøtte og haft haver og Fundatzerne ord fra ord der om for Anstaltter, Befalendes og der for Sogne mændene i Kastbierg Sogn at holde deris Børn og Ungdom til bemeltte nu beskichede Skolemesters information og underviißning j Skole og Give og Giøre hannem den aarlig Rettighed effter Fundatzerne Som Skolemesteren i bemte Kastbierg skoele Tilkommer som de plejer og forrige Skolemestere derudi Sognet hafft haver. Til BeKræftelße haver Jeg dette underskrefvet og forseiglet  dend 3 Juny 1726

Jeg Peter Christian Piper Sogne Præst Til Udbyeneder og Kastbierg Meenigheder kiendes og hermed vitterlig giør at efftersom Høyædle og Velbaaren Frue Lene Marie Hovenbeck [uklar rettelse] Til
Trusholm haver Kaldet og beskichet indbemelte Hans Wolf til at være hereffter Skolemester Til Kastbierg Skole udi dend forrige nu ved Døden af / gangene Skolemesters Sl: Jens Nielßens sted, effter dette hannem derpaa d. 3 Juny sidst afvigte med Deette Kalds brevs vidre formelding og hand haver forevist for mig Gode attestata om hans skikkelige forhold j lif og lefnet paa andre stæder, er og af mig fligtig examineret udi det som hans Embede ved kommer og derudi befunden saaledes at værre grundet, saa [indskud over linjen:] at [indskud slut] ieg vil formode han samme sit Embede, nest Guds hielp vel og Christeligen Skal forestaae saa hand bliver nu hermed ydermere confirmeret og stadfæstet til at wære hereffter

[s. 3]
Skolemester Til meere bemelte Kastbierg Skole og Til et vidnis biurd herom meddeeler ieg hannem denne min Skriftlige vocation med saadan Condition og vilkor, at hand fornefnte sit Embede troeligen og vel inden og uden Kiercken og Skolen skal forestaae og forholde sig, som Fundatzerne hannem befaler og dette Kalds brev hannem tilholder, fornemmelig at hand retsindeligen, retteligen og fligtligen oplærre Ungdommen i deris Catechismo og børne lærdom og derhos bepryder sit Embede med et helligt og U-straffeligt levnet, og vil saa Kierligen have ombedet mine Kiere tilhører j Kastbierg Sogen, at de bemelte Hans Wulf, som dend rette beskichede Skolemestere Til Kastbierg Skole Annammer og elsker, holder deris børn og Ungdom til hans information og Underviißning i Skole og give og giøre hannem dend aarlig rettighed, effter Fundatzerne som Skolemesteren i bemeldte Kastbierg Skole Tilkommer som de plejer og forrige Skolemestere derudi Sognet hafft haver, paa det at alle ting maa skee Guds allerhelligste Nafn til Lov, priis og ære og til dens Samplige Nyte og ævig salighed, hvortil ieg vil ønske baade hannem og Dennem Naade Lycke og velsignelße af Gud fader i Christo Jeßu formedelst dend Hellig Aand
Amen: Udbyeneder d. 11 Juny 1726

Conform med Originalen
   Test: H Wulff
 

Mikkel Eide Eriksen

#40
Hej Stinne

Tak for indlægget om Hans Wulf!

Der er vist noget galt med datoerne. Kaldsbrevet er fra 1726, men angiver at Wulf er afskediget fra rytteriet 1761:

CitatHans Wulf forhen Rytter og Corporal under Et hans Kongl. Mayts Min Allernaadigste Arfve- / Herres og Kongens Regiment Hvilchet Høylædle og Velbaarne Hr Obrist og General Major Simon Hendrich von Donop allernaadigste har verret anfortroet, som bemelte Hans Wulfs afskeed af Dato d. 31 December 1761

Jeg formoder der menes 1716.

Under alle omstændigheder kan hans fødested måske findes via en stambog eller lignende under regimentet.

Regimentet kan findes ved at slå Simon Hendrich von Donop op hos Hirsch:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/other-collection/81
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17202077#198693,37652369

Der angives på efterfølgende opslag at han blev oberst i 3. sjællandske nationale Rytterregiment 1709, og forfremmet til generalmajor 1716. Det er altså hos dette regiment, at Hans Wulf var rytter og korporal. Der findes en stambog/kommissionsrulle fra 1713:
https://www.sa.dk/daisy/arkivskabers_arkivserier?a=sjæl+ryt+reg&ngid=1240449&ngnid=1240452

Mon ikke Wulf er at finde i denne?

