Finde en auktion og et skøde i 1763

Startet af Grethe Leerbech, 20 Sep 2018 - 21:49

Forrige emne - Næste emne

Grethe Leerbech

I artiklen Svansøgårds historie af Verner Svansøe, skriver han om flere auktionssalg  af gården og opgiver sælgere, købere årstal og pris.
Svansøgård ligger i Sallinglands herred, syd for Skive.  Artiklen kommer fra Skivebogen 2003 bind 94

Jeg har både kigget i Viborg landsting, i Sallinglands herredsfoged, i Skive byfoged-, i Volstrup gods (Hjerm)  men ikke fundet noget, hverken i skøder og panteprotokoller eller i justitsprotokoller for hele året 1763.

Verner Svansøe er en ældre herre, der svarede mig, da jeg ringede til ham, at han desværre ikke kunne huske noget om, hvor han havde oplysningerne og ikke havde gemt kilderne til artiklen.  Forespurgt Skive museum og skive lokalhistoriske forening kunne de desværre heller ikke hjælpe mig.

Verner Svansøe skriver.  "I 1754 solgte Jørgen Hopp sin herregård Irup samt et hus i Viborg og købte Svansøgård.... Han pantsatte den bla.  for 200rd og i 1763 måtte hans kreditorer sætte den på auktion . Den blev solgt for 701 rd. til Mikkel Sørensen borger og bedemand i Skive, han ville sælge den videre og Hopps gamle ven major Poul von Klingenberg til Volstrup købte den. Klingenberg døde i 1771 og hans enke solgte den til forvalter Lauenberg som bestyrede Estvadgårds stiftelse "

det eneste jeg har fundet er en beskrivelse af det gavebrev Klingenbergs enke giver til Estvadgårds kloster, og her figurerer Svansøgård ikke.

Hjælp, hvor skal jeg lede....
Thyholm,Vang, Gislum,Hornum,Hindsted, Slet, Års i Aalborg a. Ginding,Ringkøbing a.Rinds, Fjends,Hindborg,Viborg a. Nybøl, Sottrup,Sønderbog a.sogne i Tyskland, Sunds,Svendborg a.Tuse,Års,Løve i Holbæ

Ole Bech Knudsen

Hej Grethe,

Se link til Rigsarkivet i Viborgs navnesedler:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=18484105#235222,44873063

Her låner Jens Jørgen Hopp 300 rdl. mod sikkerhed i en ejendom i Vestergade i Nykøbing Mors
Se Nykøbing Mors skøde- og panteprotokol, fol. 92 og 110b.

Måske skal du finde auktionen i Nykøbing Mors Byfogeds auktionsprotokol ?

Har du set i Trap: Danmark ?

Og i Nygårds sedler.

Mvh.
Ole Bech Knudsen
Ole Bech Knudsen

Grethe Leerbech

Hej Ole

Tak for dit svar. Fandt fint J. Hopps obl. men desværre ikke mere, heller ikke hos Nygård eller Trap. Fandt også fint salget af hans hus i Viborg...

Men ved at Svansø hørte under Estvadgård efter Klingenbergs enke 1771/72 solgte den, den blev en del af Estvadgårds kloster, og desværre er Estvadgård gods og kloster arkiver IKKE kommet på nettet, så jeg må sikkert vente.
Klingenberg havde jo både Volstrup, Tandrup og Irup, men ingen af disse godsarkiver har oplysninger om købet eller salget af Svansøgård, så......
Thyholm,Vang, Gislum,Hornum,Hindsted, Slet, Års i Aalborg a. Ginding,Ringkøbing a.Rinds, Fjends,Hindborg,Viborg a. Nybøl, Sottrup,Sønderbog a.sogne i Tyskland, Sunds,Svendborg a.Tuse,Års,Løve i Holbæ

Ole Bech Knudsen

Hej Grethe,

Her følger de fleste af dine efterlyste dokumenter.
Det blev en noget kompliceret udredning.


                                                                       Svansøgård ved Skive

Viborg Landsting.  Register til skøde- og panteprotokol 1752 – 1758.  (B 24, 689). 

Fol. 23, 24, 32, 81, 214, 225, 249, Jens Jørgen Hopp til Irup, cancelliassessor.

Fol. 246.  Svansøgård i Skive sogn solgt af sr. Schyom til Mads Beøndum ved skøde, dat. 29. decem-
                 ber 1753.
Fol. 330.  Obl., dat. 30. april 1755.
Fol. 352.  Solgt af Mads Brøndum til sr. Høeg ved skøde, dat. 29. april 1755.
Fol. 515.  Solgt af sr. Høeg til hr. cancelliassessor Jens Jørgen Hopp ved skøde, dat. 1. maj 1756.
Fol. 584.  Obl., dat. 12. august 1756.

Viborg  Landsting.  Register til skøde- og panteprotokol 1758 – 1763.  (B 24, 698).

Fol. 127.   Obl., dat. 5. maj 1759.
Fol. 245.   Obl.., dat. 22. december dette år [1759].

