Hvordan får jeg "tidens dagligliv" parret med mine aners data? tips søges!

Startet af Jette Elkjær, 18 Okt 2018 - 14:38

Forrige emne - Næste emne

Jette Elkjær

Jeg vil ikke sige, at jeg er "færdig" med mit slægtstræ - langt fra! Men jeg er kommet så langt, at jeg nu er begyndt at tænke over de ting, der er sket i Danmark i de år, disse mennesker har levet. Og jeg ville gerne for min egen forståelses skyld forsøge at finde ud af ting, som fx hvor mange af mine "mænd" der har deltaget i ditten og datten krig. Eller hvor mange af mine "kvinder" der har sloges for stemmeret eller .. ja, kun fantasien sætter grænser, for jeg aner ikke noget om, hvad jeg mon ville kunne finde om folk i arkiverne eller i oplysninger, der ligger og roder rundt omkring online. For disse oplysninger er jo ikke nogen, jeg altid kan finde i folketællinger eller kirkebøger. Og det første, jeg har tænkt over er det med krige. Jeg har nogle aner, hvor der godt nok står "landsoldat" i folketællingen, men hvordan finder jeg ud af, om netop min landsoldat var med ved fronten på et tidspunkt eller blot stakkede hø hos en fremmed bondemand i en periode?
Jeg har selv brugt de mest almindelige arkiver som FT, KB, skilsmisser, alimentation, brevnotater osv. og er også snuplet over lidt kriminalitet som tyveri og betleri, og lidt lægdsruller (suk, jeg er en tumbe til dem!), men hvad findes der ellers? Jeg har brug for et større kendskab til andre arkiver/arkivalier, der kunne hjælpe mig med at få sat "tidens dagligliv" sammen med mine aners leveår. Alle fortællinger om held her og der eller forslag til, hvor jeg kunne kigge er yderst velkomne!!
Så hvad og hvordan gør I andre?
Venlig hilsen
Jette Elkjær

Else Skovbo Jensen

http://museernepaakanten.dk/wp-content/uploads/2015/09/Undervisningsforloeb-Fattigdom-og-livsvilkaar-i-Danmark-i-slutningen-af-1800-tallet.pdf


Jeg ville gerne have vidst, om dine aner levede på landet eller i byen. Og hvilken periode snakker vi om ?

Skriv lidt nærmere, så vil det være lettere at give dig ideer  .


mvh
Else

Jette Elkjær

#2
Åhh ja, selvfølgelig skulle jeg have skrevet lidt om de befinder sig!
Den "anegren" jeg har arbejdet mest med de sidste måneder er min mors slægt. Min mormors mor kom i ca. 1893 til Langeland fra Lolland. I Østofte, Stokkemarke, Horslunde, Vesterborg og med "stednavne" som Torrig, Nøbølle, Hauløkke og Tvede, har jeg hendes aner tilbage til omkring 1760-1780. De var alle indsiddere og - har jeg indtryk af - voldsomt fattige. Jeg tror ikke, der er mange af dem, der ikke enten i løbet af deres barndom, ungdom eller i deres alderdom blev kaldt fattiglemmer. Der er mange uægte børn og mange ægteskaber med mange døde børn. Jeg har læst om forfærdelige udbrud i deres byer af syfilis og kopper, mæslinger og mange andre forfærdelige ting, der får "døde" til at flyde over med børn! Så jeg er efterhånden lidt øm om denne gren, for de har godt nok været noget igennem! Jeg har som nævnt et par landsoldater og det fik mig til at tænke over, om de ud over alle disse gebrækkeligheder også måtte miste fædre og brødre i krig og om nogle af de "unge dødsfald" jeg har hist og pist måske dækker over krigsdødsfald, selvom præsten måske ikke har skrevet noget om det....

Min mormors far har alle sine aner på Langeland i området omkring Stoense og Snøde og nogenlunde i samme år. Også de var indsiddere, og vel nogenlunde samme betingelser. Men her har jeg da af og til fundet en enkelt eller to, der var "aftægtsmænd" ved døden. Og det tænker jeg trods alt måske var lidt bedre end "fattiglem" ;-)

Margit Kildevang Kristensen

Hej
Har du søgt efter historier i de gamle aviser, ud over navne kan det anbefales også at søge efter stednavne.
Der er også mulighed for at soldater har fået en erindringsmedalje efter de to slesvigske krige
Mvh Margit Kildevang Kristensen


Anne Marie Holck

I Legacy findes f.eks. en historisk tidslinje, som du kan tilføje eller trække inspiration fra - måske har andre programmer samme mulighed...

Jette Elkjær


Grethe Leerbech

Jeg har haft virkelig god hjælp i lokalarkiver og f.eks. fundet gamle skoleprotokoller og også fæstekontrakter samt at nogle af mine aner meldte sig i en fagforening og deltog i oprettelsen af soc. dem. lokalafdeling. de har virkelig mange gode ting på lokalarkiverne og også hvis der findes lokalhistoriske foreninger.  ellers så læser jeg historiske bøger og f.eks. boger som " dagligliv i danmark"
gods registrene har også mange interessante ting.
Thyholm,Vang, Gislum,Hornum,Hindsted, Slet, Års i Aalborg a. Ginding,Ringkøbing a.Rinds, Fjends,Hindborg,Viborg a. Nybøl, Sottrup,Sønderbog a.sogne i Tyskland, Sunds,Svendborg a.Tuse,Års,Løve i Holbæ

Mikkel Eide Eriksen

Hej!

Nærlæsning af ejendelene i skifter kan give interessante oplysninger, fx. hvis en ellers fattig fæstebonde ejede nogle bøger eller et par briller. Var der nogen skilderier eller måske specialværktøj? Det kan danne et mere præcist billede af hvem personerne var.

Også af- og tilgangslister, især i årene fra konfirmation til vielse og omkring (uægte) barnefødsler, har givet mig meget. Var det videre til et nyt tjenestested hvert år eller blev de samme sted længe? Måtte nogen forlade tjenestestedet i frugtsommelig tilstand? Måske nævnes et skudsmål eller en anden bemærkning fra præstens hånd.

Prøv også at se i Slægtshistorier-forummet, det har inspireret mig meget at læse andres beretninger. Hvordan tolkes oplysningerne, hvad får man ud af dem? Hvordan bringer man dem videre?
https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/board,17.0.html

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986