Kilder Slesvig omkring 1860

Startet af Maja Laursen, 01 Okt 2018 - 07:46

Forrige emne - Næste emne

Maja Laursen

Hej allesammen

Findes der gratis online kilder til Slesvig i tiden omkring 1860?

Jeg har en ane der er født i Slesvig omkring år 1859 (kilde FT 1880) og tyve år senere dukker han op i Odense. Jeg er interesseret i at finde hans fødsel og kunne finde mere om hans forældre, som jeg kun har navne på. Jeg har ikke selv kunnet finde kirkebøger eller folketællinger jeg kan lede i, så derfor spørger jeg jer. Hvor kan jeg lede videre på nettet efter de oplysninger? Eller er jeg simpelthen nødt til at begive mig til Slesvig for at finde svar i de fysiske kilder, og i så fald hvor skal jeg henvende mig?

Venlig hilsen
Maja

Helle Jespersen

Jeg er ikke helt sikker på om de er online. Jeg har ikke været heldig med de ting jeg har søgt fra området.
Men arkivet i Åbenrå ligger inde med materialet, så du kan "nøjes med" at tage til Åbenrå.

Forsker i området omkring Skibby, Horsens, Als & Sundeved, og lidt syd for Viborg. Har afstikkere til København, USA og Australien, samt enkelte indgifte fra Sverige og Polen.

Egon Sørensen

God morgen!

Hvis du kun har oplysningen fra FT 1880 om at han skulle være født i Slesvig så er den ikke skudsikker. Nogle oplyste bare til FT at de var født i Slesvig, også når de var født i Nordslesvig.

Du kan jo lægget et navn ud, så kan du få hjælp til søgning efter fødested.

Mvh.

Egon Sørensen

Inger Toudal

#3

Det er meget lidt af FT-1860 for Sydslesvig, der er indtastet: https://www.dis-danmark.dk/kipkort/index.php

Den scannede FT-1860 for Slesvig findes på AO: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/rif/rif-collection/7

Sydslesvigske kirkebøger: https://www.sa.dk/wp-content/uploads/2014/11/Sydslesvigske-kirkeboeger.pdf
- kopier findes på Rigsarkivets læsesale i København, Odense, Viborg og Aabenraa.

Sydslesvigske sogne: https://www.sa.dk/wp-content/uploads/2014/10/Sydslesvigske_sogne_liste.pdf

Online, men ikke gratis: https://www.archion.de/en/browse/?no_cache=1
- vælg: Landeskirchliches Archiv der Evangelisch-Lutherischen Kirche in Norddeutschland
- derefter: Kirchenkreis Nordfriesland
- omfatter endnu ikke alle sogne i Sydslesvig
- koster min. 19,90 EUR: https://www.archion.de/en/help/

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Christian Konstmann Autzen

Prøv at google ham - du kunne være så heldig at finde ham via en GEDBAS fil (tysk hjemmeside) fra en, som også har ham blandt sine aner.

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Maja Laursen

Hej igen

Mange tak for jeres svar!

Jeg var godt klar over, at Slesvig kan dreje sig om hele regionen og ikke kun byen, og selvom det er lidt af en høstak af finde en nål i, tror jeg, jeg vil begynde med at pløje folketællingen fra 1860 igennem. (Mange tak for links Inger:) )

Spørgsmål: Er "Sydslesvig" betegnelsen for sognene lige syd for den nuværende grænse? Er blevet lidt forvirret over der ikke er noget "Nordslesvig", men det er vel det samme som amterne nord for grænsen? Eller har jeg misforstået noget?

Jeg har prøvet at google min tipoldefar, men har ikke kunnet finde noget. Måske nogle af jer andre har bedre evner eller held, så her kommer navne og oplysninger:

Johan Carl Frederik Andersen,
ift til diverse foltetællinger født ca. 1859 i Slesvig
Far :gæstgiver Lars Andersen, Mor: Cathrine Dorthea Will. (kilde: død, kirkebog) 

I 1885 får han borgerskab:
"Andersen, Johan Carl Friedrich - født 1.6.1858 i Slesvig, slagter 14.10.1885, 20, 241"
Kilde: Odense, 1877-1887, borgerskab, Afskrift af borgerskabsprotokol, Odense Købstad 1877-1887'
http://www.virgo-fyn.dk/index.php/borgerskab/578-odense-1877-1887-borgerskab

Spørgsmål: Er borgerskab det samme som "statsborgerskab"? (var han ikke allerede "dansk" statsborger, når han blev født i Slesvig før 1864?) Eller har det snarere at gøre med, at han var slagter, og dermed kunne udføre sit erhverv i byen?

