Køb og salg af kirketiende

Startet af Erik Bjerre Fisker, 10 Aug 2018 - 22:14

Forrige emne - Næste emne

Erik Bjerre Fisker

Hej

Jeg er stødt på et skøde fra 23/6-1802 i Viborg Landstings skøde- og panteprotokol, hvor kirke-, korn- og kvægtiendet for Hørup Sogn i Lysgård Herred, Viborg Amt er blevet købt af Michel Knudsen i Dalsgaard i samme sogn for 2755 rdl. Det er alt sammen helt forståeligt.

Men dagen efter sælger han Hørup Sogns Jus Patronatus og vocandi til Kongen uden nogen pris. Det mærkelige er, at han stadig ejer Hørup sogns kirke-, korn- og kvægtiende bagefter og sælger løbende af det, så han ved sin død i 1863 ejer godt halvdelen af det.

Jeg kan se i protokollen, at der bliver solgt Jus Patronatus og vocandi til Kongen for flere andre kirker i samme periode.

Er der nogen, der kan forklare, hvad dette går ud på?

Her er et link til siden med skøderne:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=222401#222401,42030123

Michel Knudsens køb er på højresiden mens hans salg til Kongen er på venstresiden.

Hvis linket ikke virker er det protokollen fra 1799 til 1804, side 616 - opslag 143.

Venlig hilsen
Erik


Erik Bjerre Fisker

Prøver lige at rykke op en gang mere.


Erik Bjerre Fisker

Hej Peter

Jo, jeg har set disse steder samt mange andre. Jeg har søgt alle de steder jeg kunne finde på - både på nettet og i forskellige leksika - også vedrørende hvordan præster blev kaldt til et embede. Det er dog bare ikke lykkedes mig at finde noget, der kunne hjælpe mig videre.

Hvis jeg tager skøderne bogstaveligt, vil det vel betyde, at Michel Knudsen køber kirketiendet og dermed skal stå for kirkens vedligeholdelse, mens Kongen køber patronatsretten og vel dermed skal stå for ansættelsen af præsterne eller....?

Det er ikke lykkedes mig at finde nogen beskrivelser af, hvem der ansatte præsterne i de forskellige embeder, og om det i 1800-tallet var en central opgave, eller om den foregik lokalt (af kirkeejerne) eller via provsten eller biskoppen. I 1900-tallet bliver det jo menighedsrådenes opgave.

Skødet til Kongen virker meget proforma, da der ikke er nogen penge i handelen, og det er sket på samme måde i flere andre handeler i samme periode, men jeg ved ikke, om det gælder alle handeler af kirketiender. Det kunne være fint at vide, hvilken betydning denne handel til Kongen har.

Mange hilsner
Erik


Peter Kristiansen

Hej Erik

Danske Lov har også en del omtaler af patronatsret
http://bjoerna.dk/DL-1683-internet.pdf

søg på patronat

Det kan være, at du kan indkredse det lidt...


m.v.h. Peter
M.v.h. Peter Kristiansen

Erik Bjerre Fisker

Hej Peter

Mange tak for linket. Jeg havde faktisk aldrig sat mig ind i, hvad der står i Danske Lov, men jeg kan se, at det giver en rigtig god baggrund for rigtig mange kilder, som man bruger til lokalhistorie og slægtsforskning - f.eks. hvorfor der står, som der gør i f.eks. kirkebøgerne, tingbøgerne og justitsprotokollerne. Jeg skal have læst noget mere i Danske Lov.

Jeg kan se, at det fint står forklaret, at det er den person, der har patronatsretten over den enkelte kirke, som har ansvaret for at kalde en præst til embede i kirken.

I det tilfælde jeg arbejder med, har Michel Knudsen købt kirketiendet med patronatsretten og dermed ansvaret for at kalde præster til embedet, men hvorfor overtager Kongen denne patronatsret? Og er det noget der er sket landsdækkende? Er det så derefter Kongen (eller centraladministrationen) der står for at kalde præster til embeder i de enkelte sogne. Egentlig har jeg ikke på fornemmelsen, at dette er tilfældet, men jeg kan ikke finde noget litteratur om det.

Mange hilsner
Erik