Det er naturligvis også en god idé at se hvad man kan finde i stiftsarkivet, der er en masse om skolerne kan jeg se:
https://www.sa.dk/daisy/arkivskabers_arkivserier?a=Århus+Stift&d=1726&e=1726&ngid=4006887&ngnid=4006889

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Stinne Jensen

Hej

Tak for det tilsendte.

Jeg var ved at se det originale brev, og hans afsked var 1721.

Jeg har så fundet en friseddel til Rytter Hans Christian Wulff i 1721 det kan vel godt være min Hans, selvom der står 2. Dragonregiment
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17022159#132075,21229072

På den står der et nummer i Justitsprotokollen, er det en der er på nettet idag?

Jeg har betalt en fra arkivet i København for at se om han er på rullen fra 1713, og der er han ikke på.

mvh
Stinne




Mikkel Eide Eriksen

Hej Stinne

Ja, det er da en mulighed, selvom det er et andet regiment. Jeg har før set soldater der blev detacheret til andre regimenter. Jeg kan nu ikke lige regne ud hvilket arkivalie kartoteksbladet henviser til.

Se også her, hvor der er lidt information om regimenterne:
https://www.wadschier.dk/haeren-garnisoner-regimentschefer/haer/3-sjællandske-nationale-rytterregiment/76
https://www.wadschier.dk/haeren-garnisoner-regimentschefer/haer/2-dragonregiment/36

Det ses at 2. Dragonregiment i 1721 var navngivet Livregiment Dragoner.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Claus Rønlev

C. Fritz Jørgensen: Brahetrolleborg Sogns Degne- og Skoleholdere fra 1874 kan downloades fra Slægtsforskernes Bibliotek via dette link: https://dis-danmark.dk/bibliotek/909983.pdf
Mange venlige hilsener
Claus Rønlev
www.ronlev.dk - en side med mere end 6.000 artikler om scannede bøger og andet med interesse for slægtsforskere

Mikkel Eide Eriksen

Hej!

Historisk Samfund for Nordvestsjælland har deres årbogsartikler online (herunder en række artikler om skolevæsenet):
https://www.vestmuseum.dk/viden/historisk-samfund

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Carsten Friis Fischer

Citat fra: Carsten Friis Fischer Dato 04 Jul 2019 - 22:45
En skoleholder i Stubberup på Lolland har igennem flere år voldt mig problemer.

Hans navn er Hans Henrichsen.

Han bliver 2. gang gift i Herritslev på Lolland med Maria Magdalena Offesdatter Friis d. 19. feb. 1740.

Hans henrichsen var 1. gang gift med en NN.

I 1. ægteskab var der et barn NN Hansdatter som bliver begravet 26. maj 1737 i Herritslev.

Maria Magdalena Offesdatter Friis er født ca. 1690`erne.

Både hendes far og bror var præster i Sandby på Lolland.

Dette er faktisk det meste jeg ved m.h.t. disse personer.

Efter 1740 har jeg ingen anelse om hvad der sker med Hans Henrichsen og Maria Magdalena Offesdatter Friis.

Nogen som evt. ved noget.

mvh

Carsten Fischer

Grete Tvedegaard

Opdagede for sent denne tråd, da jeg bad om hjælp til at finde noget om skoleholder Peder Jensen, set i FT 1787 i Tølløse Sogn, Lunderød By, Holbæk Amt, Merløse Herred.
I Tølløse Sogn er der
FT 1787
I Tølløse By sognedegn Christen Holm
I Nørre Vallenderød By skoleholder Anders Jensen, 39
I Lunderød By skoleholder Peder Jensen, 31
FT 1801
I Tølløse By degn og skolelærer Erland Berg
I Nørre Vallenderød By skolelærer Carl Hiorteberg
I Skimmede By - udflyttet skole - skolelærer Niels Olsen Wulfsberg

Claus Rønlev

Otto Andersen: Degne og Degnekaar i 18. Aarhundrede : Bidrag til Degneembedets Historie i SØNDR NÆRAA Sogn fra 1946 kan downloades fra Historisk Samfund for Fyn via dette link: http://www.histfyn.dk/PDF/1946/degne%20og%20degnekaar.pdf
Mange venlige hilsener
Claus Rønlev
www.ronlev.dk - en side med mere end 6.000 artikler om scannede bøger og andet med interesse for slægtsforskere

Claus Rønlev

M. Eriksen: Rise Sogns Degne- og Skolehistorie fra 1930 kan downloades fra Historisk Samfund for Fyn via dette link: http://www.histfyn.dk/PDF/1931/Rise%20Sogns%20Degne%20og%20....pdf
Mange venlige hilsener
Claus Rønlev
www.ronlev.dk - en side med mere end 6.000 artikler om scannede bøger og andet med interesse for slægtsforskere

