Annexgård

Startet af Poul-Erik Pedersen, 03 Sep 2018 - 22:35

Forrige emne - Næste emne

Poul-Erik Pedersen

Er der mon en der kan forklare betydningen af annexgård og annexbonde ? Jeg er i Hørning sogn, Skanderborg amt omkring år 1800.
Med venlig hilsen,
Poul-Erik Pedersen

Ib Hansen

Hej,

En annexgård hørte til præsteembedet. Lå typisk i et tilliggende sogn som også var præstens sogn - ud over "hovedsognet".

Mange hilsner
Ib

Ruth Neumeister

Anneksgårde var tidligere præstegårde, der ved sammenlægning eller nedlæggelse af sogne, blev til annexgårde.
Nogle af annexgårdene blev bøndergårde med fæstetvang, og gårdene tilhørte præstekaldet.


Hilsen Ruth

Egon Hansen

Ja ,og præsten kunne sælge anneks gården til den godsejer som ejede de øvrige gårde i landsbyen og sikre sig en afgift uden at have besvær med at drive gården eller bortfæste den. ( Ørslev.Solbjerg sogne i Holbæk amt)

mvh Egon

Egon Hansen

N vi har "proppen af" hvad betyder "Mensalgaard" ?
mvh Egon

Ruth Neumeister

Jeg havde selv spekuleret over, hvad det betød. Det stod sørme her:

https://www.fyens.dk/bagsiden/Spoerg-Sprogdoktoren/artikel/698731

Hilsen Ruth

Egon Hansen

TTak for hjælpen. jeg har før hørt at det skulle være noget med et bord, men aldrig rigtigt forstået det
mvh Egon

Ruth Neumeister

Ja, Egon, der er mange finurlige ord undervejs i vores slægtsforskning.
Jeg havde i mange år undret mig over ordet "skøde" på en ejendom, hvor jeg så lærte, at man for mange herrens år siden lagde papirerne i skødet på den ny ejer af  ejendommen.

Man bliver aldrig for gammel til at lære. Vel?  ::)

God slægtsforskerjagt
Hilsen Ruth

Egon Hansen

Jeg har nu hørt at det var en skovl fuld jord !
Egon

Poul-Erik Pedersen

Tak til alle for tilbagemeldingerne.
Hilsen,
Poul-Erik

Ole Westermann

Om oprindelsen af ordet SKØDE.
C.F.V.Lund i "Det ældste danske skriftsprogs ordforråd" (fra landskabslovene mm ca 1200 til 1300):
skøtæ - isl. skeyta. At skøde betegner den symbolske sælgen, bortgivelse eller pantsættelse af jord,
   idet sælgeren lægger noget af jorden i en flig af modtagerens kappe, der af vidner holdes udbredt,
   hvorefter modtageren tager det til sig.

mvh Ole