DNA slægsforskning

Startet af Rene Kruse, 19 Aug 2018 - 12:28

Forrige emne - Næste emne

Rene Kruse

Hej

Jeg er ny til DNA halløjet her.
Har ingen test taget eller medlem af nogen sider. Eller jo family search. Men ikke medlem af nogen betalings sider

Mit dilema er:
Hvilket sted skal jeg gøre det?
For man det nu taget det ene sted, kan man så bruge det et andet sted også?
Hvilket sted vil man få størst udbytte?

Tak på forhånd

Vh rene Kruse

Anders M. Petersen

Hej René!

Nu kan jeg se at du ikke er medlem - det er jo trist, for ellers havde du fået online adgang til bladet "Slægtsforskeren", hvor emnet har været grundigt behandlet i 4 artikler (startende med #3 fra 2017).

Kort fortalt er der en række selskaber at vælge imellem:

FamilyTreeDNA (FTDNA), som jeg ikke lægger skjul på er min personlige favorit. Dette skyldes især, at du godt nok betaler for testen, men efterfølgende ikke betaler abonnement for at bruge deres gode website, hvor du kan finde dine DNA-matches. Samtidigt er FTDNA det firma der tilbyder flest forskellige DNA-tests.

Alternativt er der MyHeritage, men deres udvidede løsning er baseret på et månedligt abonnement. Sjovt nok så er det FTDNA, der leverer de DNA-tests man køber hos MyHeritage. Men hvis man allerede har sit stamtræ hos MyHeritage kan det jo give god mening også at tage sin test hos dem, og man kan for 19$ kan kopiere sin DNA-test fra MyHeritage til FTDNA. Men man kan også kopiere sin test fra FTDNA til MyHeritage - det er vist endda gratis, så vidt jeg ved. Derfor vil jeg til enhver tid anbefale at man køber sin DNA-test hos FTDNA og så kopierer den til MyHeritage, hvis man ønsker at bruge den der - så er man ikke bundet til MyHeritages løsning, hvor der evt. skal betales abonnement.

MyHeritage og FTDNA er størst i Skandinavien, hvor især MyHeritage har haft en pæn vækst de sidste år. Da MyHeritage er startet som et online site for slægtsforskere er det min opfattelse er der er flere på MyHeritage med styr på stamtavlen end hos FTDNA, hvilket gør det nemmere at finde de fælles aner hos MyHeritage end hos FTDNA.

Så er der Ancestry, som globalt har langt de fleste testere, men de er stort set alle amerikanere, så man får ikke nære, skandinaviske matches. Men hvis man vil finde efterkommere efter slægtninge, der udvandrede til USA, så er det klart stedet.

Endeligt er der 23andMe, som jeg ikke er specielt begejstret for. De startede som et firma med fokus på helbredsoplysninger, men da en dom i USA gjorde det besværligt at udlevere helbredsoplysninger direkte til kunderne uden at der var en læge ind over, sadlede de lynhurtigt om og ændrede fokus til slægtsforskning. Deres løsninger er dog endnu ikke helt optimeret til dette og deres brugerbetingelser inkluderer også fortsat udveksling af data med medicinalfirmaer.

Som en overbygning er det gratis Gedmatch, hvor man kan uploade test fra ovenstående selskaber og finde matches på tværs. Websitet er dog ret teknisk og ikke særligt brugervenligt, men til gengæld er andelen af seriøse slægtsforskere højere.

Lige nu har FTDNA tilbud på deres "Family Finder" DNA-test, som klart er den bedste begynder-test og også den test, der giver mest i forhold til slægtsforskningen (også i forhold til de dyrere tests hos FTDNA). Den koster her i august 59$ + 13$ kit og porto = 72$ (eller ca. 465 kroner i min bank).

Held og lykke!
Anders



Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Jørgen Kanters

Jeg ville også helt klart vælge Family Finder fra FTDNA.com.

Det mest professionelle af firmaerne og størst i Skandinavien.

Family Finder er den test der giver størst mulighed for at finde slægtninge. Koster omkring $50. Det er ikke sikkert du udvider dit slægttræ men chancen er der.

Y-DNA og mt-DNA giver sjældent nogen ny slægt men fortæller noget om folkevandringerne i forhistorisk tid. Meget sjove og lidt dyrere.

Family Finder er et godt sted at begynde