Claus Rønlev

Ejnar Poulsen: Viborg Amts Degne- og Skolehistorie fra 1957 kan nu downloades fra Slægtsforskernes Bibliotek via dette link: https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=36740
Mange venlige hilsener
Claus Rønlev
www.ronlev.dk - en side med mere end 6.000 artikler om scannede bøger og andet med interesse for slægtsforskere

Claus Rønlev

Mange venlige hilsener
Claus Rønlev
www.ronlev.dk - en side med mere end 6.000 artikler om scannede bøger og andet med interesse for slægtsforskere

Bent Søgaard

Jeg har i et par år arbejdet på en bog om folkeskoler i Lemvig Kommune. Her skriver jeg om de skoleholdere, enelærere, førstelærere, skoleledere og skoleinspektører, jeg har kunnet finde og det er mange fra engang i 1700 tallet til i dag og omhandlende ca. 60 skoler og biskoler. Denne bog i to bind vil - når den er færdig - blive udgivet af Klinkby og Omegns Lokalhistoriske Arkiv. Men jeg vil da sammen med de øvrige på arkivet overveje at gøre den tilgængelig også på anden vis, måske her på siden?
Hvis nogen er interesseret i en bestemt skole eller person, så skriv til mig her.....

Bent Søgaard
Slægterne Kaalund og Katkjær og beslægtede

Claus Rønlev

Hej Bent Søgaard

Det lyder meget interessant med din kommende udgivelse. Som tilknyttet Slægtsforskernes Bibliotek vil jeg da foreslå dig, at du får den gjort tilgængelig som PDF-fil på bibliotekets side: https://bibliotek.dis-danmark.dk/

Du er velkommen til at kontakte mig, når du er færdig, så kan vi aftale hvordan.
Mange venlige hilsener
Claus Rønlev
www.ronlev.dk - en side med mere end 6.000 artikler om scannede bøger og andet med interesse for slægtsforskere

Bent Søgaard

#53
Jeg har fundet løsningen!

Førstelærer ved Harboøre Nordre Skole?
Iflg. Hardsyssel Degnehistorie er Anders Eriksen Nørby førstelærer ved Harboøre Nordre Skole i årene 1874-1914, men iflg. Degne og Skoleholdere i Danmark var Jens Johan Jensen Dahl lærer ved Harboøre Nordre Skole fra 1891 og i hvert fald indtil 1914.
Tilfældigvis er Anders Eriksen Nørbys yngste barn født og døbt i 1891 - i kirken den 1. november - lærer A. E. Nørby og hustru Mette Katrine Laurentine Kjæhr, 41 Aar. Men kan nogen her fortælle om Jens Johan Jensen Dahl? - Jeg skal lige indskyde, at jeg selvfølgelig har tjekket de øvrige skoler i Harboøre, nemlig Vrist, Rønland og Engbjerg.
Bent Søgaard
Slægterne Kaalund og Katkjær og beslægtede

Claus Rønlev

Ejner Poulsen: Rødding-Løvel-Pederstrup Pastorats Skoler fra 1937 kan nu downloades fra Slægtsforskernes Bibliotek via dette link: https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=42639&query_desc=kw%2Cwrdl%3A%20R%C3%B8dding-L%C3%B8vel-Pederstrup
Mange venlige hilsener
Claus Rønlev
www.ronlev.dk - en side med mere end 6.000 artikler om scannede bøger og andet med interesse for slægtsforskere

Bent Søgaard

Spørgsmål vedr. skoleholdere. Jeg er blevet i tvivl om definitionen på skoleholdere, findes der en definition på en skoleholder kontra en degn?

Bent Søgaard
Slægterne Kaalund og Katkjær og beslægtede

Claus Rønlev

Holger Fr. Rørdam: Degne og Skoleholdere paa Møen 1728-50 er i 1897-99 optaget som artikel i Kirkehistoriske Samlinger. Artiklen er scannet og kan downloades fra Slægtsforskernes Bibliotek via dette link: https://dis-danmark.dk/bibliotek/920680.pdf
Mange venlige hilsener
Claus Rønlev
www.ronlev.dk - en side med mere end 6.000 artikler om scannede bøger og andet med interesse for slægtsforskere

Mikkel Eide Eriksen

#57
Citat fra: Bent Søgaard Dato 27 Okt 2020 - 13:35
Spørgsmål vedr. skoleholdere. Jeg er blevet i tvivl om definitionen på skoleholdere, findes der en definition på en skoleholder kontra en degn?

