Johan Gabrielsen vs. Gabriel Johansen, mulig fejl i skifte, Århus 1777

Startet af Peter Frederik, 16 Sep 2018 - 13:29

Forrige emne - Næste emne

Peter Frederik

Jeg håber at kunne få lidt input til denne teori om en decideret fejl i et skifte i Århus 1777.

Det drejer som om hospitalslem Gabriel Johansen. Erik Brejl har skiftet her: https://www.brejl.dk/arhus.html (løbenr. 2373). I en gammel tråd her på forum har Lau Michelsen tydet skiftet: https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?topic=108225.0

Lad mig starte med at sige at jeg fra start af var meget skeptisk omkring at det skulle være Gabriel Johansen og ikke hans far, Johan Gabrielsen, der var skiftet efter.

Et stykke inde i skiftet ser det ud til at navnet ændres til det korrekte: (fra Lau Michelsen)
"Produceret (?) udi Skifte Retten i Aarhus den 31te Octobr 1777. F E Gleerup
Indfandt dette Stæds Skifteforvaltere Borgemester Gleerup og Bye-
foged Trane med Skifte Skriverens Fuldmægtig Poul Arendtstrup(?) Sig
udi for bemeldte afgl: Johan Gabrielsens tilhørende Vaaning paa
Broeberg (?) for at foretage [...]"

Er det korrekt at læse "bemeldte afgl: Johan Gabrielsen" som den afdøde?

I skiftet nævnes også 2 pantebreve, et fra 1757, der tinglyses i 1760, og et andet der tinglyses i 1763. Jeg har fundet begge pantebreve her: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=211940#211940,40030119 og https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=211940#211940,40030170 - Det er Johan Gabrielsen der pantsætter.

Hvis Gabriel Johansen er den person jeg mener han er, så kommer han i 1776 til Rudbøl i Højer sogn, hvor han køber et hus og en smedje og hvor det nævnes at han er fra Århus. Han bor i Højer sogn til midten af 1790erne. Det passer derfor ikke med at han skal være død i Århus i 1777. Alternativt skal der være en anden Gabriel Johansen i Århus, der altså også har et eller andet at gøre med Johan Gabrielsen, men jeg tror det ikke.

Hverken Gabriel eller Johan er fundet døde i Århus Domsogn eller Århus Vor Frue. Det virker vel nærmest til at de lidt havde "glemt" den gældssatte Johan Gabrielsen på hospitalet - de kunne ikke engang huske hans navn da der blev skiftet.

Lyder min teori plausibel? Alle inputs er meget velkomne! :)

Ole Westermann

Teksten inde i skiftet samt i pantebrevene afslører klart, at der i overskriften til skiftet i 1777 skulle have
stået Johan Gabrielsen i stedet for Gabriel Johansen.
Den klare insolvens i boet medfører så, at man ikke ulejliger sig med at anføre evt arvinger efter ham.

mvh Ole

Erik Brejl

Jeg er også overbevist (nu) og retter skiftet.
Tak for det.
Erik
Erik Brejl
https://brejl.dk

Peter Frederik

Tak for input Ole. Godt at høre det ikke bare er mig der er forvirret!

Tak for det Erik!