Håber I kan hjælpe mig med at besvare nogle af mine spørgsmål :-)

Vh Maja

Inger Buchard

Spørgsmål: Er "Sydslesvig" betegnelsen for sognene lige syd for den nuværende grænse? Er blevet lidt forvirret over der ikke er noget "Nordslesvig", men det er vel det samme som amterne nord for grænsen? Eller har jeg misforstået noget?
Sydslesvig/Nordslesvig er begreber, dannet i forbindelse med grænsedragningen 1920; danskere bruger normalt 'Sønderjylland' for Nordslesvig, men egentlig er Sønderjylland den del af den jyske halvø, som ikke er Nørrejylland, altså området fra Kongeåën til Ejderen. Sydslesvig er så sognene fra den nuværende grænse til Ejderen.
Til 1864 hed hele hertugdømmet Slesvig; fra 1864 til 1920 var området en del af den preussiske provins Schleswig-Holstein

Far: gæstgiver Lars Andersen, Mor: Cathrine Dorthea Will. (kilde: død, kirkebog)
Er du sikker på efternavnet Will - det er ikke Witt?
Navnet Lars har mange varianter: Laurids, Lauritz, Laust, Laus, Lorens, Lorenz

I 1885 får han borgerskab:
"Andersen, Johan Carl Friedrich - født 1.6.1858 i Slesvig, slagter 14.10.1885, 20, 241"
Kilde: Odense, 1877-1887, borgerskab, Afskrift af borgerskabsprotokol, Odense Købstad 1877-1887'
http://www.virgo-fyn.dk/index.php/borgerskab/578-odense-1877-1887-borgerskab
Spørgsmål: Er borgerskab det samme som "statsborgerskab"? (var han ikke allerede "dansk" statsborger, når han blev født i Slesvig før 1864?) Eller har det snarere at gøre med, at han var slagter, og dermed kunne udføre sit erhverv i byen?

Borgerskab er retten til at udøve erhvervet i en købstad.

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Thestrup-Bjørn

#7
At opnå/indløse et "borgerskab" kan sidestilles med det senere såkaldte "næringsbrev".

----------

Jeg tjekkede lige vielsen i 1882 - som dog ikke giver andet end, at han på det tidspunkt var slagtersvend i Hunderup og 24 år gl. (= født ca. 1858).

nr. 54 Odense, Skt. Knud

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=180634#180634,30657855


------------------------------

Han, kone og børn ses i øvrigt også i FT1890 i Odense

Alle oplysninger vedr. den valgte person

Navn: Johann Carl Fridrich Andersen Køn: M
Alder: 31 Civilstand: Gift
Stilling i husstanden:  - Fødested: Schleswig
Erhverv: slagter
Kildehenvisning: Optællingsliste 1490 trossamfund: folkekirken

Kilde:  FT-1890 Husstands-/familienr: 1 F2
Adresse: Dannebrogsgade Gadenr: 23. forhuus stuen
Sogn:  Odense Købstad Herred:  Odense
Amt:  Odense
Indtastningsnr:  B0315 Løbenr.:  3129

-------------------------------------------------------


Hvornår og hvor dør han?

Kunne være fint, hvis vi lige kunne tjekke ordlyden.


-----------

TILFØJELSE

Fandt det lige nu - Han døde 21. marts 1893

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=180585#180585,30643012
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Thestrup-Bjørn

#8
Maja - har du egentlig tjekket, om der er et skifte efter slagter Joh. Carl Frd. Andersen?

- jeg finder nemlig, at hans enke Frandsine gifter sig igen

http://ml-slaegt.mono.net/27-frandsine-hansen


- og så opholder slagtersvenden sig jo i Odense (Skt. Knud) allerede i 1878, idet han i marts 1879 er udlagt som far til en pige

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=180820#180820,30703567


---

HOV - det er da vist din egen website  ;)

v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Thestrup-Bjørn

#9
I originalregister til borgerskabsprotokollen (Odense Magistrat) står, at Johan Carl Friedrich Andersen er født 1. juni 1858 i Slesvig (by? eller Nord/Sydslesvig?)

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=174592#174592,29334340
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Inger Buchard

Hvis datoen er nævnt, er oplysningen så præcis, at fødestedet også burde være det. Det kan derfor nok betale sig at læse FT 1855 for Slesvig by igennem (1860 er gået tabt, stort set)

Få et overblik på
https://wiki.dis-danmark.dk/index.php/Slesvig_By
Købstaden:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16979094#121609,17501242
Jeg vil mene, at det meste af Skt. Johannis (Skt. Hans) hører under herredet, men kig efter for en sikkerheds skyld dér også

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Thestrup-Bjørn

#11
Måske skulle vi se lidt mere på
Slagtersvend Joh. Carl Frd. Andersens arbejdsgiver i Odense
– for ret meget (og mange) omkring arbejdsgiveren Küster stammer fra Hertugdømmet Slesvig (med hovedbyerne: Slesvig og Flensborg).

