Hvor opholdt gifte marinesoldater sig omkring 1780?

Startet af Morten Hammer, 11 Aug 2018 - 07:10

Forrige emne - Næste emne

Morten Hammer

Folketællinger:
Thisted, Hundborg, Nørhaa, Stenberg Bye, , 6, FT-1787, B2661

Navn:  Alder:  Status:  Stilling i familien:  Erhverv:  Fødested:
Christen Michelsen   37   Gift   mand   Caceret fra søe tjeneste for skrøbelighedens skyld     
Maren Grauersdatter   45   Gift   hans kone         
Michel Christensen   8   -   deres barn         
Graurs Christensen   6   -   deres barn

Jeg har indtil nu forgæves forsøgt at finde ud af, hvor familien opholdt sig omkring 1780 - da jeg heller ikke har kunnet finde deres fødsel i de nærliggende sogne.
De er gift i Nørhaa i 1777, og Graurs Christensen er født i Stenbjerg, men ellers er der intet spor af dem tidligere.

Hvor kan de have opholdt sig? I Nyboder?

m.v.h.
Morten Hammer

Mikkel Eide Eriksen

Hej Morten

Har du prøvet at søge efter sønnerne i FT 1845 og frem, eller i lægdsrullerne? Begge steder burde der fremgå fødesteder.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Morten Hammer

Desværre var den gennemsnitlige levetid for fiskere ved Vesterhavet ikke så høj dengang, og nogle af de enrollerede er jo nok også døde i krigene lige efter 1800. Der er i hvert tilfælde ingen spor af andre end Gravers Christensen i 1845, og ham ved jeg jo (forhåbentlig) hvor han er født.
Med hensyn til lægds- og søruller for Nørhaa sogn i Hundborg Herred, Thisted Amt er det desværre endnu ikke lykkedes mig at lokalisere den/de pågældende ruller på Arkivalier Online, muligvis fordi de hører til den del, der er helt ulæselige fra Hillerslev-Hundborg herrredsfoged.

m.v.h.
Morten Hammer

Inge Busck Andersen

#3
Hej Morten.

Her har du et register til Nyboders husbøger, god jagt  :)

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/index-creator/81/170120/20411724

På Fyn fandt jeg mine aner i det lokale gods' lægdsrulle helt tilbage i 1760'erne. Måske en mulighed?

Lægdsruller Thisted amt fra 1794
http://ao.salldata.dk/index.php?type=laegd&n1=Thisted
Hillerslev-Hundborg herredsfoged: Landeværnsruller 1801-1806, lægdsruller fra 1806:
http://ao.salldata.dk/index.php?type=laegd&n1=Thisted

Man kunne også undersøge hvor i det nordlige Jylland, marinen havde 'garnisoner' omkring 1770, det hedder helt sikkert noget andet til søs 😉
Kender du forresten dette
http://www.shfs.dk/wp-content/uploads/2015/10/Sl%C3%A6gtsforskning-i-h%C3%A6rens-og-s%C3%B8v%C3%A6rnets-arkiver-2015-nr-5.pdf

Flådens historie, rul ned til 'Fredsperioden 1720-1801'. Åbenbart eskorterede flåden danske handelsskibe på langfart til oversøiske egne
https://www.krigsvidenskab.dk/fl%C3%A5dens-historie-0

Venligst Inge

Inge Busck Andersen

#4
Tilbage i 1700-tallet blev flåden holdt samlet på flådestationen i København, læste jeg mig lige til. Fladstrand (Frederikshavn) kom først med i 1800-tallet. Så Nyboder vil sikkert være et godt sted at søge.
Jeg skylder også lige at nævne, at den omtalte lægdsrulle fra et fynsk gods i 1760erne kun ligger på FamilySearch og ikke på Arkivalieronline.

Morten Hammer

Mange tak.

Faktisk er der en Christen Michelsen i Nyboder (fol. 100), så jeg må finde ud af, hvordan jeg får et kik på den side.

Med hensyn til lægds- og søruller før 1800 kan jeg se, at der åbenbart er generelle problemer med at finde læselige eksemplarer. Jeg må se, om de er bedre på Familysearch. Jeg har i flere tilfælde oplevet, at gengivelsen for svage arkivalier faktisk kan være bedre på de originale sort/hvide optagelser end på de mere moderne gråtone billeder. Jeg har i den forbindelse et par gange på det seneste haft glæde af mine originale mikrokort :-)
(som jeg nu læser med et billigt digitalmikroskop fra Lidl.)

m.v.h.
Morten

Inge Busck Andersen

#6
Holmens faste stok i mandtalsprotokoller og divisionsbøger (efter nummeret, vi begge så i husbøgernes register):
http://www.grifo.dk/slaegt_db.php?id=805

Divisionsbøger Holmens chef (Søetaten)
https://www.sa.dk/daisy/arkivskaber_og_arkivserie_liste?c=&a=s%C3%B8etaten&b=divisionsb%C3%B8ger&d=1765&e=1785
Når du finder Christen i divisonsbøgerne vil der ofte være oplysninger om en eventuel bopæl i Nyboder.