Bent Søgaard

Hej Bent

Et lidt sent svar: Så vidt jeg forstår, skulle degnene udover deres almindelige pligter fungere som skoleholdere i kirkebyerne, og resten af sognets landsbyer skulle så besørges af en til flere egentlige skoleholdere.

Se Johan Hvidtfeldt, Håndbog for danske lokalhistorikere (Dansk historisk Fællesforening, 1965), bl.a. s. 195 og 434
https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=10031

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Bendt Spendrup Mathiasen

En skoleholder der kunne andet end "Katekisere"

Peder Rasmussen var født i Ginnerup i 1767, og døbt i Ginnerup kirke den 23. august 1767. Han var søn af skoleholder i Ginnerup Rasmus Pedersen og Hustru Helene Pedersdatter.(Spendrup)
Han er tidligt blevet sat i skole af sin far. Han har påbegyndt en meget omfangsrig regnebog i 1778, altså kun 11 år gammel.
Regnebogen er taget fra Christians Cramers lærebøger. Christian Cramer var en af de første lærebogsforfattere i Danmark. Han var født 1699 i Haderslev, og blev 1731 skoleholder i Århus, 1728 student og 1741 klokker og undergraver ved Århus domkirke, han døde 1764.
Hans første regnebog udkom 1735, Aretmethica Tyronica eller grundig vejviisning practice at lære ald fornøden Huus – og handels regning fremsat ved en nye og fordelagtig Lære-Maade.

På regnebogens titelblad skriver Peder Rasmussen Spendrup:

Aretmetica
Eller
Grundig Vejvisning til
Regne-Konstens rette brug.
Efter Cramers Bog beregnet
på behændigste Practio
og med muelig fliid Optegnet
efter samme Autors Skrift,
slet og ret er det beskreven –
men hvad mangler i slig,
Om det ei saa net er bleven
som det bør; det mangler mig.
Ginnerup Schoele           Peder Rasmusson
Anno 1778                     Ginnerup

Anden del af Peder Rasmussen Spendrups regnebog et taget fra Søren Matthiesens regnebøger.
Søren Matthiesen var født 1653 og døde 1740, han var klokker ved Trinitatis kirke i København.
Spendrup navnet har han ikke fået i dåben. Han er døbt Peder og ikke andet, som datidens skik var, og kaldet ved patronym Rasmussen efter sin far Rasmus Pedersen. Tilnavnet Spendrup har han taget efter sin moder. Hans mor Helene Pedersdatter (Spendrup) dør i 1781, hun er datter af sergent i Landmilitsen Peder Christensen Spendrup. Hans far gifter sig igen i 1782 med Dorthe Marie Kieldsdatter, som stammer fra Kejlstrup i Feldballe sogn og hun er hans afdøde kones søsterdatter.

Skoleholdere på den tid var ikke just regnet for at være blandt samfundets spidser, måske derfor ser man ofte skoleholdere tage sig et tilnavn, ofte efter en by, for dog derved at hæve sig over den almindelige almue, som kun bar et fornavn.
Skoleholdere var kirkelige embedsmænd, ansat til at "katekisere" - at lære børnene at blive gode kristne borgere, først ved skoleloven i 1813 blev der stillet krav om at skoleholdere skulle kunne læse og regne.
Grunden til skoleholdernes ringe omdømme, skal ses ud fra den ringe betaling de fik, næppe halvdelen af degnens og en tienededel af præstens. Til lønnen kom dog også den indtægt, der kom af det landbrug, der var tillagt skolen. Ren stodder blev skoleholderen ofte, kun husmanden var hans jævnbyrdige.
Præsterne jamrede i deres indberetninger over de usle kår, og i de opdukkede blade og pjeser fyldtes med klager over At "Skoleholderne på landet i almindelighed kan ej andet end lide fattigdom og stor mangel"; thi " når alt endog de skoleholderen tillagte jordlodder, anslås i penge, kan vel de fleste skoleholderes løn næppe anslås i gennemsnit over nogle og fyrre rigsdaler"
"nødes mange skoleholdere at leve lige med den ringeste almue" (N. Blicher 1801, "Forslag til danske landsbyskolevæsens forbedring")
I skoleforordningen af 1737 siges: " Med de allernødtørftige kundskaber i Religion og læsning, dertil helst lidt skrivning og regning erklæres en ansøger kvalificeret."
Ifølge loven skulle provst og præst garantere disse færdigheders tilstedeværelse; men knaphed på supplikanter gjorde kontrollen slap: Man måtte tage hvad man kunne få. Thi ikke mange ville søge "et levebrød, hvor de dagligen må savne det aller nødtørstigste til deres og familiens underholdning", kun nyde " for et svært arbejde den usleste løn" ja, end ikke være sådan aflagt,
"at de kan året igennem være ved skolen for at undervise ungdommen" men om sommeren
"nødt til ved deres hænders arbejde at fortjene deres føde". " Ingen duelig student vil søge skolekald", og "hvo kan fortænke dem deri". "Hverken bisp eller professor kan skaffe en student"
( Fra Århus bispestols årlige indberetninger 1805/1806)