Peder Johan Adolph Küster, født 27. marts 1819 (fødested? se note her*)
Borgerskab i Odense den 17. maj 1854 som slagter(mester).

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=279759#279759,54170768

(* NOTE - i Folketællingen 1901 (Odense købstad) er han anført som født i "Sønderjylland" og tilflyttet Odense i 1854)
-----------------------------------

Odense, Odense, Odense Købstad, Odense Kjøbstad, Vestergade 5, forhuus, 3881, FT-1880, B0082

Navn:  Alder:  Status:  Stilling i familien:  Erhverv:  Fødested:
Peter Adolph Johann Kuster   60   Gift   husfader, slagter      Rundhoff – se note**)  
Ida Mathilde Kuster   47   Gift   husmoder      Tastrau?? Mølle  
Adolph Georg Kuster   22   Ugift   barn      Odense  
Ane?? Waldemar Kuster   13   Ugift   barn      Odense  
Johanne Knudsen   29   Ugift   tienestepige      Holef  
Karren Christine Andersen   30   Ugift   tienestepige      Vester Kjærbye  
Heinrich Andreas Holmgreen   24   Ugift   svend      Lütsenburg  
Johann Carl Frederich Andersen   22   Ugift   svend      Slesvig
Johan Petersen Kalbye   22   Ugift   svend      Aarhuus  
Jens Hansen   25   Ugift   tienestekarl      Orte  

(** NOTE – Rundhof gods ligger i 1. Angler, Flensborg amt)
I FT1835 ses en familie Küster i Esgrus sogn (ao-opslag 4)(hvis jeg tyder det korrekt!)
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=187258#187258,31775958
Fra ao-opslag 26 ses godset RUNTOFT (= Rundhof) – men den senere slagermester Küster i Odense finder jeg ikke (i FT 1. febr. 1835 er han 15 år gl., næsten 16).
I FT1840 samme sted begynder Runtoft gods på ao-opslag 12 (men heller ikke her).
--------------
Måske = den 16-årige lærling, Adolph Küster, der bor i selve Flensborg by (side 339, FT1835)
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=187597#187597,31780385
- og lidt pudsigt (måske?) i Esgrus sogn bor samtidig en 63-årig Georg Ludvig Küster (som oplyst tidligere, men med tvivl om tydningen).
Slagtermesteren i Odense får mindst 2 sønner ved navn Georg!

-----------------

Odense, Odense, Odense Købstad, Vestergade, 5, Forhuus 2 Etage, 4075, FT-1870, D4595

Navn:  Alder:  Status:  Stilling i familien:  Erhverv:  Fødested:
Peter Adolph Johann Küster   50   Gift   Huusfader   Slagtermester   Rundhoft i Angeln [Slesvig]  
Ida Mathilde Küster født Møller   35   Gift   Huusmoder      Thanskou Mølle, Haderslev Amt  
Marie Lovise Wilhelmine Küster   14   Ugift   Børn      Odense  
Georg Adolph Ludvig Küster   12   Ugift   Børn      Odense  
Georg Wilhelm Küster   10   Ugift   Børn      Odense  
Ida Chalotte Küster   7   Ugift   Børn      Odense  
Axsel Waldemar Küster   3   Ugift   Børn      Odense  
Carl Christian Lange   25   Ugift   Tjenestetyende   Svend   Kiel  
Peter Andersen   28   Ugift   Tjenestetyende   Svend   Slagelse  
Eduard Julius Hansen   26   Ugift   Tjenestetyende   Svend   Nakskov  
Peter Hansen   25   Ugift   Tjenestetyende   Tjenestekarl   Norder Brobye, Svendborg Amt  
Anne Christine Petersen   25   Ugift   Tjenestetyende   Tjenestepige   Vierslev, Odense Amt  
Karren Christine Andersen   20   Ugift   Tjenestetyende   Tjenestepige   Vester Kjærbye, Odense Amt  

--------------------

Odense, Odense, Odense Købstad, Odense Kjøbstad, Vestergade 5, stuen, 1, FT-1860, B0289