Har matrosen Christen en stillingsbetegnelse i kirkebogen ved sit bryllup i Nørhaa i 1777 eller ved sønnen Gravers dåb i Stenbjerg?Det vil fint hvis du lægger link til brylluppet. Her er link til sønnen Michels dåb i Nørhaa august 1777

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=167150&side=41

Har du set efter Christen og hustruen Marens skifter i området omkring Nørhaa?

Inge Busck Andersen

#7
Jeg linker lige til din tråd her fra 7.8.2018, hvor du fortæller mere om familien. Men Gravers er således ikke den første søn, da Michel er født i august 1777, 3 måneder efter brylluppet i august samme år. Det passer også bedre med opkald efter farfar 🙂.
https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,139566.0.html

Inge Busck Andersen

Fadderne til Michels dåb august 1777 i Nørhaa er udover gengangerne Anders Eriksen, Christen Morgaard og Anne Michelsdatter: Albrecht Skov og Maren Nielsdatter Wuust.

Morten Hammer

Mange tak for de mange hints.
Brylluppet i 1777:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17125452#167150,28068273
- ingen titler overhovedet.
Tak for linket til Michels dåb. Det er pinligt, at jeg har overset den. Ulrik Skove (Skoleholder men lidet levebrød og er fattig) i fadderlisten er ikke uden interesse, fordi Christen Michelsen bliver gift med hans datter, da Maren Graversdatter dør i 1793. Så vidt jeg har kunnet finde ud af, så stammer hans (fine) familie fra Torslunde på Sjælland. Wuust kunne også være en ledetråd. Det må jeg se at få tid til at undersøge nærmere.

Er der iøvrigt nogen, der ved, hvordan ejerforholdet typisk var for husene i fiskerlejerne på vestkysten i 1700-tallet. Jeg er faktisk aldrig stødt på skifter efter en fisker.

m.v.h.
Morten

Inge Busck Andersen

#10
Selv tak. Jeg har selv aner i Vang/ Tvorup i 1700-tallet (husmænd og skoflikkere) og sommerhus i Klitmøller gennem mange år, så området er interessant for mig. Forresten har jeg netop fundet en fynsk anes oversete fødsel - 3 mdr. efter forældrenes bryllup...

Du spørger til skifter og ejerforhold: Der er skifteprotokol fra Faddersbøl/ Nørhaagård gods indtil 1790 på AO, herefter vist under Hillerslev-Hundborg herredsfoged. På arkiv.thy ligger en historisk gennemgang af alle matrikler i Klitmøller tilbage til sandskudernes tid, jeg skal prøve at finde linket.

Her noget om slægten Vust, nogle i Nørhå:
http://www.lokalhistorie-hanherred.dk/vust/slaegtshistorie/vust_slaegter.htm

Inge Busck Andersen

#11
Stenbjerg var et atypisk såkaldt grønt (frodigt) fiskerleje og indbyggerne levede derfor til dels af de mange får. Generelt havde fiskere vel en jordlod om muligt, udover det havet kastede af sig. Måske kan fiskerne være betegnet husmænd eller fæstere i officielle dokumenter? I øvrigt er der skøde-panteprotokol fra Hillerslev-Hundborg herredsfoged fra 1783- på AO.

arkivthy.dk (denne er den rigtige adresse) ligger et meget oplysende og underholdende interview fra 1964 med en gammel fisker fra Stenbjerg, født i 1874, der beretter om hine tiders dagligdag og arbejde, oversat til rigsdansk ifald du ikke er thybo :). Lydfilen skulle komme senere:
http://www.arkivthy.dk/images/images/stories/audio/lydsydthy/Balle/ChristenJensenPoulsen/Stenbjergfisker.pdf



Inge Busck Andersen

#12
Endelig til sidst: Måske finder du Christen Michelsen og hans kone nr. 2 og deres død hos sønnen Graves, engang inden FT 1845. Det var jo oftest hos børnene, ældre folk boede og siden døde. Men det har du sikkert allerede forsøgt- eventuelt i Thisted (eller nærmeste omegn) hvor Gravers var koffardimatros i 1801. Thisted sogns register til viede og døde starter desværre først i 1814.