Men alligevel fik man skoleembederne besat; Selv den fattigste finder en slettere stillet, og der var altid nogle, hvem endog det tarveligste skolekald synes at give bedre kår end dem de havde; thi fordele som frihed for at springe soldat, skattefrihed og sikkerhed for dog nogen fortjeneste i årets løb – dem enhver skoleholder nød – kunne nok friste en vanskelig stillet husmand eller en småt aflagt håndværker.

Der er nu ikke noget der tyder på at Peder Rasmussen Spendrup har tilhørt ovenstående kategorier, han kunne både regne og skrive, det viser hans regnebog, og han har formentlig også ført kirkebogen i Nødager, for da han dør i 1812, ændres den letlæselige og sirlige skrift. bogen har været ført med i de foregående år.
Måske har embedet i Nødager også været et af de bedre på grund af de donationer det var tillagt fra Mølleruo gods.

Peder Rasmussen Spendrup har været en afholdt mand, han optræder ofte som vurderingsmand ved skifter både i Vejlby og Nødager sogn. Han har tilsyneladende også været omsorgsfuld overfor sine nærmeste. Da hans far dør i 1797, er det formentlig ham, som skaffer sin stedmoder og halvsøster Ane Dorthe ophold i Stabrand, sin anden halvsøster Helene kommer i skrædderlære i Pederstrup og halvbroderen Kield kommer til at tjene en bonde også i Pederstrup.
Derved har han haft sin nære familie i sin nærhed, så han kunne tage sig af dem.

Et andet tegn på, at han har været agtet, er at han ofte står fadder ved barnedåb, hos den højre landborgerskab, blandt andre hos svogeren Løvschal på Ingvorstrup hovedgård, og ved hans egne børns dåb findes også honnette folk blandt andre Hoyer, Fævejle, Revsbech Schørring, Fævejle. og Jørgensen ejer af Nødager sogns største gård.

Han må også have haft lægelige kvaliteter, for det er ham, der har vaccineret de fleste børn i sognet for kopper, det fremgår af kirkebogen.

Han har også virket som en slags "prokurator," det vidner mange arkivalier om ved Sdr. Djurs herredsret. Her har han udført skifter, testamenter, vurderinger og meget andet. I de skriftlige dokumenter starter han altid med; "Efter bemyndigelse fra herredsfoged Fellumb." ( Herredsfoged Sdr. Djurs) Deraf må det kunne sluttes, at han har været en respekteret person.

Han regnebog har været til granskning i undervisningsministeriets opgave kommission engang i halvtredserne og ligeledes ved Århus Universitets afd. for historisk matematik. Regnebog og kridthus, har været udstillet på Rundetårn (Trinitatis kirke) 2010. i forbindelse med slægtsforskernes udstilling, #Din Historie. (Jeg er den lykkelige ejer af begge)








Jette Wied


Vedr. Christen Jacobsen Adolph, f. 5.5.1709 i Hillerød, d.25.5.1767 i Hillerød.

Jeg har et stykke tid ledt efter dokumentation for, om ovennævnte var degn i Frederiksborg Slotssogn/Hillerød, da flere i deres slægtstavler har anført dette.
Jeg har via bruger af slægtsforum(tydning af tekster) fået oplyst, at

"Han er nævnt i Sjællands Stifts Degnehistorie under Frederiksborg (Hillerød), og der står:

Kordegn fra 1730 Christen Jacobsen Adolph, g. her 30/5 1731 Anne Marie Johansdtr. Zarth, f. 1710 , † i Frederikssund 11/2 1780. 2 Sønner: Hans Chr. A., f. 1/7 1741, Spr. i Glenstrup, † 12/12 1820. Jochum Z. A., Degn i Stiftsbjergby."

Jeg havde ikke kunnet finde oplysningen om ham i "Sjællands Stifts Degnehistorie", der kan downloades fra DIS Bibl.,
Er der en "nyere" udgave af oversigten end den ovenfor nævnte, og i givet fald hvor findes den?
Vh Jette Wied