Navn:  Alder:  Status:  Stilling i familien:  Erhverv:  Fødested:
Peter Adolph Johan Küster   41   Gift   slagter, huusfader      Randhoff  
Ida født Møller   27   Gift   hans kone      Ingeln, Taa??hau, Haderslev Amt  
Adolph Küster   4   Ugift   deres søn      Odense  
Marie Küster   6   Ugift   deres datter      dito [Odense]  
Anne Tohrsen??   34   Ugift   tienestepige      Norup, Werninge sogn  
Sophie Bornemann   18   Ugift   dito [tienestepige]      Haderslev  
Carl Grube   25   Ugift   slagtersvend      Hamborg  
August Petersen   25   Ugift   dito [slagtersvend]      Slevig  
Lars Hansen   22   Ugift   tienestekarl      Thorup, Skambye sogn  

-----------------------------------

Vestergade 5, Odense = matr.nr. 192
FT 1. febr. 1855
Slagtermester Küster med hustru m.fl. – på tællingstidspunktet ingen børn.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=121183#121183,17486108

-------------------------------------------------------------------

Alt dette i håb om at finde slagtermester Joh. Carl Frd. Andersen og/eller hans forældre i Hertugdømmet Slesvig (eller i købstaden Slesvig).

MEN hvis det var min slægt, ville jeg hurtigst muligst tjekke selve borgerskabsprotokollen (Odense Magistrat 1885) på Rigsarkivets afd. i Odense
- måske er den filmet og ligger som en sådan i København, i Viborg og i Aabenraa.
Af erfaring ved jeg, at sådanne kan gemme på guldkorn!
I navneregistre er der jo kun plads til ganske få informationer om ansøgerne.

Endelig må der findes nogle laugsbøger for slagtere i Odense - slagterlauget (sandsynligvis).
Disse kan også indeholde brugbar information.


God jagt.


v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Maja Laursen

Hej igen - og mange tak for alle jeres svar, tips og idéer!

Jeg er begyndt med at pløje FT1855 for Slesvig by igennem.
Jeg er kommet til opslag 167 https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16979094#121609,17501406, hvor jeg finder en Catharina Witt eller Hill eller hvordan man nu skal tyde navnet. Er der nogen der kan tyde oplysningerne for mig? og komme med en vurdering af, om I mener det kan være min ane Cathrine Dorthea Witt? Her er navnet Dorthea jo åbenlyst ikke.

Lykkesceneraiet ville jo være at finde Lars Andersen og Cathrine Dorthea Witt gift og boende sammen allerede i 1855 før min anes fødsel i 1858, men måske er jeg uheldig at de først bliver gift efter 1855, og jeg skal finde dem uafhængig af hinanden i FT1855. Det gør det jo sværere at vurdere, om det virkelig er min ane, jeg har fundet, så håber I vil komme med nogle bud.

Jeg leder selvfølgelig videre i FT1855, og håber også jeg en dag kan affinde tid til at tage på arkivet i Odense og søge i Borgerskabsprotokollen. Men hvis det nu kan menes, at feks denne Catharina jeg har fundet i FT1855 kunne være min ane, kunne jeg måske også lede videre i hendes fødesogn og forhåbentlig finde parret gift der. Ville I også gøre det eller er det "for langt ude" i forhold til at bruge for meget tid på noget, som kan findes nemmere et andet sted?

Mit dilemma går på, at jeg har småbørn herhjemme, familie og arbejde at passe, så jeg vil gerne pt. kunne slægtsforske så meget som muligt over computeren herhjemmefra. Men jeg gider selvfølgelig heller ikke bruge en masse tid på at lede en masse igennem på nettet, hvis en lille tur til Odense kunne gøre mig meget klogere på kort tid. (Bor på syd-østfyn). Så må man jo prioritere lidt alene-tid på et tidspunk ;-) Men en længere tur til arkivet i Aabenraa feks ville nok skulle lægges i forbindelse med noget sommerferie.
Håber I vil komme med lidt inputs :)

Vh Maja

Inger Toudal

#13

Jeg mener, der godt kunne stå Will i FT-1855.

Hvis det er din ane, kan hun være blevet gift i Schleswig købstad.

Kopier af de sydslesvigske kirkebøger før 1876 findes da også på Rigsarkivets læsesal i Odense, hvilket jeg har oplyst tidligere i denne tråd.

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Inger Buchard

Hende her hedder, som Inger Toudal skriver, Catharina Will; hun er født i Neukrug og er Dienstmädchen

Der er flere Neukrug i hertugdømmet Schleswig:
Egvad sogn
Viöl
Rüllschau
Schleswig St. Michaelis landsogn

Jeg tipper på den sidste mulighed.

Inger Buchard
Redaktør på DIS-Wiki