Viborg Landsting. Register til skøde- og panteprotokol 1763 – 1768.  (B 24, 700).
Intet.

Viborg Landsting. Register til skøde- og panteprotokol 1768 – 1772.  (B 24, 703).
Intet.



VLT.- Kopier af protokollerede breve 1756
Opslag 160/1756.
Skøde fra Henrich Pedersen Høeg på Svansø til cancelliassessor Jens Jørgen Hopp, på gården Svansø i
Fjends herred i Skive sogn.. Købesum 500 rdl. og 4 specie ducater.    Dateret 1. maj 1756.


VLT.- Kopier af protokollerede breve 1756.
Opslag 307/1756. 
Obl. 200 rdl. fra Jens Jørgen Hopp, boende på Svansø, til Frederich Feilberg, borger i Viborg. 1. prioritet i Svansøgård i Fjends herred, Skive sogn.   Dateret 12. august 1756.


VLT. – Skøde- og panteprotokol 1758 – 63.
Fol. 127a – b.       Opslag 131.
Nr. 47.  Obl. på 300 rdl. fra Jens Jørgen Hopp, boende i Svansø, til etatsråd Gehrdt de Lichtenberg i Horsens,
med sikkerhed i den af mig beboede bondegård Svansø, beliggende i Skivehus amt, Fjends herred, Skive sogn, som ikke er behæftet til andre.  1. prioritet.   Kautionist: Friderich Schinchel til Hald, landsdommer i Nørrejylland.             Dateret 5. maj 1759.        Indfriet 2. maj 1763.

VLT. – Skøde- og panteprotokol 1758 – 63.
Fol. 245a – b.        Opslag 256.
Nr. 2.    Obl. på 250 rdl. fra cancelliassessor Jens Jørgen Hopp, boende i Svansøgård, til Poul von Klingen-
berg til Volstrup, Tanderup og Kovstrup, major af cavalleriet.   Sikkerhed i Svansøgård og i forskellige sølv-
ting.    2. prioritet.        Dateret 22. december 1759.           Indfriet 3. maj 1763.


Fjends – Nørlyng herreder.
Navneregister 1740 – 1812.  (B 44, SP 59).
Opslag 68.
5. juli 1763.   Jens Jørgen Hop, cancelliassessor, boende i Svansøgård, hans forskrivning til Michel Sørensen
                        i Skive, dateret 2. juli 1763.
                        75 rdl. 1 mk. 2 skl.       1. prioritet i håndfast pant og løsøre.  Fol. 56.


Opslag 118.
29. maj 1764.  Michel Sørensen i Skive, hans skøde til Poul von Klingenberg til Volstrup, på Svansøgård,
                          dateret 21. maj 1764.     Fol. 57.


Fjends – Nørlyng herreder.
Skøde- og panteprotokol 1740 – 1793.   (Se under Udskrift af Viborg Landstings skøde- og pante-
protokol 1807).   Protokollerne er forbyttet ved scanningen !
Opslag 59/200.    Fol. 56a – b.
5. juli 1763.    Obl. fra Jens Jørgen Hopp på Svansøgård, til Michel Sørensen, bedemand i Skive, på
                        75 rdl. 1 mk. 2 skl., som er efter købekontrakt på Svansøgård af 50 rdl. af dato 23.
                        april 1763, og lån på 25 rdl. 1 mk. 2 skl.   Sikkerhed i løsøre.      Dateret 2. juli 1763.

Fjends – Nørlyng herreder.
Skøde- og panteprotokol 1740 – 1793.   (Se under Udskrift af Viborg Landstings skøde- og pante-
protokol 1807).   Protokollerne er forbyttet ved scanningen !
Opslag 60/200.    Fol. 57a – b.
29. maj 1764.    Skøde fra Michel Sørensen i Skive til Poul von Klingenberg til Volstrup mv., på
                             Svansøgård, købt af Michel Sørensen på offentlig auktion 8. januar 1763, og derpå
                             udstedt auktionsskøde 16. maj 1763.       Dateret 21. maj 1764.


Mvh.
Ole Bech Knudsen
Ole Bech Knudsen

Grethe Leerbech

Hej Ole

Tusind tak for det flotte og møjsomme arbejde ,du har gjort. Nogle af dem fandt jeg selv, men ikke dem fra Fjends-Nørlyng herred.
Så, nu har jeg salget og andre gode omstændigheder ved Svansøgård på plads.
Nu mangler jeg bare at kunne finde forpagterkontrakten eller lign. på Niels Pedersen Thybo (Fødenavn Teilberg) , som P.v Klingenberg ansatte omkring 1763-1765 .

Det er dejligt med så megen professionel hjalp.

mvh
Grethe
Thyholm,Vang, Gislum,Hornum,Hindsted, Slet, Års i Aalborg a. Ginding,Ringkøbing a.Rinds, Fjends,Hindborg,Viborg a. Nybøl, Sottrup,Sønderbog a.sogne i Tyskland, Sunds,Svendborg a.Tuse,Års,Løve i Holbæ