Morten Hammer

Jeg har faktisk i mellemtiden fundet både Michel's og Christens død i Nørhaa. Michel døde som 18-årig, og Christen døde som 86-årig i 1836, men ingen yderligere oplysninger! Christen er ganske rigtig med i FT-1834, hvor han bor ved sønnen.
Desværre er sommerferien forbi, så jeg bliver nu nødt til at prioritere andre ting højere end slægtsforskning (og DNA matches) - bl.a. en helt frisk tilføjelse til min efterkommer-liste :-)

Endnu engang mange tak til de mange, som har hjulpet med at lede.

m.v.h.
Morten

Morten Hammer

Jeg er nu temmelig sikker på, at jeg har lokaliseret den rigtige Christen Michelsen i Nørhaa/Stenbjerg.
Christen Michelsen i Nyboder registre er tilsyneladende en tømmermand på Holmen.

At jeg ikke fandt ham i første omgang skyldes specielt en af de mange fejl i de afskrevne første kirkebøger fra Thisted amt, som jeg er stødt på. Bemærk, at jeg ikke klager, men blot konstaterer, da jeg er imponeret over det store arbejde, der ligger bag.

I forbindelse med min søgning er jeg et par gange stødt på henvisninger til en sømilits ved Stenberg (Stenbjerg i Nørhaa sogn i Thisted amt). Hvilken funktion havde en sådan sømilits i sidste halvdel af 1700-tallet? Var det en slags hjemmeværn mod sørøvere - eller måske dæknavn for det modsatte :-)

m.v.h.
Morten Hammer

Mikkel Eide Eriksen

Hej Morten

Sømilitien / sømilitsen var de fiskere og skippere mm. der var indrullerede. Det blev de fordi de ernærede sig af havet og boede i en sølimit, i 1808 defineret som sogne hvor 2/3 af sognet ligger 2 mil fra kysten. Indrulleringen medførte forskellige privilegier og pligter, man kan sige at det svarede til landbefolkningen i lægdsrullerne.

Indtil 1802 var det den lokale retsbetjent (gods/rytterdistrikt/mm.) der indrullerede, og bevaringsgraden er ret blandet. Efter 1802 findes søruller i Daisy.

Jeg har for nylig skrevet lidt om en ane hvor jeg bl.a. gennemgår mine kilder, herunder søindrulleringen (side 4–6, 12ff):
https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,139122.0.html

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Inge Busck Andersen

Hej Morten.
1700-tallets handelsskibe var ofte ledsaget og beskyttet af et af flådens skibe. Når jeg nævnte dette tidligere skyldes det eksistensen af  mandskabslister (og meget mere) for nogle af disse skibe på Rigsarkivet! Så her er en god mulighed for at finde din Christen. Desværre er det ikke noget jeg har meget erfaring med og har kun ledt efter en enkelt 'China Farer' blandt mine egne aner. Men her er mange bolværksmatroser ombord med forstand på slige sager ;).
Venligst Inge

Mikkel Eide Eriksen

Hej igen

De indkaldtes egentlige søtjeneste har jeg heller ikke særlig meget erfaring med, men jeg har dog med Jørgen Greens hjælp fundet enkelte aner i afregningsbøger fra midten af 1800-tallet:
https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?topic=124569.0

Jeg ikke endnu prøvet at se på aftjening i perioden før omlægningen af søindrulleringen 1802.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Morten Hammer

Hej allesammen.

Jeg har som nævnt nu fundet min mand, og jeg tror, at han var indrulleret fisker hele tiden - eller blev det, da han gjorde degnens datter fra Vust sogn gravid :-)
(1. barns fødsel 4 måneder efter vielsen).

m.v.h.
Morten Hammer

Mikkel Eide Eriksen

#19
Hej igen :)

Kom i tanke om et par ting:

Jeg har i Kronborgs søruller fra 1700-tallet set indrullerede drenge helt ned til 12-års alderen, men langt de fleste dukker dog først i årene efter konfirmationen.

Har du også fundet ham i amtets ruller? I en af de ældre ruller fra Kronborg er der en kolonne med statur der med et par ord angiver højde, drøjde, og for en del endda hår- og øjenfarve(!). Anmærkningskolonnen kan også have spændende oplysninger, fx. at en slettet mand var druknet eller manglede et øje/en tommelfinger, osv.

Før Thisted amts oprettelse lå Nørhå sogn under Dueholm-Ørum-Vestervig Amter.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986